mandag den 15. oktober 2012

Det australske sundhedsvæsen

Tilkørslen for udrykningskøretøjerne til Royal Hobart Hospital på Tasmanien
I denne tid kan vi gense serien "De flyvende læger" på DR2, og det får mig til, at tænke tilbage på min tid i Australien i 60'erne. Dengang, hvis man blev indlagt på et sygehus i Australien, blev man som det første, inden en behandling, lige set efter om man skyldte noget for en tidligere behandling. Hvis man havde en ubetalt regning, skulle man ikke forvente nogen form for behandling, selv om man var døende.

Sådan er det bestemt ikke mere!

Det er omkring 30 år siden, at Australien fik et sundhedsvæsen, der kan sammenlignes med det danske sundhedsvæsen. I dag bliver alle behandlet frit, således at regningen betales over skatten. Australien er, også på dette område, en velfærdsstat, der tåler sammenligning med lande i Europa.

I USA er det en helt anden snak. Her har Præsident Obama først lige fået godkendt en sundhedsreform, der skal garantere alle lægehjælp, hvilket i vor del af verden, er en selvfølgelighed. Hvis Romney vinder præsidentvalget, vil han ret sandsynligt få denne sundhedsreform afskaffet, som noget af det første. En lidt underlig tanke - syntes jeg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar