mandag den 11. juni 2012

Gæster fra Tasmanien


Mor og søn - Katrine og Liam, taget på Hammershus i
modlys, men Østersøen som baggrund
Så fik vi gæster fra Tasmanien i dag. Min gamle ven, Erik Rudolf, som jeg i sin tid rejste meget sammen med, havde sendt sin datter Katrine og hendes søn Liam til Danmark, for bl.a. at besøge hans gamle hjemland.

Vi her på Bornholm, fik derfor også glæde af deres besøg - og ikke mindst, også et familiemedlem i Rønne, Bent Pedersen, som de aldrig havde mødt før. Og ikke nok med det, Bent fylder 81 år i dag, så det var noget af en fødselsdagsgave han fik der.

En af de første steder vi besøgte, i den anledning her på øen, var Hammershus. Og dagen i dag var helt idéel med sol og vind, da der næsten altid er meget vind på Hammershus.

Vi var også lige en tur omkring Hammer havn og Hammer fyr, så de gode mennesker fra Tasmanien fik allerede et godt første gangs indtryk af Bornholm.

I morgen går turen til det østlige Bornholm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar