torsdag den 13. september 2012

Trapperne i den bornholmske natur

Trapperne ved Helligdomsklipperne
Bornholms regionskommune har opgivet, at vedligeholde naturstisystemet fra Rønne til Dueodde, hvilket vil gå ud over trapperne som befinder sig på naturstisystemet. Steen Colberg Jensen fra Venstre på Bornholm, som bl.a. har posten som Viceborgmester i regionskommunen, vil spare denne vedligeholdelse væk.

Steen Colberg Jensen siger bl.a. ”Jeg tror, at det turisterne oplever er, at det vi vedligeholder i den bornholmske natur, gør vi på et højt kvalificeret fagligt niveau”, fortæller Steen Colberg Jensen til TV2 Bornholm.

Dette er bare ikke sandt, da mange trapper er til tider direkte livsfarlige at færdes på. Her tænker jeg bl.a. på de stejle trapper, der befinder sig i området omkring Døndalen. Ligeledes har jeg oplevet trappesystemet ved Helligdomsklipperne, som trængte til vedligeholdelse, hvor bl.a. rækværket er defekt. Med de mange skoleudflugter her til Bornholm, hvor steder med omtalte trapper besøges (og dem har vi en del af), kan det bare være et spørgsmål om tid, at der vil sker en alvorlig ulykke, hvis denne udvikling får lov til at fortsætte – og allerede nu, er der rigtig mange steder, der er direkte kritiske.

Helt ærligt, så tror jeg ikke, at Steen Colberg Jensen bevæger sig ret meget ud i den Bornholmske natur, hvor omtalte stisystem med trapper findes!

Ved Steen Colberg Jensens udtalelse om, at regionskommunen vil spare denne vedligeholdelse væk, fristes jeg til at svare: ”Hvilken vedligeholdelse?”

Så, Steen Colberg Jensen, sov du bare videre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar