søndag den 1. april 2012

DONG og doping

I forbindelse med fyringen af Dongs topchef Anders Eldrup, blev der vist klip i TV om DONG ansatte, der var udsat for kraftige tilråb om det lønsvineri, der foregik på deres arbejdsplads – som om de almindelige ansatte, også havde dette ”løngode” indført i deres ansættelseskontrakter. Naturligvis var de ”noget rystet” over de grove anklager, som de fik slynget i hovedet, da de bare passede deres arbejde som alle andre almindelige lønmodtagere.

Det fik mig til at sammenligne dette, med mine egne oplevelser indenfor cykelsporten.

Som gammel cykelrytter, betaler jeg med glæde en gæld tilbage til sporten, ved at møde op som kontrollant eller andet ved et arrangement for cykelløb, da andre har gjort det samme, dengang jeg selv kørte cykelløb. Vi hjælpere, har flere gange oplevet, at biler vi stoppede, i forbindelse med ryttere på landevejen, blev vi mødt med tilråb som ”I er jo dopet hele bundet”, eller, ”og det kalder I for sport, hvor herre bevares, fy for satan!”

I min tid som cyklerytter, har jeg aldrig taget doping – og kender ingen, af dem jeg har kørt med, som skulle have været dopet. Men vi bliver alle, over én kam, i dag anklaget for ting, som et fåtal i de professionelle rækker har gjort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar