fredag den 2. marts 2012

Beskæftigelsesministeren

Jeg har efterhånden skrevet til en del ministre igennem tiderne, både i den nuværende og den tidligere regering, men én minister kan jeg ikke få til at svare?!?

Dette får mig til at påstå, at Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, er en af de mest arrogante ministre jeg/vi har været belemret med.

Selv en Beskæftigelsesminister som Claus Hjort Frederiksen svarede på min henvendelse via en e-mail – og endda personligt. Ikke noget med at lade en embedsmand tage opgaven for at feje en borger af.

Meeeen, Mette Frederiksen, Beskæftigelsesministeren, hun er for fin til at svare! Ikke en lyd fra damen – ikke engang en rykker kan få hende til tasterne.

Engang har jeg ladet mig fortælle, at titlen "Minister" betyder ”tjener” – måske burde nogen fortælle Beskæftigelsesministeren dette?

Hvis der mod forventning skulle komme en tilbagemelding, vil jeg selvfølgelig ændre dette indlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar