lørdag den 20. oktober 2012

Bopælspligten på Bornholm

En pænere forhave, vil sikkert lokke nogle flere
modne købere ind i selve huset
Det er bestemt ingen hemmelighed, at der er mange huse til salg på Bornholm. Derfor har der, med mellemrum, været til diskussion om bopælspligten på helårshuse skulle revideres.

Når man så går en tur rundt i sin "egen by", og ser på alle de "Til salg" skilte, kan det næsten kun gå for langsomt med, at få denne lov revideret. Alt for mange huse bliver ikke vedligeholdt, da flere allerede har fraflyttet deres huse pga. at de har stået til salg i meget lang tid.

Min menig er efterhånden blevet, at hele nordøstkysten, fra Sandvig til Svaneke, skulle der gives store lempelser på bopælspligten - hvis den da ikke skulle ophæves helt?

Derfor kan det godt undre, at når samtalen kommer ind på dette emne, holder mange bornholmere fast i, at der ikke skal lempes på denne bopælspligt, da det så vil gå ud over de små kystbyer, der vil blive helt affolket om vinteren. Nu kan f.eks. Sandvig ikke affolkes ret meget mere om vinteren, end den allerede er i forvejen, hvilket de fleste butikker i Sandvig allerede har taget konsekvensen af. Så hvis man er bosat i Sandvig, må man handle i Allinge som det nærmeste sted. Det har beboerne i Sandvig allerede lært at leve med for længe siden.

Et nydeligt hus med ditto have - og under 100 meter fra havet. Det vil være
guf for enhver køber, der går i faste ferietanker på Bornholm
Hvis man på Bornholm valgte at revidere bopælspligten, ville der helt sikkert blive lavet meget mere ved de huse, som i dag står til salg, eller for den sags skyld, de huse som allerede står tomme. Det kan da ikke være andet end en klar fordel. Et andet faktum er, at mange borgere flytter fra øen, dels for at læse videre, og efterfølgende for at få et arbejde - som deres uddannelse ikke giver dem lejlighed til her på Bornholm. Derfor er det helt omsonst at tro, at de mange tomme/tilsalg, huse vil blive beboet af faste beboere her på øen. Der SKAL en nytænkning til, for at få disse huse beboet!

Her er et tomt hus, som blev forladt for et par
 måneder siden - alt forfalder!
Da Bornholm er en ferieø, skal der selvfølgelig også tænkes i de baner, derfor skal omtalte huse også benyttes i dette øjemed. Vi må og skal have den bopælspligt revideret, så der kan komme gang i hussalget, alt andet er tåbeligt!


Udlændinge og danske sommerhuse?

Det kan ligeledes undre, at vi danskere, sagtens kan købe huse i udlandet, mens det omvendte ikke er tilfældet, så derfor er det ikke "bare" bopælspligten vi skal have revideret, vi skal også have set på loven om udlændinges ret til at købe ejendomme/sommerhuse i Danmark.

I forsommeren fortalte vor Borgmester, Vinnie Grosbøll, at Bornholms Regionskommune ville se på bopælspligten efter sommerferien, da man sagtens kunne se, at der er et problem med de mange tomme/tilsalg huse.

Jeg håber, at Vinnie Grosbøll så også vil gøre noget ved det, og at det ikke bare er tomme ord - for det haster!

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  2. Jeg må fastholde, at Anonyme indlæg (også e-mails) ikke bliver godtaget, selv om indlægget et nok så godt - desværre!

    SvarSlet
  3. Du har så evigt ret. Det er sørgeligt at se, når tingene går i forfald. Der er sikkert mange gode grunde til reglerne omkring bopælspligt. Men der er bestemt også tydelige og gode grunde til, at disse regler nogle steder og i nogle situationer burde kunne ophæves eller lempes uden større besvær.Lad os håbe for Bornholms og alle os andres skyld, at der snart er nogle flere, som får øjnene op for denne problemstilling.

    SvarSlet