søndag den 16. december 2012

Mødet med Cypernveteranerne fra Bornholm

Den berømte vinby Omodos på Cypern. 
Billedet er fra www.cypernveteranerne.dk
Den 26. november var jeg, som før beskrevet i et andet indlæg, til en reception i Hellerup, i residenten for den cypriotiske ambassadør i Danmark, for at hædre de danske FN-soldaters indsats på Cypern fra 1964-1992.

Der mødte jeg tre bornholmske Cypernveteraner, som skulle med samme afgang som jeg, når vi senere på aftenen skulle hjem igen til Bornholm. Så selv om jeg fik flere kommentarer fra dem under receptionen, var der en mulighed for, at jeg kunne lære dem bedre af kende på hjemturen - hvis vi rendte ind i hinanden på skibet til Rønne.

Cypernveteraner under talen i Hellerup
Efter receptionen, var der en større trafik af taxaer og private biler foran residenten. Alle de indbudte var nu på vej hjem efter en begivenhedsrig dag. De tre bornholmere havde medbragt en bil og en chauffør, som kom og hentede dem. Chaufføren havde en bekendt på Amager, som han havde besøgt under seancen i Hellerup, og nu tog de alle fire tilbage til Amager, da der endnu var nogle timer til, at de skulle være i Ystad.

Jeg selv ventede på min gamle ven fra Lyngby. Min gamle ven, som jeg har kendt siden 1960, kørte helt fra Lyngby til Hellerup, for at køre mig ind på Hovedbanegården i Københavnstrup. Det kan man kalde for service! Da to Cypernveteraner, fra det midtjyske, ligeledes skulle ind til Hovedbanegården, fik de naturligvis tilbuddet om at komme med. Min gamle ven, der også er tidligere taxachauffør i den indre by, kørte meget "spændende", set i forhold det jyske, så det var en oplevelse for de to midtjyder på bagsædet. Da vi ankom til Hovedbanegården, spurgte mine medpassagerer, hvor meget turen kostede? Min gamle ven så uforstående på dem og svarede: "Ikke en skid" - og så var det emne overstået. Min gamle ven svarede slet ikke til den illusion, som de havde om københavnere.

En bornholmsk Cypernveteran og hans gamle chef fra
dengang, genopfriske minder fra tiden på Cypern.
Da jeg kom ombord på hurtigfærgen "Leonora Christina", måtte jeg have noget at spise, da det var flere timer siden jeg sidst havde fået noget føde, og som diabetiker, er dette ret vigtigt. Kort efter jeg havde sat mig ved bordet med min mad, dukkede de tre bornholmske Cypernveteraner og deres chauffør op, og naturligvis satte de sig ved mit bord. Jeg fik godt nok nogle historier fra "de varme lande", og ret hurtigt skulle man tro, at vi havde kendt hinanden i mange år, hvilket på ingen måder var tilfældet. Da de spurgte mig, om jeg selv havde besøgt Cypern engang, kunne jeg bekræfte, at jeg havde været på "deres Cypern" en enkelt gang i et firmaregi. Men jeg havde været på besøg på den nordlige del af Cypern, som i dag er under tyrkisk styre.

Jeg var ankommet til Kyrenia midt om natten, og havde slet ingen anelse om, hvor jeg egentlig var på øen. Da jeg kom ned til morgenmad om morgenen, blev jeg vist ud mod havet, det lå helt op til det hotel, som jeg boede på. Jeg husker tydeligt da jeg så Middelhavet. Det syn glemmer jeg aldrig, Jeg blev fuldstændigt lamslået af dette betagende syn af et storslået azurfarvet hav. Da jeg fortalte denne oplevelse til de tre Cypernveteraner, vidste de, at jeg havde været på Cypern - og deres smil, som blev større og større, jo længere jeg kom ind i beretningen, fortalte mig alt om deres forhold til denne meget smukke Ø.

Da de i sin tid gjorde tjeneste på Cypern, var der 24 af deres kammerater som døde på øen, og selv om de kom hjem i live, så blev deres hjerter derude.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar