torsdag den 26. april 2012

Trolling Master Bornholm, 2. dag

Den gode stemning på kajen var mere end smittende
I går sagde vejrmeldingen, at dagen i dag ville byde på regn for hele dagen, samt en del mere vind end førstedagen. Det eneste der passede for den vejrmelding, var vinden. Så det er som det plejer at være, DMI har ikke ret meget styr på vejret.

Men vinden drillede så meget, at arrangørerne var et par timer om, at finde ud af, om dagens sejlads skulle aflyses. Det blev den heldigvis ikke, så kl. 10:00 blev konkurrencen skudt i gang, og samtlige både kom på havet for at fange laks.

Man kan ligefrem høre alle de "røverhistorier" der bliver fortalt om dagens
fangster - eller alle de store kæmpelaks, der er røget af krogen
Da jeg kom ned på Tejn havn omkring kl. 18, var vejret endnu tørvejr, så stemningen, ibland de konkurrende fiskere, var stor - og da jeg så på de fangster, der lå og ventede på vejning, og de der allerede lå i vejeteltet, kunne jeg godt forstå den gode stemning. Det ser ud til, ud fra det jeg kunne fornemme, at dagens fangst bliver lige så god som dagen før.

Til indvejningen stod der en meget lang række af Trollingfiskere og ventede på at deres fangst blev vejet.

Der blev også tid til at etablere et lille udendørskøkken, hvor der blev lavet fiskeretter - direkte til TV2's "mikrofonholdere".

Der er små laks - og så er der de helt store. Dagens fangster venter på at blive vejet og noteret i konkurrencen

Dagens resultat

Den største fisk på 2. dagen blev fanget af Andy Nielsen fra Danmark, båd nummer 286, bådnavn Bullit. Laksen vejede 16,630 kg, hvilket gav 176 point.

Nummer 2 blev Frederik Engh fra Danmark, båd nummer 289, bådnavn Team havtroll. Laksen vejede 15,470 kg, hvilket gav 165 point.

På 3. pladsen blev det Lars Papp fra Sverige, båd nummer 189, bådnavn Rodman 1120. Laksen vejede 15,350 kg, hvilket gav 164 point. Tilbage står så resultatet fra i går som den største laks, der endnu er fanget i Trolling Master Bornholm 2012.

Dagens fangst, er den næststørste i hele Trolling Master Bornholms historie, så min fornemmelse var ikke helt galt, da jeg gik nede på kajen imellem de glade trollingfiskere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar