torsdag den 20. december 2012

Vi var nødt til det!

Som skrevet - vi var nødt til det!
På sådan en blog, kan man skrive om rigtig mange ting, hvilket mine mange trofaste læsere, efterhånden HAR fundet ud af, at jeg benytter mig af. I dag vil jeg skrive om en ribbensteg, som vi var nødt til, at spise det hele af.

Når vi er to ældre folkepensionister, der ikke har den helt store julefrokost at se frem til, så kan en enkelt julefrokost, med en varm ribbensteg, meget godt have en afgørende indflydelse på effekten af en sådan julefrokost. Nu er det sådan, at vi folkepensionister, ikke spiser, de helt store mængder af mad - mere, det var noget helt andet i vore yngre dage!

I dag stegte jeg så en ribbensteg til os to "gamle" (joh, jeg laver for det meste maden her i huset). Så her til aften skulle vi have nogle sild, æg og bl.a. varm ribbensteg med rødkål - med dertil snaps og julebrug til.

Meeeen, nu var det, at ribbenstegen var rigtig god (forøvrigt købt i Super Brugen i Allinge) - så vi var nødt til, at spise den hele. Så god var den! Hvis vi havde levnet et stykke til i morgen, så var hele oplevelsen af den gode lune steg væk for altid. Derfor var vi nødt til at spise hele stegen!

Jeg er ret sikker på, at min gamle ven på Tasmanien, Erik Rudolf, er helt enig i løsningen af det beskrevne problem!

Men, som diabetiker, som mere er vant til, at spise langt mindre fedt, er det bestemt lige det man skal gøre. Jeg fik da også halsbrand m.v. så der går sikkert nogen tid inden jeg prøver det igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar