mandag den 20. august 2012

Peacekeeper mindestenen

I et tidligere indlæg, har jeg beskrevet lidt om, hvordan de tidligere FN-soldaters forhold er til den nuværende Landsformand for De Blå Baretter er. Denne Landsformand har, tilsyneladende ikke den samme respekt for tidligere veteraners indsats, da tilskud og anerkendelse kun er tiltænkt veteraner efter 1992 – og bestemt ikke før denne tid. Det er lidt underligt at tænke på, da disse veteraner fra Cypern, Congo og Gaza, var dem, der startede foreningen De Blå Baretter. I dag er der ingen der hører på dem i selv samme forening!

Nu har samme forening taget initiativ til, at få en mindesten fjernet fra Kastellet – en mindesten, der i sin tid, blev etableret for De Blå Baretters indsats i Fredens Tjeneste.

Jeg er kommet i besiddelse af nedenstående, som er en tekst af den tidligere Landsformand for foreningen De Blå Baretter, Erik Blyme, der har gjort, og nedskrevet, sine tanker for dette angreb på denne sten – et angreb, foranstaltet af den nuværende ledelse af De Blå Baretter.
-----



Af Erik Blyme:

Erik Blyme
Som initiativtager til den, ved kirkepladsen i Kastellet i København, stående mindesten, er det med undren og skuffelse jeg erfarer, at kræfter – hvem det så end måtte være – ønsker stenen fjernet, med den begrundelse, at vi nu har et nationalt monument!

Da det officielle Danmark, i 50 året for udsendelsen af de første FN-observatører, ikke viste interesse for at markere denne lange og uafbrudte indsats, f.eks. med et mindesmærke, og på det tidspunkt havde adskillige FN-folk mistet livet, besluttede jeg, at så måtte andre gøre det. Og så som nytiltrådt Landsformand, for De Blå Baretter, i september 1999, blev det derfor en af mine mærkesager, at få rejst en mindesten – og ikke kun for de døde og skadede, men for alle der med livet som indsats, havde været udsendt i fredens tjeneste.


Peacekeepermindestenens historie

Flere foreninger og personer, uden tilknytning til De Blå Baretter, blev involveret i projektet. En egnet sten blev givet af en Cypernveteran, på hvis mark den var fundet. Stenen afhentedes på Ingeniørregimentets foranstaltning af 3 tidligere udsendte fra Eritrea og ex-Jugoslavien, samt blev motivet tegnet af Gazaveteraner. Pengene til gennemførelse af projektet, kom fra foreninger med tidligere FN-folk i rækkerne.

Placeringen i Kastellet, er daværende Forsvarsminister Sv.Aa. Jensby og daværende Forsvarschef og FN-veteran General J. Helsøs fortjeneste. Afsløringen blev foretaget af De Blå Baretters protektor HKH Prins Joachim den 29. maj 2003, under medvirken af en æreskommando fra Livgarden og en faneborg fra De Blå Baretter og Politiets Blå Baretter. Endvidere deltog flere af Forsvarets chefer, samt repræsentanter fra involverede organisationer – og samtidig kunne vi fejre den, af FN’s generalforsamling, proklamerede ”The International Day af United Nations Peacekeepers” for første gang!

Med parade og kransenedlægning ved Peacekeeperstenen på Peacekeeperdagen, samt overrækkelse af den fornemmeste nordiske udmærkelse på pladsen foran stenen, var en tradition skabt – af og for fredens soldater og politifolk. Denne tradition, er i år blevet brudt af De Blå Baretters egen forening, og man gør sig i Hovedbestyrelsen allerede tanker om, hvad man skal gøre af det ”kasserede mindesmærke”!


Fjernelse af et mindesmærke?

At ønske denne sten, og med de forbundne handlinger, fjernet fra stedet, er en hån, ikke blot mod de personer og organisationer, der over en årrække ofrede tid, kræfter og penge på sagen, men også mod de mange tusinde FN-folk man ønskede at hædre. Dem der, som fredens ambassadører, skabte grundlaget for det gode omdømme dansk indsats i internationale operationer har i dag. At deres indsats nu skal stødes ud i glemslen, til fordel for vore dages ”krigsveteraner”, deres, uden tvivl fremragende indsats ufortalt, at den blå baret skal overskygges af sorte og grønne, og at dette ikke imødegås af en veteranforening, hvis fornemmeste opgave det er, at varetage veteranernes tarv og værne om traditionerne. Det kan man frygte, da selv nuværende Landsformand, i dagspressen kan udtale, at han er formand for 3000 KRIGSVETERANER, noget af en sandhedsfordrejning – men det lyder måske mere heroisk!


De Blå Baretter og mindestenen

At De Blå Baretter tager patent på områder, de i realiteten ikke har eneret på, er ikke en ny foreteelse, man overser, at man blot er pålagt – eller har påtaget sig rollen som ”tovholder”, så de kræfter, der nu arbejder for fjernelsen af omtalte mindesten, hvad enten de er fra foreningskredsen eller ej, udviser en total mangel på følelser, sund fornuft, respekt for andres arbejde, forståelse for traditioner og er tilsyneladende uden kendskab til eller ligeglade med mindestenens oprindelse, formålet med den, samt det reelle tilhørsforhold!

Stenen er IKKE De Blå Baretters ejendom, den tilhører ALLE, der har båret den blå baret, samt de organisationer, der muliggjorde projektet – lad mig nævne Politiets Blå Baretter, daværende Reserveofficersforeningen i Danmark, Hærens Konstabel og Korporal Forening, Frihedskampens Veteraner og dele af De Blå Baretter. Se blot inskriptionen på stenen ”Rejst af Blå Baretter 2003" – og IKKE af De Blå Baretter!

Havde det officielle Danmark ikke sovet i timen for 14 år siden, havde vi ikke oplevet dette uværdige og usmagelige ønske.


Lidt ekstra at tænke over

  • Det er tilsyneladende de kræfter, der ønsker Peacekeeperstenen fjernet fra Kastellet, så magtpåliggende, at få gennemført dette, at man nu er begyndt at udsprede, velsagtens for at sløre eller prøve at retfærdiggøre ugerningen, at det helt tilbage fra etableringen af mindestenen, har været bestemt at den skulle fjernes fra Kastellet, når et nationalt monument en dag blev en realitet. Hvor Hans Høg, et mangeårigt medlem af hovedbestyrelsen i De Blå Baretter (udtalelsen er faldet i Jægersprislejren den 18. august 2012), har den viden fra, kunne være meget interessant at få frem, for at få oplysningen om, hvem der står bag ønsket om, at få denne mindesten fjernet!

  • Kun 5 personer har, i sin tid, været involveret i forhandlingerne omkring projekt ”Mindesten”, hvilket er daværende forsvarsminister, daværende forsvarschef, daværende vicelandsformand, en daværende major i Forsvarskommandoen, samt undertegnede, der deltog i samtlige møder og samtaler og bekendt med alt skrevne materiale sagen vedrørende, og der har på intet tidspunkt, fra nogen side, været tale om en senere ændring af stenens placering - tværtimod.


Stenens placering

Da jeg i sin tid anså det for umuligt, at få placeret stenen i Kastellet, grundet fredningsbestemmelser, havde jeg daværende overborgmesters tilsagn om en placering på kommunal - men, gammel Kastelsgrund.

Det var forsvarschefens forslag, at stenen blev opsat inde i Kastellet, og dette tilsluttede forsvarsministeren sig, ved skr. af 1. november 2002.

Stenen var oprindelig tænkt placeret i Prinsessens Bastion, men af uforudsete årsager, blev dette ændret til plænen ved Kirkepladsen. Omkring flytning af paraden og stenens fremtid, er følgende uddrag af hovedbestyrelses- og for- mandsmøder interessante.


Hovedbestyrelsesmøde

Hovedbestyrelsesmøde den 17. september 2011: Peacekeeperdagen fastholdes (hvad havde man ellers tænkt sig?), men det anbefales (af hvem?), at paraden flyttes til pladsen ved det nye monument (og hvorfor? Den relaterer jo ikke specielt til FN’s fredsbevarere). Vi (Hovedbestyrelsen?) anbefaler, at De Blå Baretters nuværende sten bliver stående (hvad menes der med nuværende?).

Ved det efterfølgende formandsmøde orienterer landsformanden, at det er hovedbestyrelsens holdning, at Peacekeepersday, i fremtiden af holdes ved det nationale mindemonument - i stedet for ved De Blå Baretters sten (læs Peacekeeperst.), og hvad FN-veteranerne fra de fredsbevarende missioner mener om det, er uden interesse for hovedbestyrelsen. Vi (hvem er vi?) vil kæmpe for, at stenen skal blive stående. Hvem er det, der skal kæmpes med eller imod, og hvorfor skal der kæmpes, hvem er den onde fjende? Ved hovedbestyrelsesmødet den 11.maj 2012, er den en kamp, som vi ikke siden har hørt om, åbenbart ophørt eller tabt, da man nu, fra landsformandens side, efterlyser ideer til, hvor stenen kan placeres i fremtiden.                                                             


At frænde er frænde værst, må FN-veteraner sande under nuværende foreningsledelse, men ”Krigsveteranformanden” og øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer, bør ikke overse, at også fredssoldater er uddannet til at kæmpe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar