lørdag den 8. december 2012

Uro i Mellemøsten


Overskriften i dag, er om uroen i Mellemøsten. "Uro" er vel et meget dårligt ord at anvende i den forbindelse, da der har været direkte krig i det verdenshjørne uafbrudt i mere end 5000 år! I dag får israelerne meget af skylden for alt i Mellemøsten, men alle de religioner, stammer og en masse andet af den art, behøver bestemt ikke et land som Israel for, at slå hinanden ihjel - det klarer de udmærket selv!

At tro, at der overhovedet kan blive tale om fred i den del af verden, er en yderst naiv tankegang. Når vi tænker tilbage på "Det Arabiske forår" - og hvad der egentlig er tilbage af det, så er situationen meget broget. Og at tale om, at der er indført demokrati i Egypten, er vel direkte forkert. Vel, der har været et valg af en ny præsident i Egypten, men valget har medført, at den valgte præsident, har gjort sig selv til diktator. Det har vist ikke ret meget med demokrati af gøre.

Syrien er inde i en blodig borgerkrig, og Talibanerne gør alt for, at Afghanistan og Iraq falder sammen, så de kan få indført deres religiøse Sirialove, som sender tankerne tilbage til den sorte Middelalder. Bahrain, Somalia osv. er alle lande med uroligheder - uden at Israel er indblandet, så hele Mellemøsten kan godt selv det med krig - med og uden Israel's "hjælp"!

Hvis man forsøgte at få en leder fra Mellemøsten (og det være sig en leder for hvad-som-helst i den del af verden) til et forhandlingsbord, ville pågældende tro, at modparten kun var ude på at slå ham ihjel ved først givne lejlighed. Så derfor, ville et sådan møde blive indledt med, at en af parterne blev slået ihjel omgående, for selv at undgå, at blive slået ihjel (bare for en sikkerheds skyld). Deres "kultur", er helt på samme niveau, som den vi selv havde i Middelalderen.

Men at tro, at vi, i den vestlige verden, kan tvinge parterne, i enhver mellemøstlig konflikt, med et positivt resultat for øje, er direkte forkert. Dette betyder ikke, at vi bare skal opgive en fred, men det bliver næppe i vor tid, at den kommer. Så en fred, i omtalte del af verden, har meget lange udsigter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar