torsdag den 8. november 2012

De juletræsramte i Egedalsvænge

Afskaffelsen af det årlige juletræ i Egedalsvænge i Kokkedal, er ikke i orden, selv om det skulle være sket på en demokratisk måde. Nu har juletræet ikke meget med selve kristendommen at gøre, så det kan vel ikke grunden til, at den muslimske del af Egedalsvænge har stemt imod betalingen af det traditionelle juletræ, som hører til en dansk jul?

I rigtig mange andre tilfælde, har vi, i Danmark, ændret det danske normalmønstre til fordel for de krav, som de mange nydanske muslimske borgere har ønsket. Her tænker jeg på bad i skolerne, i svømmebassiner, kosten i skoler og børnehaver og meget mere. Det ville klæde vore muslimske medborgere, at forstå den danske kultur lidt mere - på samme måde, som vi etniske danskere skal forstå den muslimske kultur.

Beboerne i Egedalsvænge, har alle været med til, at betale for en ramadanfest på kr. 60.000,-. Men de muslimske beboere, vil ikke være med til at støtte det årlige juletræ, som kun koster kr. 6.000,-.

Det er et eksempel på manglende forståelse!

I Australien ville enhver tilflytter få oplyst (jeg har selv prøvet det), at de er gæster i det nye land down under,  og dermed havde at rette sig efter landets love og kultur (hvilket egentlig ikke er for meget forlangt). Måske burde vi gøre det samme i vores verdensdel? 

Jeg tvivler på, at etniske danskere, kunne forlange de samme krav opfyldt, af få en ramadanfest aflyst, i en boligblok i Mellemøsten?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar