søndag den 6. januar 2013

To top MTB-ryttere dræbt i trafikulykker

Indenfor meget kort tid, er to af verdens bedste mountainbikeryttere blevet dræbt i trafikulykker. Det drejer sig om den tidligere juniorverdensmester fra 2001, spanieren Iñaki Lejaretta, som blev dræbt i en trafikulykke den 16. december 2012. Iñaki Lejaretta blev dræbt om morgenen under en træningstur, da han blev ramt af en bil.

Familien til Iñaki Lejaretta var ikke ukendte med cykelsport, da både hans far, Ismael, samt hans onkel, Marino, begge var tidligere professionelle cykelryttere. Hans onkel, Marino vandt bl.a. Vuelta a España i 1981, så familien har en stor og stolt tradition i cykelsporten - men nu også en tragedie at se tilbage på.

Det andet dødsfald, er blot nogle få dage gammelt. Det drejer sig om den blot 25 årige sydafrikaner, Burry Stander, som ligeledes havde et sammenstød med en bil, der førte til mountainbikerytterens død. Burry Stander døde af sine kvæstelser, efter at være ramt af en taxa nær Shelly Beach, som ligger på Sydafrikas østkyst.

Cykelsporten har alle dage været farlig på landevejene, men, (heldigvis) står langt de fleste ryttere op igen, efter at have været en tur i asfalten - selv om farten til tider har været helt oppe på 60 - 70 km/t, men når man bliver kørt ned af en bil, er det helt andre ting, der gør sig gældende.

Jeg har selv været udsat for mange styrt i min tid, og flere af dem sidder stadig i rygmarven på mig. Jeg blev også engang "stoppet" af en bil på en yderst brutal måde - og ja (til mine kritikere), jeg slog mit hoved ret voldsomt i den ulykke. Dengang kørte vi ikke med styrthjelme under træningen, så det var marginaler, der medførte, at jeg ikke blev dræbt dengang. Selv om jeg ikke husker selve ulykken, så husker jeg opvågningen (heldigvis) - og tiden derefter. Også en anden gang, hvor jeg blev "vækket" ude på en mark - efter et alvorligt styrt (nærmest en flyvetur), sidder stadig dybt i min erindring. På et tidspunkt var jeg involveret i så mange styrt, at min far ikke turde tage telefonen når jeg var ude på cyklen.

Jeg kan godt sætte mig ind i de to mountainbikerytteres efterladte situation, og mine tanker går derfor også til dem.

Ære være deres minde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar