fredag den 31. august 2012

Regeringens kickstart

Både før og efter valget i 2011, har vi hørt meget om, at arbejdsmarkedet trængte til en "kickstart", noget som en rød regering ville være garant for. Efter den nye regering, med socialdemokraterne, de radikale og socialistisk folkeparti som de direkte involverede, har vi hørt meget om "kickstarten" som man forventede sig meget til. Nu skulle der for alvor komme gang i det betrængte arbejdsmarked - og med en dagpengeperiode, der i mellemtiden blev halveret fra 4 - 2 år, var en indsats imod arbejdsløsheden ikke bare en nødvendighed, men et "simpelt must", hvis ikke mange arbejdssøgende skulle gå fallit. Og det betrængte boligmarked, har bestemt ikke gjort situationen meget bedre - tværtimod.

Derefter har vi fået indført en masse afgifter, højere skatter, som kun afstedkommer, at situationen bliver forværret. Afgifterne på de våde og søde varer, har kun gjort grænsehandlen til endnu et tilløbsstykke i et endnu større omfang. Til dette har regeringen svaret igen ved, at varsle større skatter, da samfundet nu går glip af denne handel, og derved mister momsen på denne handel - samt mister vi ligeledes arbejdspladserne, da det er primært Tyskland, der har måttet forøge deres ansatte i grænseområdet.

Alt dette har gjort, at kickstarten har fejlet totalt. I regeringens nye oplæg, viser spådommen for de nye arbejdsløshedstal, at arbejdsløsheden kun vil stige - samt at kommunernes tiltrængte renoveringer på kommunale bygninger, kloakeringsanlæg m.v. ikke må/kan iværksættes. Oven i købet, har borgere i Skanderborg kommune selv måtte træde til ved egne midler, for at få deres helt nedslidte skole renoveret. Denne skole ligger i Hylke ved Skanderborg. Jeg kan kun se, at det endnu er en skat til byens borgere.

Vi er verdens mest skatteplagede land - og det eneste vi kan få igen af vore magthavere er ekstra skatter. Det går bare ad helvede til!

Her på det sidste har vi lige fået oplyst, at dagligvarer kommer til at stige en hel del. Brød, mel, pasta mælk osv. - det er bestemt ikke noget der skaber arbejdspladser. Regeringens bebudede "kickstart" er totalt skudt ned - eller for at sige det lige ud, regeringen har fejlet ad helvede til!

Regeringens forventninger for boligmarkedet viser, at de forventer at boligpriserne vil stige til næste år, omkring kr. 30.000,- for et parcelhus på 140 kvm. Hvem tror på det? Siden regeringens tiltrædelse har det kun gået én vej for vort samfund, en vej, der har det resultat, at borgerne i dette land kun har en mulighed for at klare sig - og det er at spare på deres økonomiske midler, og den vej skaber bestemt ingen arbejdspladser, tværtimod!

Hvem tror for øvrigt på en politiker?

torsdag den 30. august 2012

Nye billeder fra Tasmanien



Alicia og hendes bror Gilbert Redondo på Tasmanien
Mindst et par gange om ugen, har jeg kontakt med min gamle ven, Erik Rudolf, på Tasmanien. I dag sendte han mig et par billeder, da han har erhvervet sig et helt nyt Canon 650 kamera, så det skal selvfølgelig afprøves.

Erik og hans filippinske samleverske, Alicia, har for tiden besøg af Alicias bror, Gilbert Redondo, som stadig bor i Filippinerne. Gilbert er ført og fremmest på besøg ved familien på Tasmanien, men lige så meget for, om Australien er noget for ham og hans familie i Filippinerne for fremtiden.

Da jeg i 1967 boede i Australien, var den australske befolkning på 10 millioner mennesker, i dag er den kommet op over 23 millioner, takket være de mange indvandrere til Australien.


Gilbert og Alisia i den tasmanske sne, det er første gang
i sit liv,at Gilbert nogensinde ser og oplever sne.
I året 1966, blev der vedtaget en lov i Australien om, at alle mennesker var lige - uanset farve og herkomst. Denne lov var på intet tidspunkt slået igennem i 1967, og jeg kunne skrive en del om mine egne erfaringer på, at denne lov ikke blev efterlevet. Men i dag er det helt andre tider, så rigtig mange asiater har fundet vej til dette store land lagt mod syd.

Måske er sne på Tasmanien en stor overraskelse for mange bloglæsere, men hver vinter er der flere skisportssteder på Tasmanien, der nyder godt af sneen i bjergene. Lige for tiden har Tasmanien stadig vinter, men de står lige foran foråret - lige modsat os på den nordlige halvkugle, hvor vi står foran efteråret.

Nu er den Tasmanske vinter noget mere "lun" end vores vinter her i det kolde nord, men husene på Tasmanien er heller ikke isoleret på samme måde som hos os, så vinteren på Tasmanien kan føles rigtig kold.

Kingston Beach på Tasmanien

Broen, Tasman Bridge, der forbinder begge sider af Hobart. Foto: Erik Rudolf
 

onsdag den 29. august 2012

Dopingskandale i DCU

Søren Svenningsen, formand i Holte Cycle Club, bestyrelsesmedlem i DCU og ikke mindst bestyrelsesformand for antidopingfirmaet Clearidium, er blevet testet positiv for brugen af testestoron og to forskellige glukokortikoider (binyrebarkhormoner) ved et løb i veteranklassen.

Antidopingfirmaet Clearidium drives af den danske dopingforsker Rasmus Damsgaard, hvor forskningen bl.a. har resulteret i udviklingen af det biologiske pas. Rasmus Damsgaard har også tidligere arbejdet for Bjarne Riis, og ødelagde dermed dels sit omdømme som uafhængig antidopingekspert.

Nu er Søren Svenningsen ikke den eneste i DCU, der har stiftet bekendtskab med doping, for i 1992 fik Jesper Worre, nuværende direktør for DCU, en dopingdom for stoffet amineptine. Så det er således ikke helt ukendt i de kredse.

At så Søren Svenningsen disker op med en forklaring, at han kun har taget stoffet pga. problemer med ryggen, gør sagen endnu mere grotesk!?!

Nu taler vi altså om en mand med det helt store kendskab til alle dopingregler, der overhovedet kan støves op - og alligevel sætter hans forklaring ham i samme bås (eller nok mere i særklasse) som ryttere, som har fortalt at de dopingstoffer, der er fundet i/hos vedkommende, enten stammer fra en forurenet ko, eller også må "nogen" have kommet de i deres kost, uden de vidste det? Andre har sagt, at stoffet er til deres hund, eller til bedstemoderen, hvor den pgl. rytters kone måtte sidde fængslet i en rum tid, da rytteren, hendes mand, var stukket af til hjemlandet.

Flot ikk?

Dette her, gør det ikke nemmere at forsvare sin sport - og det er slemt nok i forvejen. Sikke dog et forbandet fjols!

Dopingsagen, er ikke mindre end en skandale i DCU!

tirsdag den 28. august 2012

Tomasteren "Johann Smidt" fra Bremen

Den tyske tomaster på ydermolen
Da jeg var på vej hjem på cyklen, fra en indkøbstur i Allinge, så jeg lige øjenkrogen, at en tomaster var på vej ind i Tejn havn. Jeg kunne også se, at skibet havde et tysk flag agter, så jeg var ret sikker på, at jeg manglede dette skib i "samlingen" af skibe der anløber Tejn havn.

Dog havde jeg ikke mit kamera med på cykelturen (hvilket jeg ellers plejer at have), så jeg måtte en tur tilbage til havnen, efter at været hjemme med mine indkøb.

Dette betød bare, at jeg måtte ud på en ekstra dejlig cykeltur, som jeg altid nyder (ja, jeg véd godt, at jeg er lidt underlig i den retning, men sådan er det bare!).

Da jeg ankom til det tyske skib, blev jeg hilst velkommen af to tyske sejlere, der vinkede til mig. Jeg kunne ikke undgå at bemærke, at de allerede havde fået købt noget af vort lokale Bornholmske øl, som de ivrigt - og smilende, diskuterede smagen af. Jeg konkluderede, at de to på skibet havde fundet ud af, at det var noget de kunne li’!

"Johann Smidt" - en flot tysk tomaster
  

Et billede fra midtskibet
”Johann Smidt” lå til kajs helt på det yderste af ydermolen, men dette forhindrede ikke flere borgere i, at tage en spadseretur ud til skibet, for at tage gæsten i nærmere øjesyn.

Jeg cyklede videre over på den anden side af havnen, for at tage endnu et billede af ”Johan Smidt” af Bremen, så jeg også kunne vise skibet fra vandsiden.

Sådan et skib er bestemt ikke hverdagskost i Tejn havn, så det kræver billeder fra alle vinkler.

Jeg véd det godt, jeg har et eller andet med sejlskibe!

Svindlere ringer fortsat fra "Microsoft"!

Siden jeg skrev mit indlæg om Svindlere som ringer fra "Microsoft", har de samme personer forsøgt at få kontakt med mig over telefonen mindst 10 - 15 gange.

Jeg kan kun sige, at omtalte svindlere er ret ihærdige - den ros skal de alligevel have. Dog indleder vi ingen samtale med dem overhovedet, da vi afbryder samtalen med det samme - hvilket jeg vil anbefale andre også at gøre.

Disse personer er kun ude på én ting, at komme ind i ens computer, for derefter at presse penge ud af sine ofre.

lørdag den 25. august 2012

En tur til Nexø med gamle venner


Martin Andersen Nexø's barndomshjem, set fra haven
I denne uge fik vi besøg af gamle venner fra Kgs. Lyngby. Disse gode venner stammer helt tilbage fra april 1960, hvor jeg startede i mit første cykelløb i Lyngby Cycle Club, herefter startede et livslangt venskab med min sportskammerat Olaf. Olaf havde sin kone, Margit, samt sin far, Max, som er 92 år, med til Bornholm. De besøgte os også sidste år, hvor det var første gang Max besøgte øen.


Min gamle cykelkammerat, Olaf
- og hans kone, Margit






















En af mindestuerne i Nexø
Det ligger i sagens natur, at vi får talt meget cykelløb fra dengang der var "rigtige cykelrytter" til, og da Max og hans nu afdøde hustru, Else, altid kørte med os unge knejter rundt til cykelløb i 1960'erne, var der rigtig mange minder, der blev vendt og drejet. Dette emne kunne sikkert også blive for meget for vore koner, Birthe og Margit, der dengang ikke var en del af os.

Et af de steder, der ikke blev besøgt sidste år, var Nexø, så det havde jeg i baghovedet, da jeg havde på fornemmelsen, at Martin Andersen Nexø's hus i Nexø, måtte være en oplevelse for Max - og da Max ikke er særligt godt gående, skulle vi ikke ud på de helt store og lange traveture. Og mit forslag om museet i Nexø, blev også, som forventet, særdeles godt modtaget af Max.

Huset i Nexø, bliver "kaldt for Martin Andersens Nexø's barndomshjem", hvilket man nok skal tage med et gran salt, da den kendte forfatter ikke boede der ret lang tid i sin barndom - faktisk kun i et par år, efter kustodens oplysninger. Dog har huset sin berettigelse for forfatteren, da huset blev bygget af hans far, Hans Jørgen Andersen, Martin og hans bror, Georg. De flyttede ind i huset i 1882, og da Martin Andersen Nexø blev født i 1869, var han på det tidspunkt 13 år gammel og allerede teenager - derfor disse anføretegn om barndomshjem.

Huset i Nexø, er nu et museum og mindestuer for Martin Andersen Nexø. Der er opsat en fladskærm i en af stuerne, hvor man kan sen en DVD om forfatterens liv, en DVD på 50 minutters længde.
I den indre del af huset, er der opsat en fladskærm.
Huset i Nexø er bestemt et besøg værd, da forfatteren er en af vor mest læste forfattere i Danmark - og ikke mindst i det store udland. Den kendte forfatter har skrevet over 1000 større og mindre værker, og må siges at have været ret produktiv i sit forfatterskab.

Hans bøger er oversat til mere end 44 sprog og er udkommet i mindst 10 mio eksemplarer, hvilket må siges, at være en anseelig del for en dansk forfatter. Faktisk er han den mest læste danske forfatter, i det 20. århundrede, der er læst af flest mennesker i verden.

Max på "Bryghuset" i Svaneke, hvor den stod
på bryggerben - og naturligvis en Svanekebryg


Efter turen i Nexø, gik turen til Svaneke, hvor vi indtog et dejligt måltid mad på restauranten "Bryghuset", som Svaneke Bryggeri står for. Egentligt var vort besøg i Svaneke på "Bryghuset", den totale modsætning til det som Martin Andersen Nexø i sin tid skrev om, hvilket vi kom lidt ind på. Vi har flere gange være på "Bryghuset", som vi varmt kan anbefale.

Men vi lever jo også i en meget anderledes tidsalder, selv om vi bestemt ikke tager skade af, at blive mindet om, at dengang, var dagens Danmark, samt forholdene for den almindelige arbejder, meget anderledes end det er i dag.

Efter besøget i Svaneke, tog vi kystvejen mod Tejn, hvor vi lige skulle en afstikke ned gennem Gudhjem. Herefter stod det på kaffe i huset i Tejn, hvor dagens tur blev et af de emner, som vi flere gange vendte tilbage til.

mandag den 20. august 2012

Peacekeeper mindestenen

I et tidligere indlæg, har jeg beskrevet lidt om, hvordan de tidligere FN-soldaters forhold er til den nuværende Landsformand for De Blå Baretter er. Denne Landsformand har, tilsyneladende ikke den samme respekt for tidligere veteraners indsats, da tilskud og anerkendelse kun er tiltænkt veteraner efter 1992 – og bestemt ikke før denne tid. Det er lidt underligt at tænke på, da disse veteraner fra Cypern, Congo og Gaza, var dem, der startede foreningen De Blå Baretter. I dag er der ingen der hører på dem i selv samme forening!

Nu har samme forening taget initiativ til, at få en mindesten fjernet fra Kastellet – en mindesten, der i sin tid, blev etableret for De Blå Baretters indsats i Fredens Tjeneste.

Jeg er kommet i besiddelse af nedenstående, som er en tekst af den tidligere Landsformand for foreningen De Blå Baretter, Erik Blyme, der har gjort, og nedskrevet, sine tanker for dette angreb på denne sten – et angreb, foranstaltet af den nuværende ledelse af De Blå Baretter.
-----



Af Erik Blyme:

Erik Blyme
Som initiativtager til den, ved kirkepladsen i Kastellet i København, stående mindesten, er det med undren og skuffelse jeg erfarer, at kræfter – hvem det så end måtte være – ønsker stenen fjernet, med den begrundelse, at vi nu har et nationalt monument!

Da det officielle Danmark, i 50 året for udsendelsen af de første FN-observatører, ikke viste interesse for at markere denne lange og uafbrudte indsats, f.eks. med et mindesmærke, og på det tidspunkt havde adskillige FN-folk mistet livet, besluttede jeg, at så måtte andre gøre det. Og så som nytiltrådt Landsformand, for De Blå Baretter, i september 1999, blev det derfor en af mine mærkesager, at få rejst en mindesten – og ikke kun for de døde og skadede, men for alle der med livet som indsats, havde været udsendt i fredens tjeneste.


Peacekeepermindestenens historie

Flere foreninger og personer, uden tilknytning til De Blå Baretter, blev involveret i projektet. En egnet sten blev givet af en Cypernveteran, på hvis mark den var fundet. Stenen afhentedes på Ingeniørregimentets foranstaltning af 3 tidligere udsendte fra Eritrea og ex-Jugoslavien, samt blev motivet tegnet af Gazaveteraner. Pengene til gennemførelse af projektet, kom fra foreninger med tidligere FN-folk i rækkerne.

Placeringen i Kastellet, er daværende Forsvarsminister Sv.Aa. Jensby og daværende Forsvarschef og FN-veteran General J. Helsøs fortjeneste. Afsløringen blev foretaget af De Blå Baretters protektor HKH Prins Joachim den 29. maj 2003, under medvirken af en æreskommando fra Livgarden og en faneborg fra De Blå Baretter og Politiets Blå Baretter. Endvidere deltog flere af Forsvarets chefer, samt repræsentanter fra involverede organisationer – og samtidig kunne vi fejre den, af FN’s generalforsamling, proklamerede ”The International Day af United Nations Peacekeepers” for første gang!

Med parade og kransenedlægning ved Peacekeeperstenen på Peacekeeperdagen, samt overrækkelse af den fornemmeste nordiske udmærkelse på pladsen foran stenen, var en tradition skabt – af og for fredens soldater og politifolk. Denne tradition, er i år blevet brudt af De Blå Baretters egen forening, og man gør sig i Hovedbestyrelsen allerede tanker om, hvad man skal gøre af det ”kasserede mindesmærke”!


Fjernelse af et mindesmærke?

At ønske denne sten, og med de forbundne handlinger, fjernet fra stedet, er en hån, ikke blot mod de personer og organisationer, der over en årrække ofrede tid, kræfter og penge på sagen, men også mod de mange tusinde FN-folk man ønskede at hædre. Dem der, som fredens ambassadører, skabte grundlaget for det gode omdømme dansk indsats i internationale operationer har i dag. At deres indsats nu skal stødes ud i glemslen, til fordel for vore dages ”krigsveteraner”, deres, uden tvivl fremragende indsats ufortalt, at den blå baret skal overskygges af sorte og grønne, og at dette ikke imødegås af en veteranforening, hvis fornemmeste opgave det er, at varetage veteranernes tarv og værne om traditionerne. Det kan man frygte, da selv nuværende Landsformand, i dagspressen kan udtale, at han er formand for 3000 KRIGSVETERANER, noget af en sandhedsfordrejning – men det lyder måske mere heroisk!


De Blå Baretter og mindestenen

At De Blå Baretter tager patent på områder, de i realiteten ikke har eneret på, er ikke en ny foreteelse, man overser, at man blot er pålagt – eller har påtaget sig rollen som ”tovholder”, så de kræfter, der nu arbejder for fjernelsen af omtalte mindesten, hvad enten de er fra foreningskredsen eller ej, udviser en total mangel på følelser, sund fornuft, respekt for andres arbejde, forståelse for traditioner og er tilsyneladende uden kendskab til eller ligeglade med mindestenens oprindelse, formålet med den, samt det reelle tilhørsforhold!

Stenen er IKKE De Blå Baretters ejendom, den tilhører ALLE, der har båret den blå baret, samt de organisationer, der muliggjorde projektet – lad mig nævne Politiets Blå Baretter, daværende Reserveofficersforeningen i Danmark, Hærens Konstabel og Korporal Forening, Frihedskampens Veteraner og dele af De Blå Baretter. Se blot inskriptionen på stenen ”Rejst af Blå Baretter 2003" – og IKKE af De Blå Baretter!

Havde det officielle Danmark ikke sovet i timen for 14 år siden, havde vi ikke oplevet dette uværdige og usmagelige ønske.


Lidt ekstra at tænke over

  • Det er tilsyneladende de kræfter, der ønsker Peacekeeperstenen fjernet fra Kastellet, så magtpåliggende, at få gennemført dette, at man nu er begyndt at udsprede, velsagtens for at sløre eller prøve at retfærdiggøre ugerningen, at det helt tilbage fra etableringen af mindestenen, har været bestemt at den skulle fjernes fra Kastellet, når et nationalt monument en dag blev en realitet. Hvor Hans Høg, et mangeårigt medlem af hovedbestyrelsen i De Blå Baretter (udtalelsen er faldet i Jægersprislejren den 18. august 2012), har den viden fra, kunne være meget interessant at få frem, for at få oplysningen om, hvem der står bag ønsket om, at få denne mindesten fjernet!

  • Kun 5 personer har, i sin tid, været involveret i forhandlingerne omkring projekt ”Mindesten”, hvilket er daværende forsvarsminister, daværende forsvarschef, daværende vicelandsformand, en daværende major i Forsvarskommandoen, samt undertegnede, der deltog i samtlige møder og samtaler og bekendt med alt skrevne materiale sagen vedrørende, og der har på intet tidspunkt, fra nogen side, været tale om en senere ændring af stenens placering - tværtimod.


Stenens placering

Da jeg i sin tid anså det for umuligt, at få placeret stenen i Kastellet, grundet fredningsbestemmelser, havde jeg daværende overborgmesters tilsagn om en placering på kommunal - men, gammel Kastelsgrund.

Det var forsvarschefens forslag, at stenen blev opsat inde i Kastellet, og dette tilsluttede forsvarsministeren sig, ved skr. af 1. november 2002.

Stenen var oprindelig tænkt placeret i Prinsessens Bastion, men af uforudsete årsager, blev dette ændret til plænen ved Kirkepladsen. Omkring flytning af paraden og stenens fremtid, er følgende uddrag af hovedbestyrelses- og for- mandsmøder interessante.


Hovedbestyrelsesmøde

Hovedbestyrelsesmøde den 17. september 2011: Peacekeeperdagen fastholdes (hvad havde man ellers tænkt sig?), men det anbefales (af hvem?), at paraden flyttes til pladsen ved det nye monument (og hvorfor? Den relaterer jo ikke specielt til FN’s fredsbevarere). Vi (Hovedbestyrelsen?) anbefaler, at De Blå Baretters nuværende sten bliver stående (hvad menes der med nuværende?).

Ved det efterfølgende formandsmøde orienterer landsformanden, at det er hovedbestyrelsens holdning, at Peacekeepersday, i fremtiden af holdes ved det nationale mindemonument - i stedet for ved De Blå Baretters sten (læs Peacekeeperst.), og hvad FN-veteranerne fra de fredsbevarende missioner mener om det, er uden interesse for hovedbestyrelsen. Vi (hvem er vi?) vil kæmpe for, at stenen skal blive stående. Hvem er det, der skal kæmpes med eller imod, og hvorfor skal der kæmpes, hvem er den onde fjende? Ved hovedbestyrelsesmødet den 11.maj 2012, er den en kamp, som vi ikke siden har hørt om, åbenbart ophørt eller tabt, da man nu, fra landsformandens side, efterlyser ideer til, hvor stenen kan placeres i fremtiden.                                                             


At frænde er frænde værst, må FN-veteraner sande under nuværende foreningsledelse, men ”Krigsveteranformanden” og øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer, bør ikke overse, at også fredssoldater er uddannet til at kæmpe.

søndag den 19. august 2012

Hvor er så de job? Jørgen på 61 år har skrevet 2.114 ansøgninger

Jørgen D. Hansen har været leder i 21 år, var administrerende direktør for 114 ansatte, taler fire sprog, kan teknisk tegning, er uddannet byggetekniker, har kørekort til lastbil med anhænger – men ingen kan bruge ham. Nu har han droppet a-kassehelvedet.

Denne overskrift i Ekstra Bladet fik mig til at tænke på mine egne ansøgninger, som jeg også har skrevet om på bloggen. Dette problem har jeg ligeledes skrevet om til vor Beskæftigelsesminister, men damen er åbenbart for fin til at svare mig, da jeg ikke kan få hende i tale, selv om jeg har rykket for svar – og jeg véd, at Beskæftigelsesministeriet har fået mine e-mail.

Da jeg så kontaktede andre folketingspolitikere, for, at jeg af den vej kunne komme i kontakt med Beskæftigelsesministeren, eller bare at få hende i tale, ved at rette henvendelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, var her heller ikke meget hjælp at hente. Også Bornholms folkevalgte, for venstre, Peter Juel Jensen, har ikke evnet at svare mig. Selv Ældre Sagen har jeg forladt, da de ikke evner noget som helst - de skal ikke have deres ører i maskinen, selv om et medlem har været medlem af "Sagen" i omkring 20 år.

Det med ”Det grå guld” er bare en stor løgn! Ingen har brug for os, selv om vi har meget at byde på. Og vor regering vil på ingen måde gøre noget som helst for os - tomme tønder buldre mest!
Margrethe Vestager sagde ellers på et tidspunkt disse ord: "Arbejde arbejde", som det var det hun skulle til nu. Véd konen i det hele taget, hvad arbejde er?

Når man bliver pensionist, har vi åbenbart kun én ting at vente på!

Vor alder burde få mange arbejdsgivere til at klappe i deres hænder – her er der en gruppe ansøgere, der hellere end gerne vil i arbejde. Vi er over den fødedygtige alder, og kan slet ikke rende ind i barnets første sygedag eller lignende.
Så er der problemet med - hvor længe vi kan blive på vort arbejde pga. alderen. Som om, der ikke er et tilsvarende problem for en yngre medarbejder – da denne kategori gerne skal videre i systemet, så deres stilling mange gange kun er et springbræt til noget større!

Ansæt en medarbejde i den tredje alder, så er der garanti for en yderst stabil arbejdskraft! Hvor svært kan det være!

Hvis det så "bare" var et problem for den ældre generation, men selv personer over de 40 år, har et problem med alderen ved jobansøgninger?!? Arbejdsmarkedet søger efter en arbejdskraft med stor erfaring, men man må helst ikke være over 25 år - det hænger bare ikke sammen!

Næh, Jørgen D. Hansen, du er sgu ikke alene om det!

Har kristendommen og SF noget til fælles?

Regeringen har lovgivet flere gange i vor "statsreligion", og har netop indført homovielser i kirken, som er i direkte modstrid med det kristne budskab - og så kan man så mene alt det man vil i den retning. Præsterne har dog fået det valg, at det er helt op til dem selv om de vil vie de homoseksuelle i deres kirker.

Socialistisk Folkeparti - også kaldet SF, har i deres valg i regeringssamarbejdet med Socialdemokraterne og De Radikale Venstre, måtte sluge den ene kamel efter den anden, så det noget mere borgerlige, De Radikale Venstre, har fået deres politik gennemført, på bekostning af SF's, en del mere, venstreorienteret politik er.

Og hvad har så min overskrift "Har kristendommen og SF noget til fælles?" med det beskrevne i indlægget?
Tja, begge "organisationer" taber medlemmer på grund af det beskrevne - derfor har de dette til fælles!

Dog kan SF selv gøre noget ved deres situation, hvilket vor "statsreligion" har mere end svært ved at gøre.
Kunne man forestille sig, at man, i Danmark, kunne lovgive inden for andre religioner, så disse blev tilpasset samfundet - på samme måde? Nej, vel!

lørdag den 18. august 2012

Tilbage i Norge

Jon i Kastrup lufthavn, han glædede sig meget
til at gense sin mor efter bornholmerturen -
Efter vore "norske børnebørn" har været en tur på Bornholm, fulgte jeg dem tilbage til Elverum, ca. 125 km nord for Oslo, da børnene endnu er for små til selv at tage turen alene gennem Kastrup og Oslos lufthavnssystemer.

Det værste ved de ture er, at selve turens længde ligger på de 12 timer, hvoraf langt de fleste timer er ventetider på banegårde, skibsterminaler eller lufthavne – og jeg kan sagtens forstille mig, at et par børn, ville kunne miste tidsfornemmelsen, og dermed en fly- tog- eller skibsafgang, ved ventetider på op til 4 timer.

- mens Asta havde travlt med at se
efter flyene-














Jeg har før skrevet om forbindelserne til og fra Bornholm, set i forhold til andre forbindelser til ind- og udland, og de er mildest talt elendige. Så gør det det heller ikke bedre, at lufthavne kræver at man møder op mindst 2 timer før flyets afgang, af hensyn til lufthavnens sikkerhedssystemer. Og lufthavne, banegårde samt skibsterminaler, er bestemt ikke de mest underholdende steder at opholde sig i.

Jon havde en del problemer med sin høfeber på båden og i toget til Kastrup, men ved hjælp af sin medbragte næsespray, blev situationen helt udholdeligt da vi kom til Kastrup lufthavn. Et par indkøbte Jumbobøger i 7-Eleven, hjalp betydeligt på børnenes interesse på andet end at spæne rundt i lufthavnen.

Hjemme i Norge ventede Randi med mad i huset, og vi
fik alle et stort kram da vi ankom til Elverum,

I Gardamoen lufthavn i Oslo, havde vi endnu et par timer at ”slå ihjel”, inden vi tog toget til Hamar, da vi ventede på Martin skulle dukke op fra en tur til Frederikshavn. Alt forløb efter det fastlagte tidsskema, så vi ankom til Hamar kl. 21 – herefter havde vi bare en ½ time i bil til Elverum, hvor min datter og børnenes mor, Randi, ventede med god mad og kaffe – lige hvad jeg trængte til.

Dagen efter havde jeg travlt med Martins cykel, som han havde kommet til, at ødelægge et tandhjul på. Efter flere e-mails, inden vi tog til Norge, havde jeg fået fat i reservedelen fra min gode ven i Odder, Jørn Bitsch, som er indehaver af cykelforretningen "Selandia". Mindre end en time efter jeg var gået i gang med Martins cykel, var den køreklar igen.

Derefter gik jeg på jagt rundt i haven i Elverum, for at finde et eller andet godt motiv, og det varede da heller ikke længe, før jeg havde fået søgeren indstillet på vinterens spark, der i disse sommermåneder, ikke havde så meget at bestille. Og den blomst, som Randi havde placeret på sparken, gjorde billedet helt perfekt.

Sparken i haven i Elverum.  - ikke noget helt dårligt motiv?

tirsdag den 14. august 2012

Jon og Asta på besøg

Birthe stifter bekendskab med spillet skak - Asta er eksperten
To af vore børnebørn, som bor i Elverum i Norge, er på besøg her i Tejn i denne uge. De rejser tilbage til Norge i morgen, så vi må nyde besøget så længe det nu er muligt.

Traditionen tro, banker Asta sin mormor i Yatzy hver gang, på den anden side, hvis Asta kan komme til at snyde, så generer det hende slet ikke - mormor skal bare lammetæves! Denne gang havde Asta et skakspil med, et spil som hendes mormor endnu ikke havde prøvet. Asta afslørede et stort kendskab til spillets regler, dog var det ikke et spil, der fald i mormors smag, så det varede ikke længe før, at Asta måtte tæve sig selv i skak.



Jon i huset i Tejn - godt mærket af høfeber
Imens besøgte Jon sin legekammerat Rasmus, som han kender fra andre gange han har været på besøg i Tejn. De to kan få flere timer til at gå i hinandens selskab, så det er kun positivt. Rasmus begynder i skolen i morgen, og det er også derfor, at Asta og Jon skal hjem igen - skolen kalder!

Jon døjer en del med høfeber for tiden, så der bliver nyset igennem op til flere gang i timen, da den danske sommer er en del mere til gene for mennesker med høfeber.

Også Jons mor, Randi, lider meget af høfeber, så det ligger sikkert i generne at Jon også lider af det.

I den korte tid vi har haft glæden af deres besøg, har vejret været rimeligt godt, så vi har været uden sommerens evindelige regn, i den tid de har været her.

I Norge kan man allerede begynde at fornemme sensommeren med en snert af efteråret. Tiden går og vi går alle med!

mandag den 13. august 2012

Kolesterol og træningsmetoder

Da jeg er diabetespatient, går jeg jævnligt til kontrol for mine blodtal, og da jeg ikke kan tåle kolesterolmedicin, går jeg en del op i disse blodtal, som jeg får taget ca. hver 3. måned. Det skal dog lige nævnes, at alle mine andre blodtal er superfine, så derfor skriver jeg ikke om dem!

Som jeg før har omtalt i et andet indlæg om samme problematik, begyndte jeg at gå til ”Indoor Cycling” i Klemensker Fitnesscenter her på Bornholm, da jeg aktivt var nødt til, at gøre noget for at få mine kolesteroltal ned – altså uden medicin.

Den 13. Okt. 2011 var det totale kolesterol på 5.77, Triglycerider på 1.17 og LDL på 3.81. Dette kunne godt accepteres af lægen, men efter ”De lærdes mening”, var der et par tal som kunne forbedres, dog uden at jeg p.t. var i ”livsfare”.

Så startede jeg på ”Indoor Cycling”, da sæsonen for udendørs cykling ikke lige var til dette pga. sne og kulde.
Den 16. Jan. 2012 var det totale kolesterol på 6.0, Triglycerider på 1.43 og LDL på 3.9. Okay, tænkte jeg, det tager nok lige lidt tid, før denne form for træning virker, så jeg gav det lige en chance til.
Den 11. Apr. 2012 var det totale kolesterol på 5.9, Triglycerider på 1.55 og LDL på 3.7. Altså ikke nogen mærkbar forbedring på trods af 4½ måneds træning i de indendørs cykler. Og det selv om jeg har en mindre sø af sved under mig, efter hver træningstime!

Så kom forsommeren – og derved en sommerpause i de indendørs træningstimer. Så nu var det mountainbiken og racercyklen, der skulle ud på landevejene, og det er en helt anden slags træning, selv om det stadig foregår på en cykel.

I dag har jeg så igen været ved lægen for at få kontrolleret mine blodtal – og der var en væsentlig fremgang at spore i denne ”sladreprøve”.
Her den 13. Aug. 2012 var det totale kolesterol på 5.1, Triglycerider på 0.83 og LDL på 3.0.

Disse tal fortæller mig, at landevejstræningen giver meget mere end, at sidde inden døre og cykle på ”spinningscykler”, selv om man piner sig nok så meget.

søndag den 12. august 2012

Diabetes og mobning

Efter min datter, Randi, har skrevet et indlæg på sin blog om sine følelser, ved at være overvægtig, samt hendes modige tiltag for, at komme ned på en normalvægt igen, har jeg taget mod til, at skrive lidt om diabetes og mobning.

Hvordan kan man egentlig mobbe en diabetiker, da dette ikke ligefrem kan ses på vedkommende? Men alt kan lade sig gøre i den retning, når vi taler om mobning.

Jeg havde en god stilling i en større grafisk virksomhed i Jylland, hvor jeg i begyndelsen af 90’erne fik konstateret diabetes. Hvordan jeg har fået sygdommen, var både for mig og min læge en gåde, da jeg altid har været meget aktiv i løb og motionscykelløb. Har bl.a. løbet maratonløb og kørt Århus – København ti gange. Så min diabetes er sikkert arvebetinget.

Efter jeg fik diagnosen, forsøgte jeg at lægge mine kostvaner om og leve så sundt som muligt. Dette afstedkom, at jeg ikke mere kunne deltage i morgenritualet på kontoret, hvor der altid var fælles morgenbord med rundstykker, smør og wienerbrød (og til tider, flødekager om eftermiddagen).

Min direktør kunne ikke forså, hvorfor jeg ikke kunne deltage i dette madfællesskab, og bad mig forklare ham hvorfor, og hvilken indflydelse insulinen havde. Dette forsøgte jeg af bedste evne, men enten var manden dum eller også ville han bare ikke forstå det, for jeg fik oplyst, at jeg kun gjorde det pga. jeg ville være uden for fællesskabet?!?
Dette overhørte jeg fuldstændig, da mit helbred kom i første række, hvilket ikke forhindrede den pågældende direktør i, at give ondt af sig, når jeg blev siddende ved mit skrivebord.
En dag blev det direktøren for meget, så han krøllede de tomme bagerposer sammen og kylede dem efter mig, hvor jeg sad!

Hvis læserne véd noget om diabetespatienter, så ved de også, at man kan blive ret hidsig, da dette er en del af sygdommen. Den pågældende direktør fik meget hurtigt oplyst hvad han indeholdt, og ikke nok med det, jeg fulgte helt med ind på hans kontor for at få det hele med. Manden var slet ikke i tvivl om, hvad jeg mente om hans person!

Et par år efter gik jeg ned med stress. Det tog mig meget lang tid at komme så meget til hægterne, at jeg kunne fungere lidt normalt igen.

Dengang var stress ikke noget der kunne godkendes som en arbejdsrelateret sygdom – selv om jeg prøvede ved arbejdsskadestyrelsen på råd fra min læge. I dag er man heldigvis blevet meget klogere.

fredag den 10. august 2012

Den glemte mission


Det danske panserede køretøj på Cypern, hvor der døde en dansk FN-soldat
I 1960'erne sendte Danmark FN-soldater til Congo, Gaza og Cypern som fredsbevarende styrker. Mange soldater var i flere omgange på Cypern, da de efterhånden fik et helt specielt forhold til den græske befolkning, et forhold, der efterhånden er blevet til et specielt venskab for livet.

Mange mennesker i Danmark, går rundt i den tro, at forholdene for disse udsendte styrker, nærmest var at betragte som et ferieophold, eller noget der kunne sammenlignes med en charterrejse med alt betalt fra staten. Men, under disse FN-missioner, døde der 24 danske soldater!!!!

I de år der er gået siden disse missioner er stoppet, har der været mange veteraner nede på Cypern, for gense de områder de havde ansvaret for, samt, at mindes deres døde kammerater. Hver gang har de selv betalt deres rejseomkostninger - og det er på trods af, at andre veteraner kan få tilskud til deres veteranrejser. Dette betyder ikke, at Cypernveteranerne ikke har søgt om rejsetilskud, men det betyder, at de hver gang er blevet afvist for at få tilskud til deres rejser!

Det er typisk veteraner fra efter 1992, der kan få tilskud til deres veteranrejser, da formanden for De Blå Baretter, Bjarne Hesselberg, ikke agter at bevilge noget som helst til veteraner fra før den tid, selv om de er berettiget til det.

Der er ingen der skal bilde mig ind, at det disse veteraner fra Congo, Gaza og Cypern har glemt deres traumer fra deres indsatstid. Et dansk panseret køretøj forulykkede engang på Cypern, hvor en soldat døde. Jeg kender personligt en af dem der var med i det køretøj, og han er aldrig kommet over det, hverken med hensyn til de fysiske skader - eller de psykiske skader. På samme måde som frihedskæmper fra 2. Verdenskrig stadig døjer med psykiske skader, fordi han har været med i en gruppe som likviderede egne landsmænd, der var "lidt for gode venner" med besættelsesmagten i sin tid.

Så sent som sidste år, besøgte en tidligere frihedskæmper os her i Tejn. Da vi kom ind på besættelsestiden, skete der en total forvandling med ham. Tårerne stod ud af hans øjene, og hans ansigtsfarve skiftede fra det ene øjeblik til det andet. Disse likvideringer kom han aldrig over.

Med 24 døde soldater på Cypern alene, er der noget der fortæller mig, at det ikke har været "den badeferie", som mange vil gøre de gæve FN- soldaters indsats til.

I de år, hvor jeg har været tilknyttet hjemmeværnet i Odder, hvoraf de sidste 4 år var som chef, har jeg haft en del tidligere frihedskæmpere og FN-soldater i kompagniet, og der har altid været med stor interesse, at jeg har lyttet til disse gæve gutters beretninger om den indsats de har udøvet - en indsats vi ikke kan takke dem nok for. Derfor smerter det mig, at vi har en privat organisation som De Blå Baretter, der ikke på samme måder, værdsætter denne indsats.

De danske FN-veteraner ved oprettelsen af deres mindes-
mærke for deres døde kammerat
Den før omtalte episode med det danske panseret køretøj på Cypern, fik den udgang, efter soldatens død, at man satte et kors til minde om den danske soldat.

Dette kors bukkede under for tidens tand, hvilket flere veteraner på deres ture til Cypern havde bemærket.

Derfor fik de lavet et nyt mindesmærke på stedet - et mindesmærke, der på værdig vis, blev afsløret af en gruppe Cypern- og Gazaveteraner på stedet, hvor den danske soldat var omkommet.
Det nye mindesmærke er oprettet - for veteranernes egne midler

Det gamle kors blev ikke destrueret, men forsøgt at sende tilbage til Danmark ad officielle kanaler, hvilket blev afslået. Man gav ikke tilskud til den slags!

Derefter lavede veteranerne, på stedet, en egen indsamling, og fik det gamle kors sendt til Danmark via et skib. Korset kan nu ses på FN-museet i Frøslevlejren.

De gamle veteraner glemmer ikke deres døde kammerater - det er der derimod andre der gør!

Lene, 36 år i dag


Vor yngste datter, Lene, fylder 36 år i dag. Hele familien fra Sønderjylland, har været på ferie her i Tejn i den sidste uge. Da de skulle hjem i dag, næsten før det blev lyst, hold vi hendes fødselsdag i går - med lagkage og hvad der ellers hører på sådan en dag. Naturligvis var flaget også hejst i haven.

Da så den lille familie kom op i morges, kl. 04:30, var det naturligvis med et "tillykke Lene", fra hele familien.

Hurtigfærgen fra Rønne afsejlede kl. 06:30, så ved 8-tiden kunne de køre i land i Ystad i Sverige. Derefter lå der en køretur på mellem 3 - 4 timer, alt efter små stop undervejs på diverse rasterpladser/tankstationer. Turen gik over Øresundsbroen, tværs over Sjælland til broen over Store Bælt. Derefter et lille bump som kaldes Fyn - over den nye Lillebæltsbro og lidt til venstre ned gennem Sønderjylland på motorvejen. Lidt efter Vojens var familien endelig hjemme igen :)

Om så der dukker familie op til fødselsdagen, vil tiden vise.

Stort tillykke med de 36 år Lene :)
 
- mens ungerne spille computerspil

Lene i går, gør klar til familiespil på spisebordet -
  


   
















Her sidder Kasper i en krog på Hammershus
og tænker lidt over Verdens gang!

Selvfølgelig har der også været tid til et
besøg på Hammershus sammen med børnene
   


   
















Lene og børn løber op til den store mindesten,
der står umiddelbart foran hammershus.

Lene med børn på området foran ruinerne af Hammershus
 
  
     

     
 

torsdag den 9. august 2012

Løbetur fra Tejn

Nu er det altså ikke lige, der løber denne tur jeg omtaler i dette indlæg, selv om jeg har løbet en del i mit liv, bl.a. et par maratonløb, næh, det er svigersønnen René, der i dag har løbeskoene på.

Vi havde regnet ud, at der måtte være omkring 4 km til Shell tanken i Allinge, så rundt regnet, ville det blive en løbetur på ca. 8 km. Men René nøjes ikke med en ca. distance, så han tog sit pulsur med GPS med på turen - men først skulle han lige finde en satellit?!? Okay - indrømmet, jeg har ikke selv en sådan, så jeg gloede bare på dette nymoderne pulsur.

Turen gik over al forventning (jeg var på cykel som vandbærer, samt var jeg bevæbnet med mit uundværlige kamera), så selv om der var modvind og en del bakker op til Allinge, varede det ikke længe før vi ankom til tanken i Allinge.

Hjemturen var nærmest det rene leg, da der nu var, helt naturligt, medvind og bakker der for det meste gik nedad. Så da vi igen stod i indkørslen i det lille hjem i Tejn, viste pulsuret med GPS, at løbeturen længde var 9,230 km - altså en del over de 8 km jeg havde regnet med.


Tanken i Allinge er nået - og så går det tilbage til Tejn igen.
På vej ud af Sandkås mod Tejn



















Det er ikke hver dag René løber sine løbeture med Østersøen som baggrundsbillede. Og løbestilen? - Bolt go home!

Midtbyen i Tejn. Det er godt nok anderledes skilte end dem i omegnen ved Bevtoft i det synnejyske.

tirsdag den 7. august 2012

Sønderjyderne på besøg


Det bliver hurtigt for varmt i den fugtige
tropiske varme i sommerfugleparken.
I går aftes kom familien fra Sønderjylland på besøg, så i dag gik turen til Nexø for at se på sommerfugle i sommerfugleparken, som ligger lige på bygrænsen i Nexø.

Jeg vil ikke just påstå, at det er billigt at komme ind til sommerfuglene, da jeg betragter prisen på kr. 90,- pr. voksen som ret dyrt, selv om en pensionist slipper med kr. 80,-, men trods prisen, var der en hel del gæster i parken.

Indenfor bliver man mødt af et tropisk klima, som er det optimale for parkens sommerfugle.

Men der er ikke kun sommerfugle, også bladskærermyrer, papegøjer og guldfisk kan man se på i den tropiske varme. dog er der en del gæster, der meget hurtigt får nok af den fugtige varme, og må hurtigt forlade dette trykkende indeklima.

Det siger sig selv, at der bliver solgt en hel del is efter en sådan oplevelse, så det er en hel sikker salgsvare for cafeteriet lige udenfor.

Ude på græsarealet, er der en mindre legeplads for de besøgendes børn, en legeplads som bliver flittigt benyttet.

Efter Nexø gik turen til Svaneke, da børn og forældre havde et ønske om at besøge Svaneke Bolcher, bl.a. for at se fremstillingen, men ikke mindst, for at købe de eftertragtede produkter fra Svaneke Bolcher.

Joh, det er skam rigtige levende sommerfugle.
Men guldfiskene havde børnene interesse  -



















- og det varede ikke længe, før begge børn sad
med blikket stift ned i vandet og så på fisk.


Også større guldfisk kunne fange børnenes interesse


















Som billederne viser, var børnenes store interesse kun de mange guldfisk. De mange smukke sommerfugle, som hele tiden satte sig alle steder på planter, blomster og gæster, blev skam noteret, men heller ikke mere.

Det lykkedes mig - efter en del forsøg, at tage et godt billede af de evigt flagrende sommerfugle.


- selv om Helena også fik tid til en is.
Legepladsen udenfor, blev flittigt benyttet -
  





Kaspers interesse for de mange guldfisk, kunne meget vel havde kostet ham en ufrivillig tur i vandet, så optaget var han.


Børnenes forældre er løs i en slikbutik i
Svaneke - og der bliver købt godt ind.

Mormor anvender en "børneparkering" udenfor slikbutikken

lørdag den 4. august 2012

Olympisk svindel

Da otte olympiske badmintonspillere blev smidt ud af den olympiske turnering, på grund af de ville tabe med vilje, idet de så ville undgå at møde en meget bedre modstander i næste runde af turneringen, var der mange der drog et lettere suk, for nu blev der endelig gjort noget for den svindel, der havde foregået i rigtig mange år i den sport. Ikke bare noget med en simpel bøde, som var helt til grin, set i forhold til den svindel, der åbenlyst foregik i badmintonsporten – nu blev man smidt helt ud af turneringen. Det manglede da også bare andet!!!!

Så kom der en anden episode, hvor en cykelrytter på banen, i disciplinen holdsprint, lod sig ”styrte” straks efter starten, hvilket, efter reglerne, udgjorde en korrekt omstart. Den pågældende rytter, der var født tysker, men nu kørte som englænder på det engelske hold, forklarede, at det var helt efter holdets aftale. Hvis vi fik en dårlig start, skulle jeg lade mig ”styrte” så vi kunne få en omstart. Der står intet i reglerne om, at det er ulovligt, at lade sig ”styrte” med vilje – derfor!

Jeg er ret overbevist om, at denne regel om et styrt, er lavet pga. en fair play regel – der selvfølgelig ikke skal udnyttes til egen fordel. Men nu er det altså mennesker vi har med at gøre, og så kan alt ske. Nu var det selvfølgelig også et engelsk hold vi taler om, et hold, der deltager i de olympiske lege – i London! Nej, nej, jeg påstår slet ikke noget – det er bare tankevækkende!

De diskvalificerede badmintonspillere, var bl.a. fra Korea og Kina – ikke fordi dette skulle betyde noget, men da der er tale om bevist tænkning i sportens afvikling vedrørende et resultat, så bør der være samme straf - uanset hvor man kommer fra.

Forklaringen fra de legenes ansvarlige ledere var, at publikum ikke blev snydt for en reel kamp på cykelbanen, (da man bare kørte en omkørsel), hvilket man blev i badmintonhallen. Desuden var den engelske rytter blevet misforstået, da han først var begyndt at tale engelsk i 2010?!?
Den forklaring lugter langt væk.

Det engelske cykelhold burde være smidt ud af turneringen!

For mig at se, er de ansvarlige ledere for OL i London, ikke ret meget anderledes, end de atleter, der blev smidt ud af badmintonturneringen!

fredag den 3. august 2012

Randi, 40 år i dag

I dag fylder vor datter, Randi Krog Belseth, i Norge, 40 år. Jeg syntes ikke det er så længe siden jeg selv fyldte 40 år,, men når ens børn runder dette hjørne, så må der helt naturligt være gået nogen tid siden.

For at finde et billede, der fortæller hvem Randi er i dag, har jeg igen været nødt til, at gå på strandhugst i Randis egne arkiver på hendes fotohjemmeside http://cloudberry-fotografiskeglimt.blogspot.dk/ da jeg ikke selv er i besiddelse af et bedre aktuelt billede.

Billedet viser Randi i sit ”S” med sit – efterhånden elskede kamera, så hun er ret dygtig med, hvilket hun beviser igen og igen på sin side, så kan vi andre følge med så godt vi nu engang kan.

Jeg kunne derfor godt have valgt et andet og bedre billede, men dette billede fortæller sin egen historie om, hvad Randi går op i og brænder for – og så gør det heller ikke noget, at motivet af fødselsdagsbarnet er supert taget.

Vi håber du får en rigtig god dag, sammen med dine børn, mand og den norske del af familien. Selv om vi ikke kan deltage på dagen i Norge, er vi stadig med dig i tankerne, og naturligvis er Dannebrog gået til tops i dag i vor have her i Tejn.

Stort tillykke med dagen her fra Bornholm.