lørdag den 1. september 2012

Handicap Tour de Bornholm 2012


En af de mange faste deltagere (som altid er først på
depotet), der kører på en gå/løbe cykel.
"Handicap Tour de Bornholm", er efterhånden blevet en del af mig, da jeg efterhånden nu har stået som depotbestyrer på Depot Slotslyngen på toppen af Bornholm.

"Handicap Tour de Bornholm" er, som løbets navn fortæller, et cykelløb for handicappede og udviklingshæmmede, og har efterhånden været afviklet i en del år med mange faste deltagere.

I år havde løbet omkring 425 tilmeldte, og overstiger sidste års deltagere. Cykelløbet starter fra Nexø, hvor der køres sydpå og videre mod Rønne - altså modsat retning af motionscykelløbet "Bornholm Rundt".
    Ruten går heller ikke omkring Hammershus, men direkte til Allinge fra Hasle, så den samlede distance bliver, for de handicappede, på 99 km - hvor "Bornholm Rundt" er 103 km.

Løbet fungerer på denne måde, at en rask rytter følger den handicappede under hele turen - enten på hver sin cykel eller sammen på en tandemcykel. Hvert depot fungerer faktisk også som et mål for den enkelte, da den handicappede, inden starten, sikkert har sat sig et mål for sig selv.

Så hvis målet skulle være i Rønne for den handicappede, han han/hun nået sit mål. Cyklen bliver herefter stillet hen til afhentning, og deltageren bliver hentet hjem i bus. Det er bare en rigtig god idé, at køre løbet på denne måde.

Et par deltagere på en tandemcykel
I mit målområde i Slotslyngen, lige inden Allinge, har jeg en del deltagere som har nået deres mål - men der er også mange andre seje ryttere, der tager videre til næste depot, og rigtig mange, der tager hele turen på de 99 km, som slutter hvor de startede - i Nexø.

Efterhånden kender jeg de fleste deltagere fra år til år, men jeg er ret sikker på, at de deltagere, der runder mit depot, kender mig, da jeg altid står på depotet med en af mine australske hatte på hovedet.

I år prøvede jeg at stå med en cap - men den gik ikke, for så kunne de ikke genkende mig, og det er ret vigtigt for en del af de handicappede. Selv om jeg prøvede et par gange, at skifte hatten ud, måtte jeg tilbage til den australske hat igen. Hatten var blevet et image for depotbestyreren på depot "Slotslyngen", hvilket jeg måtte finde mig i.

Et år havde jeg den oplevelse, at en deltager kom hen til mig og bekendtgjorde, at nu vidste han godt hvem jeg var. Det var jeg selvfølgelig meget interesseret i at vide - altså set ud fra hans synspunkt. "Du er én af brødrene Daltons", fortalte han. Jeg måtte bryde sammen og tilstå.


Der bliver knyttet mange venskaber under "Handicap Tour de Bornholm"
Hvert år får jeg mange gensynstilkendegivelser at deltagerne, og sidste år, indførte jeg noget nyt på mit depot, hvilket ikke gør gensynsglæden mindre - tværtimod.

Da jeg alligevel tager en masse billeder af deltagerne - uden at de får nogen direkte glæde af dem, begyndte jeg at udprinte en del af billederne, samt efterfølgende laminere dem, så de kunne tåle at blive våde, hvis man kom til at spilde på dem. Jeg har haft mange glade tilbagemeldinger, selv om flere af deltagerne ikke har noget egentlig sprog - men de har alle et kropssprog, og den glæde der udvises, er bare det hele værd.

Om der er glade mennesker på depotet, det er der vist ingen
tvivl om.
I dag havde vi vejret med os, men hvis løbet var blevet afholdt i går, var det måske blevet aflyst, da vi havde regn i form af skybrud. Nogle steder var der faldet op til 40 mm, mens vi i Tejn kunne "nøjes" med 23 mm inden for mindre end et ½ døgn.

Så vejret i dag tillod rigtig mange deltagere i at nå "Slotslyngen", så mange, at jeg måtte ringe til løbsledelsen for at få tilført mere proviant inden det slap helt op. Det nåede frem i tide.

Om jeg stiller på depotet igen til næste år? Prøv at gætte!



Ikke alle deltagere behøver hjælp ved depotet, og dem der selv kan tage for sig, får naturligvis lov til det. Så kan jeg ubemærket tage lidt billeder af stemningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar