fredag den 3. august 2012

Randi, 40 år i dag

I dag fylder vor datter, Randi Krog Belseth, i Norge, 40 år. Jeg syntes ikke det er så længe siden jeg selv fyldte 40 år,, men når ens børn runder dette hjørne, så må der helt naturligt være gået nogen tid siden.

For at finde et billede, der fortæller hvem Randi er i dag, har jeg igen været nødt til, at gå på strandhugst i Randis egne arkiver på hendes fotohjemmeside http://cloudberry-fotografiskeglimt.blogspot.dk/ da jeg ikke selv er i besiddelse af et bedre aktuelt billede.

Billedet viser Randi i sit ”S” med sit – efterhånden elskede kamera, så hun er ret dygtig med, hvilket hun beviser igen og igen på sin side, så kan vi andre følge med så godt vi nu engang kan.

Jeg kunne derfor godt have valgt et andet og bedre billede, men dette billede fortæller sin egen historie om, hvad Randi går op i og brænder for – og så gør det heller ikke noget, at motivet af fødselsdagsbarnet er supert taget.

Vi håber du får en rigtig god dag, sammen med dine børn, mand og den norske del af familien. Selv om vi ikke kan deltage på dagen i Norge, er vi stadig med dig i tankerne, og naturligvis er Dannebrog gået til tops i dag i vor have her i Tejn.

Stort tillykke med dagen her fra Bornholm.

1 kommentar:

  1. Tusinde mange tak, far og mor. Mange klemmere heroppefra. :)

    SvarSlet