søndag den 24. juni 2012

Midsommer


Sct. Hans bålet ved Tejn havn
Her i Tejn, har vi selvfølgelig også et Sct. Hans bål, som hvert år er placeret i det tilstødende område nede ved havnen.

Det kan godt virke lidt underligt, at vi her i landet, sætter en "heks" på bålet - og derved "fejrer de gamle hekseafbrændinger", som fandt sted for 400 år siden. Dengang blev "heksene" ikke "bare brændt på bålet", en del blev også afrettet på anden måde, så som halshugning. Så det kan godt virke lidt underligt, at vi stadig "fejrer" dette grusomme spil hvert år.

Men ..., det gør vi faktisk heller ikke. Bålafbrændingen, hænger sammen med en gammel folketro på, at det holder onde kræfter væk. Man troede engang, at onde kræfter især var på spil på de særlige helligaftner.

Så idéen med, at anbringe en heks på bålet er altså ret ny, det begyndte man først på herhjemme i slutningen af 1800-tallet. Sct. Hansbålet har altså med middelalderens hekseafbrændinger at gøre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar