lørdag den 6. oktober 2012

Den Lille styrkeprøve i Norge

Nes SP.K's cykelhold i Norge. Jeg sidder i forreste række helt til højre.
I samme række, med kasket, min norske svigersøn Martin.
For nogle år siden deltog jeg i den "Lille styrkeprøve" i Norge. Denne starter i Lillehammer og ender i Oslo, en cykeltur på 190 km. Da der er mulighed for, at jeg gentager turen igen i 2014, fandt jeg lige billederne frem fra dengang, samt, havde min svigersøn, Martin, også spurgt efter disse billeder, så derfor var der endnu en grund til, at jeg fandt disse billeder.

Jeg var blevet tilmeldt en norsk cykelklub, Nes SP.K, der stillede med et større hold til denne udfordring. Egentlig var det lidt underligt, at det lige skulle blive denne klub jeg var tilmeldt, da jeg, igennem slægtsforskningen, havde fundet familiemedlemmer, der havde udspring i omegnen af Nes - ja, faktisk er det stamfaderen (født i 1664) fra spindesiden i Danmark, vi her taler om (da han senere flyttede til Danmark).

Nå tilbage til løbet. Det pisregnede fra start til mål, og ikke nok med det, det var rigtigt koldt, så det var bare om at holde farten så man kunne holde varmen. Ved at det regnede hele tiden gjorde, at en masse småsten satte sig fast i cykelbuksernes syninger, hvilket gjorde, at jeg fik et par store sår i begge baller, da småstenene blev ved med at gnave sig ind i kødet. Dette registrerede jeg slet ikke på grund af det kolde vejr, det var først, da jeg stod i omklædningen, at jeg lagde mærke til blodet der løb ned af mine ben - bagved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar