tirsdag den 11. september 2012

Billeder fra Joel Andersen

Jeg har efterhånden fået en del kontakter fra mit depot på Slotslyngen, i forbindelse med motionscykelløbet "Handicap Tour de Bornholm". I dag modtog jeg det første billede af mig selv på depotet, da rollerne altid er sådan, at det er mig der tager billederne af deltagerne - men denne regel er hermed brudt.

Hvert år følger Joel Andersen sin hustru, Alice Andersen, der deltager i løbet på en gå/løbecykel, og hvert år får vi lige en snak på depotet, inden Alice sætter kursen til det næste depot på turen omkring Bornholm.

Joel Andersen, er som jeg, ivrig amatørfotograf, men har mere specialiserede sig i fotos i "Makro" funktionen - altså billeder, der er taget ret tæt på objektet. Det har jeg selv prøvet lidt i, men der kræves sikkert et lidt andet kamera end et Canon Power Shot G9, selv om dette kamera har alle de nødvendige funktioner.


Alice Andersen, på landevejene på Bornholm under motionscykelløbet
Handicap Tour de Bornholm
Et af de billeder som jeg modtog fra Joel Andersen, som er taget med
makrofunktionen på hans Canon kamera
Som skrevet, tog Joel Andersen et billede af mig på depotet, men han sendte også et billede af hustruen i fuld aktivitet under løbet - dertil fik jeg også et par eksemplarer af hans og hans kameras formåen under makrofunktionen.

Et par dage efter "Handicap Tour de Bornholm", mødte jeg Alice og Joel Andersen i udkanten af Sandvig, da jeg var på vej ud på en af mine mange træningsture på racercyklen. De havde lidt svært ved at genkende mig, da det nu var mig, der var i cykeltøj.

Alice og Joel, tak for billederne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar