lørdag den 26. januar 2013

Skikke på Færøerne

Joh, det er mig midt i billedet der smiler. Det var dengang jeg var ung og til
bryllup på Færøerne.
Jeg var inviteret til bryllup på Færøerne engang i 1968 (mener jeg det var) - forøvrigt det første af slagsen, da jeg i sin boede på disse dejlige øer.

Jeg ankom til den lille bygd på Østerø, hvor brylluppet skulle holdes, og fandt gommen i en meget miserabel tilstand, efter en temmelig våd polterabend fra dagen før. Her var der ikke noget med, at afholde en polterabend en uge før, næh, man gik direkte over til de kirkelige handlinger dagen efter, hvilket godt kunne stille store krav til den vordende gom!

Den dag i dag, fatter jeg ikke, at gommen nåede, at blive ædru nok til kirkens alter, men der gik vist også et par spande kaffe til på den konto.

Da jeg ankom til klubhuset på boldbanen, der hvor bryllupsfesten skulle afholdes, stod der en festklædt mand i døråbningen og bød mig velkommen - med et rødvinglas fyldt med akvavit. Helt ærligt, jeg anede ikke mine levende råd over det glas!

Selv om jeg på det tidspunkt kun var 23 år, så vidste jeg godt, at færinger drak en hel del til alt, der bare kunne minde om en form for fest, så et bryllup var det vel næppe mindre? Men, at starte med et helt rødvinglas fyldt med akvavit, det er sgu skrappe sager!

Okay, tænkte jeg, nok noget med landets skikke, så jeg tyllede det hele i mig. Den pæne mand i døråbningen, var lige ved at ryge på røven over mit stunt - det var nemlig meningen, at jeg bare skulle nippe til glasset, og lade det gå videre til den, der kom lige efter mig i døren.

Jeg var på gyngende grund, da jeg nåede suppen, men klarede mig alligevel uden at falde helt igennem. Billedet fik jeg sendt fra Færøerne for ca. 1 år siden, og så kom alle minderne helt op til overfladen - igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar