lørdag den 4. august 2012

Olympisk svindel

Da otte olympiske badmintonspillere blev smidt ud af den olympiske turnering, på grund af de ville tabe med vilje, idet de så ville undgå at møde en meget bedre modstander i næste runde af turneringen, var der mange der drog et lettere suk, for nu blev der endelig gjort noget for den svindel, der havde foregået i rigtig mange år i den sport. Ikke bare noget med en simpel bøde, som var helt til grin, set i forhold til den svindel, der åbenlyst foregik i badmintonsporten – nu blev man smidt helt ud af turneringen. Det manglede da også bare andet!!!!

Så kom der en anden episode, hvor en cykelrytter på banen, i disciplinen holdsprint, lod sig ”styrte” straks efter starten, hvilket, efter reglerne, udgjorde en korrekt omstart. Den pågældende rytter, der var født tysker, men nu kørte som englænder på det engelske hold, forklarede, at det var helt efter holdets aftale. Hvis vi fik en dårlig start, skulle jeg lade mig ”styrte” så vi kunne få en omstart. Der står intet i reglerne om, at det er ulovligt, at lade sig ”styrte” med vilje – derfor!

Jeg er ret overbevist om, at denne regel om et styrt, er lavet pga. en fair play regel – der selvfølgelig ikke skal udnyttes til egen fordel. Men nu er det altså mennesker vi har med at gøre, og så kan alt ske. Nu var det selvfølgelig også et engelsk hold vi taler om, et hold, der deltager i de olympiske lege – i London! Nej, nej, jeg påstår slet ikke noget – det er bare tankevækkende!

De diskvalificerede badmintonspillere, var bl.a. fra Korea og Kina – ikke fordi dette skulle betyde noget, men da der er tale om bevist tænkning i sportens afvikling vedrørende et resultat, så bør der være samme straf - uanset hvor man kommer fra.

Forklaringen fra de legenes ansvarlige ledere var, at publikum ikke blev snydt for en reel kamp på cykelbanen, (da man bare kørte en omkørsel), hvilket man blev i badmintonhallen. Desuden var den engelske rytter blevet misforstået, da han først var begyndt at tale engelsk i 2010?!?
Den forklaring lugter langt væk.

Det engelske cykelhold burde være smidt ud af turneringen!

For mig at se, er de ansvarlige ledere for OL i London, ikke ret meget anderledes, end de atleter, der blev smidt ud af badmintonturneringen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar