søndag den 2. december 2012

Kulturministeren i vridemaskinen

Det ser unægteligt ud til, at vi meget snart skal have os en ny kulturminister, hvilket, helt og aldeles, skyldes den nuværende kulturminister selv. Man kan vist roligt påstå, at han selv har været med til at "vælte læsset".

For ikke så længe siden, var der en sag om en bevilling på 6 mio på finansloven til uddannelse af artisterne på AFUK - Akademiet for utæmmet kreativitet - hvor kulturministerens mand sidder. Her har kulturministeren selv siddet i bestyrelsen, og derfor mener flere fra oppositionen og politiske eksperter, at der kan være tale om nepotisme, hvilket en del også tyder på. Når man så også ser på en sag med en ansættelse (kulturministerens mand) i en stilling - som ikke har været opslået ledig - samt, middagsselskaber i samme omtalte AFUK, til kr. 180.000,-, så skal kulturministeren være skide godt skåret for tungebåndet, hvis han skal komme helskindet ud af den sag!

Næh, alt tyder på, at vi skal se os om efter en ny kulturminister! Den sag stinker langt væk af nepotisme!!

I omtalte sag, er der tale om brug af offentlige midler, så det er absolut en sag, der skal tages alvorligt. Derfor kan det godt undre mig, at ikke alle sager i brug af offentlige midler, bliver taget lige så alvorligt! Her tænker jeg på anvendelsen af midlerne, der er tilgodeset Kammeratstøtteordningen KSO, hvor Forsvarskommandoen overhovedet ikke blander sig i, hvordan midlerne bliver anvendt (jeg har 4 vidner på denne udtalelse).

Dette ser jeg som en skarp kontrast til kulturministerens sag, da dette, ligeledes, er en sag om forvaltning af offentlige midler! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar