tirsdag den 4. september 2012

Riis i problemer

Selv om Bjarne Riis selv vil bestemme hvilke ting han vil svare på, vil han blive tvunget til at besvare anklagerne i Tyler Hamiltons bog, The Secret Race. I bogen fortæller Tyler Hamilton, at det var Bjarne Riis, der gav ham telefonnummeret til den omstridte spanske dopinglæge, Eufemiano Fuentes. Denne del har Bjarne Riis dog svaret på ved at fortælle, at dette er usandt, da han slet ikke kender Eufemiano Fuentes.

Men anklagerne imod Bjarne Riis er nærmest en snebold der har revet sig løs på toppen på en af de franske skisportssteder. Snebolden vokser med enorm hast, og ser ikke ud til at stoppe forløbig.

Selv Tom Lund, formand i DCU, har udtalt, at Bjarne Riis er i store problemer, hvis bare noget af de udtalelser er sande. Også tidligere cykelryttere fra datidens cykelhold, Team CSC, er begyndt at komme med deres meninger om Tyler Hamiltons udtalelser om Bjarne Riis' andel i dopingrygterne på holdet fra dengang. Mange af udtalelserne (for det meste af danske ryttere) bakker op om Bjarne Riis, at der ikke fandtes doping på deres hold, men også udtalelser, der ikke er til fordel for Bjarne Riis (her er der mere tale om de udenlandske ryttere på Team CSC).
     Ikke overraskende, er den tidligere tyske stjerne, Jörg Jaksche, kommet med meget belastende udtalelser imod Bjarne Riis, udtalelser, der bestyrker mistanken imod Bjarne Riis' kendskab til den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes.
     Og Jörg Jaksche er bestemt ikke "Hr. Hven Som Helst", da han i sin tid var en af de meget direkte årsager til, at Bjarne Riis var nødt til at bekende kulør over for sit dopingmisbrug. Jörg Jaksche brugte alle de medier, der gad høre på ham dengang, for at fortælle at Bjarne Riis selv var dopingsynder.
     Dette gjorde, at Jörg Jaksche blev blacklisted på alle professionelle cykelhold, da man virkelig ikke kunne have sådan er "løsgående missil" rendende rundt med sådanne løgne om Tour de France vindere.
     Historien har siden fortalt, at Jörg Jaksche havde ret - derfor er Riis i problemer nu!

Jeg har læst, at de nye regler indenfor den professionelle cykelsport, skulle være sådan, at dopingdømte cykelryttere ikke mere kunne blive ledere eller holdejere i denne professionelle cykelverden, hvilket skulle bl.a. forhindre en som Michael Rasmussen i, at blive leder på sit, delvis ejede cykelhold, Christina Watches-Onfone. Men nu er Michael Rasmussen aldrig taget for doping, hans "forbrydelse" er alene, at han har løjet om, hvor han befandt sig på nogle bestemte tidspunkter. Dette er dog en del af dopingreglementet, så derfor fik Michael en dopingdom på 2 år, helt uden at været testet positiv.

Men - for at komme hele dette uvæsen til livs, skal man ikke bare trække en streg i sandet, men tage alle ryttere og ledere, der har været involveret i doping på et tidspunkt i deres karriere, og forvise dem fra cykelsporten, da deres navne hele tiden dukker op i dopingsager. Af tidligere danske ryttere, som i dag fungerer som ledere, er bl.a. Bjarne Riis, Jesper Worre og Brian Holm.

Vi er mange, der på hvert vort plan, forsøger at gøre en indsats for den sport, som er blevet en del af os, der hele tiden bliver gjort "opmærksom på", at vi alle er fyldt med doping. Det er bestemt ikke sjovt med de beskyldninger, men forståeligt, med alt det lort der kommer frem i lyset om den professionelle del i sporten.

Hvis beskyldningerne imod Bjarne Riis er rigtige, så mener jeg, at Bjarne Riis er færdig som holdejer, men, - der skal også tages et opgør imod andre danske ledere, der i dag fungerer indenfor sporten!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar