torsdag den 28. februar 2013

Sjældne naturbilleder fra vandkanten - af Joel Andersen

Så har jeg igen modtager flotte billeder fra fotografen Joel Andersen. Denne gang viser Joel Andersen, at der er mange andre motiver end lige landskabet, portrætter og familiebilleder, som er normalen ved de fleste, der har et kamera i hånden.

I oktober 2012, gik Joel Andersen en tur ved Sølager langs Roskilde Fjord. Der, i vandkanten, får han øje på en brandmand, og med det samme begyndte han at tage nærbilleder af den. Så får han øje på en lille bevægelse i yderkanten af brandmanden. En lille rejelignende skabning kæmpede for livet i brandmandens "fangearme".

Det var denne "historie", der fangede hans interesse, hvilket er resulteret i billederne.

Her er det brandmanden, der har fanget Joel Andersens interesse - men lige til højre i billedet er der en bevægelse
Det lille rejelignende dyr sidder uhjælpelig fast i brandmandens fangearme
Den lille "fyr" har slet ingen chancer i dette spil - men der hvor brandmanden ligger, er brandmanden i samme båd
Naturens egen virkelighed, kan somme tider være grusom, selv om det "bare" drejer sig om en brandmand og en"reje"

onsdag den 27. februar 2013

Den bornholmske sne på retræte

Sidste uges sne hindrede mig i, at træne på landevejene, selv om vi ikke fik den helt stor snemængde - her i Tejn. Her i området, havde vi højst fået mellem 10 og 15 cm, hvor pressen skrev, at der var faldet omkring 40 cm. Denne oplysning på landets TV-stationer gjorde, at vi fik en del henvendelser fra familie og venner, der troede, vi var sneet inde, som dengang for 2 år siden - hvilket på ingen måde var tilfældet.

Dog var vejene så ufarbare, at jeg ikke skulle forsøge at gennemtrumfe den planlagte træning, da alle cykelstier var "nedlagte" pga. sne, og kørebanerne var sneglatte. Men i går var tøvejret kommet så langt, at jeg genoptog cykeltræningen.

Inderst inde var jeg godt klar over, at vi her i Tejn havde været ret heldige med ugens snevejr, for da jeg kom til Rø, var sneen langs vejene af en helt anden målestok. Her lå meterhøje driver, der var blevet gennemskåret af rydningskøretøjerne, så vejene kunne anvendes igen. Alle veje var fri for sne, men stadig drivvåde på grund af tøvejret (+ 2 grader).

Vejen mellem Olsker og Allinge, bare 5 km fra Tejn, gav et helt andet billede af snevejret i sidste uge.          Foto: Erik Krog

På vejen hjem over Olsker og Allinge, bare 5 km fra Tejn, var der nogle ret voldsomme snedriver langs vejen. Dette sted er altid et af de steder, hvor snefygning giver ret store snedriver, hvilket også blev tilfældet denne gang.

Ellers var vejene og vejret supert - selv om jeg er begyndt, at længes meget efter foråret!

tirsdag den 26. februar 2013

Otto i Elverum, fylder 7 år i dag

Otto - klar til at gå i skole.            Foto: Randi Krog Belseth
Vort yngste barnebarn i Norge, Otto, fylder 7 år i dag. Vi håber, du får en rigtig god dag med gaver og god mad - og ikke mindst kage (husk nu at sige det på dansk, vi ved jo godt, at du kan sige det).

Otto er begyndt i skolen i år, så han er ved at blive en stor dreng. Måske skal han dyrke skihop når han bliver noget ældre, da han har vist talent for netop denne sportsgren. Men han har bestemt også vist interesse for fodbolden - eller måske noget helt tredje, så vi venter spændt på hvad Otto vælger?

Måske skal Otto en tur ned til sin mormor og morfar til sommer - altså alene på ferie på Bornholm, det bliver spændende om det bliver til noget. Måske kan du slet ikke tale norsk igen når du kommer hjem igen?

Kæmpe tillykke med dagen Otto :)

KIF-Fitness - nu med motionscykelhold

Da jeg lige før jul, meldte mig ud af Klemensker IF- Fitness, havde jeg ikke regnet med, at komme tilbage så hurtigt igen, som tilfældet er blevet. Min udmeldelse skyldes min diabetes, som jeg ville "selvtræne", da jeg havde fundet ud af, at min træning på landevejene gav mine blodtal lidt ekstra, end træningen indendøre kunne fremvise. Det kunne jeg konstatere på "sladreprøverne", jeg får foretaget ved lægen hvert kvartal.

Men - jeg havde fået et par venner i KIF-Fitness, som jeg stadig e-mailede med, bl.a. den instruktør, som jeg havde haft i "Indoor cycling". I en af mine mail til ham, spurgte jeg, hvorfor man i foreningen ikke havde et udendørs cykelhold om sommeren, da den indendørs cykling stod fuldstændig stille i sommermånederne?

Svaret var, at den dag døgnet fik 40 timer, så ville han - måske - overvejede det, og ikke før! Derefter svarede jeg, at hvis det bare drejede sig om, at finde én til at lede træningen på landevejen, så lå jeg jo alligevel og "cyklede op og ned ad de bornholmske veje"!

Derefter blev jeg indkaldt til et bestyrelsesmøde, som blev afholdt i går. Her blev mit oplæg vedtaget af bestyrelsen. Nu skal det så vise sig, hvor mange der melder sig til cykelholdet, som starter træningen omkring den 1. maj.

mandag den 25. februar 2013

Winni Grosbøll's svar om Boligreguleringsloven

Som jeg før har skrevet om, her på bloggen, foregår der en debat på Bornholm om bopælspligtens regulering - samt i hvor stort et omfang dette nu skal have? Det, der ikke har været nævnt, fra myndighederne og pressens side, er, at som Boligreguleringsloven er formuleret, giver det nye husejere en rigtig god mulighed for, at få bopælspligten ophævet - bare 3 måneder efter overtagelsen!


  • Efter Boligreguleringslovens § 48 stk. 3, skal en ny husejer, senest 6 uger efter overtagelsen, bo i sin nyerhvervelse, ellers skal kommunen adviseres om dette, som så skal forsøge at leje boligen ud. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, senest 6 uger efter, vil bopælspligten bortfalde - her efter Boligreguleringsloven § 51 stk 3.


Det var bl.a. dette, jeg udbad mig et svar om ved vor Borgmester Winni Grosbøll - om dette var et element i behandlingen af bopælspligten, efter det afholdte seminar vedrørende en ændring af bopælspligten på Bornholm.

Her er svaret fra Borgmesteren:


Kære Erik Krog
Som du selv skriver har jeg lidt rigeligt at se til i øjeblikket, så jeg kan for nuværende ikke svare på dit spørgsmål. 

Som det har fremgået af dagspressen har kommunalbestyrelsen haft et indledende temamøde om Boligpolitikken. De kommende måneder kommer vi til at diskutere spørgsmålet mere indgående, og til den tid vil jeg meget gerne svare på dit spørgsmål.

En endelig beslutning vil formentlig kunne behandles i kommunalbestyrelsen inden sommeferien.

Venlig hilsen

Winni Grosbøll
Borgmester



Jeg mener, at som Boligreguleringsloven er udformet, sammenholdt med de mange boliger, der står til salg for tiden, er det helt umuligt, for Bornholms Regionskommune, at udleje boliger i dette omfang, hvilket giver enhver ny boligejer mulighed for, at få ophævet bopælspligten - bare 3 måneder efter overtagelsen.

Med hensyn til Borgmesterens svar til mig, er jeg bestemt ikke imponeret, det er spørgsmålet alt for vigtigt til! 2½ uge efter min første henvendelse, burde svaret have været meget mere uddybende.


  • Der er en kæmpe ladeport åben for, at nye boligejere, uanset boligens størrelse, kan få deres bopælspligt ophævet, hvilket også åbner muligheder for udlændinges køb af boliger på Bornholm - med fritidshuse for øje!
Efter jeg er begyndt at skrive om dette emne, har jeg fået endnu flere læsere fra Sverige, Holland og USA.

søndag den 24. februar 2013

Cykelstier som P-pladser?

Det er bl.a. dette eksempel vi cyklister gentagne gange bliver
udsat for!                                                             Foto: Erik Krog
Som cyklist her på Nordbornholm, har vi ikke bare trange kår om vinteren, da vore cykelstier overhovedet ikke bliver ryddet, så vi derved bliver tvunget til at bryde færdselsloven ved at køre ude på kørebanen, næh, vi må også finde os i, at cykelstierne bliver anvendt som P-pladser. Og vi skal nok ikke regne med, at lovens lange arm forbyder den slags, da jeg oplever det gang på gang. Så det er sikkert lovligt - på Bornholm?

Også lastbiler, anvender cykelstierne til P-pladser for, at de skal aflæsse et eller andet ved et hus - og når vi cyklister så kører ud på kørebanen, bliver vi mødt af vrede bilister.


P4 om erstatningskaffen Richs og Danmarks

Blandingsproduktet "Danmarks"
I går havde radioens P4 et indslag om erstatningskaffen Danmarks og Richs, hvor det bl.a. blev oplyst, at mærket Richs stadig kunne købes - hvem der så kunne have lyst til det?

Den generation, der vokser op i dag, kan ikke huske/vide hvad erstatningskaffen blev brugt til, men under og efter anden verdenskrig, hvor kaffen var en mangelvare, blev erstatningskaffen blandet i kaffebønnerne, så bønnerne rakte lidt længere, men erstatningskaffen havde intet med kaffe at gøre.

I mit barndomshjem købte vi altid Richs, så en af vore opgaver som børn var, at vi bredte en avis ud på spisebordet. Hældte herefter en pose kaffe og erstatningsproduktet ud på avisen og blandede det hele sammen. Det gav en herlig duft i stuen kan jeg huske.

Herefter var blandingen klar til kaffeposen i "madam blå". Når kaffen blev brygget, blev den altid tragtet, hvilket ville sige, at man gentagne gange hældte en kop kaffe tilbage i kaffetragten, så man fik den fulde brug af de sparsomme bønner. For en del år siden prøvede jeg, at lave kaffe på denne "gode gammeldags måde", og det skulle jeg ikke have gjort, det smagte forfærdeligt!

Der var heller ikke noget kaffe, der gik til spilde dengang. En eventuel rest fra kanden, blev hældt på mælkeflasker og gemt til senere. Denne rest blev så igen varmet op og drukket med kendermine. Til tider kogte kaffen over, men heller ikke det var noget problem, da man blot hældte lidt koldt vand fra vandhanen ned gennem "tuden" på kanden, derefter var kaffen atter klar. Den gik ikke i dag!

Richs, det blandingsprodukt vi anvendte i mit barndomshjem
P4 fortalte, at der var et par slogans hæftet til de to omtalte mærker af erstatningskaffen. Richs havde "Det er Richs der driks", og Danmarks havde "Det er Danmarks der dur", hvilket gjorde, fortalte P4 journalisten, at i folkemunde satte folk disse to slogans sammen, så det blev til "Det er Richs der driks, men det er Danmarks der dur".

Jeg husker også et andet slogan for de to mærker som lød, "Det er Danmarks der dur, men det er Richs man bruger" - det skal lige med i historien om erstatningskaffens historie.

lørdag den 23. februar 2013

Kontanthjælpsmodtagere i "arbejde"?

Beskæftigelsesministeren, (hende, der overhovedet ikke gider svare en folkepensionist på gentagne henvendelser), har sat sig for, at kontanthjælpsmodtagere skal ud i aktivitet - og det gælder åbenbart alle typer af kontanthjælpsmodtagere.

Jeg kan levende forestille mig, hvordan forslaget var blevet modtaget, hvis det var den blå side af folketingssalen, der havde kommet med det forslag i deres tid ved magten, for så havde der sikkert været "kaldt til møde" af den røde side foran Christiansborg.

Idéen er for så vidt god nok, men der er sikkert ikke arbejde til dem alle, så måske kommer det til at minde om det gamle Sovjetunionen, hvor der stod 4-5 mand og fejede i det samme hjørne?

For der ER ikke arbejde til den alle!

Som jeg har kunne tolke idéen, er der ikke tale om et egentligt arbejdstilbud, men om en midlertidig aktivitet, som kan minde om "noget for noget", hvilket er helt ok - "man skal yde for at nyde" princippet!

  • Men idéen bør være målrettet til et egentlig arbejde til kontanthjælpsmodtageren.

For ikke så lang tid siden, misbrugte landets kommuner de langtidsledige, som de kunne ansætte med løntilskud indtil en eventuel fastansættelse, hvilket altid var en tidsbestemt af slagsen. Men en ansættelse, som samtidig gik ud over de fastansatte, som ofte blev opsagt, da der var mere økonomi i "den anden ordning". Dette "system" har flere kommuner indrømmet for at forbedre økonomien!

Jeg kan sagtens forestille mig, at med Beskæftigelsesministerens nye tiltag med kontanthjælpsmodtagere, vil landets kommuner have gang i regnemaskinerne, for at finde ud af, hvordan dette system kan udnyttes bedst muligt - til deres fordel. Og det er for så vidt også i orden, hvis bare det ikke går ud over de fastansatte, og munder ud i en ansættelse af kontanthjælpsmodtagere.

For hvis systemet ender op i en slags daglejere, er systemet bare ikke i orden!

fredag den 22. februar 2013

Bopælspligten på Bornholm og Almegårds Kaserne

Debatten om bopælspligten

Nu er det over en uge siden jeg sendte Borgmester, Winni Grosbøll, en e-mail vedrørende mine indlæg om boligreguleringsloven sat op imod bopælspligten, da jeg godt ville vide, om dette indgik som et element i debatten om en omlægning af bopælspligten på Bornholm. Læs mine indlæg på:

http://pensionistpaabornholm.blogspot.dk/2013/02/boligreguleringsloven-vs-boplspligten.html http://pensionistpaabornholm.blogspot.dk/2013/02/debatten-om-boplspligten-pa-bornholm.html

I onsdags tillod jeg mig at minde Borgmesteren på min forespørgsel, men indtil nu, har jeg intet hørt fra den kant?

  • Jeg har læst, at der er over 1000 huse til salg i øjeblikket på Bornholm, og hvis Almegårds Kaserne nedlægges, kan jeg forestille mig, at der bliver yderligere 150 - 200 flere boliger, der skal sælges. 

Mine spørgsmål til Borgmesteren, bliver mere og mere relevante!



Kasernelukningerne

Det her er et meget varm og følsomt emne, meget mere end man umiddelbart skulle forestille sig! Debatten i Sønderjylland går meget højt, her i dette område af Danmark, med alle de mange historiske minder, er der nærmest oprør over, at Sønderborg og Haderslev Kaserner er draget med i debatten om kasernelukningerne. Mange politiske partier indsamler, lige i øjeblikket, underskrifter i protest over "disse indgreb overfor deres kaserner!"

Her på Bornholm, er det ikke mindre følelser, der kommer op til overfladen. Tankerne fra sidste verdenskrig, hvor Bornholm blev "ladt i stikken". Den 5. maj 1945, nægtede den tyske kommandør på øen at overgive sig, med det resultat, at Rønne og Nexø blev bombet af sovjettiske fly, med efterfølgende invasion af sovjettiske styrker. Disse styrker blev på Bornholm til april 1946 - næsten et helt år efter Danmarks befrielse.

  • Det er bl.a. disse tanker, der i øjeblikket vækker bornholmerne. Her på Bornholm, vil man ikke "røvrendes" en gang til!

Regeringen ser vel sagtens på driftsomkostningerne i forhold til en forsvarsopgave, og vi må nok indrømme, at en krig i dag, slet ikke kan sammenligned med tidligere krige, som vi har oplevet i Danmark. Men - når vi så kommer ind på det økonomiske, så vil en nedlæggelse af Almegård resultere i, at Bornholm skal have et øget statstilskud pga. de manglende statsarbejdspladser - meeen, det er naturligvis en anden konto, det går ud over, mens man fuldstændig ser bort fra resultatet for den samlede bundlinje!

Jeg véd det, jeg er ved at blive bornholmer, selv om jeg aldrig accepteres som en bornholmer!

torsdag den 21. februar 2013

Almegårds Kaserne skal bevares

Så er katten sluppet ud af sækken. Det nye forsvarsforlig lægger bl.a. op til en lukning af Almegårds Kaserne

Hvis Almegårds Kaserne på Bornholm lukkes, vil det ikke bare betyde et farvel til en kaserne i det østligste Danmark, men også et farvel til i omegnen af 450 arbejdspladser på en Ø, som i forvejen er plaget med stor arbejdsløshed.

  • Om den danske stat vil spare på en lukning af vor kaserne, er ret tvivlsomt, da Bornholm så vil komme i yderligere økonomiske problemer, som så vil betyde et større statstilskud til Bornholm. Så det er lidt svært at forstå besparelsen heri?


Det er heller ikke svært, at se meningen ved de udpegede kasernelukninger, da regeringens oplæg, mere og mere tegner et billede af en centralisering af forsvaret!

Det kan man så syntes om eller det modsatte, men her på Bornholm, kan det næppe bruges som et argument i forsvaret for at bevare Almegård, da Bornholms Regionskommune, selv ønsker en centralisering af kommunens aktiviteter til Rønne - hvilket, helt på samme måde, giver sig udslag i en svagere befolkning i yderområderne på Bornholm!

Tænk lidt over det i BRK!


I min lange tid i hjemmeværet, har jeg været på en hel del kaserner, dog mest i Jylland. Jeg har endog meget svært ved at forestille mig, at man kan nedlægge en kaserne som bl.a. den i Haderslev, da kasernen i det sønderjyske, er en yderst velfungerende og moderne kaserne - ud over den store økonomiske betydning for Haderslev.

  • Men betydningen af  en nedlæggelse af Almegårds Kaserne, er af et lang større omfang, end mange af de involverede kaserner, da alle arbejdspladser vil forsvinde fra Bornholm, samt - Bornholm ER udkants-danmark, og langt mere end Vordingborg er, som man vil se lidt nærmere på - af samme årsag, for en eventuel nedlæggelse af kasernen Vordingborg. 

Den er lidt svær at sluge for os på Bornholm!


Almegårds Kaserne skal bevares, slet ingen tvivl om det!

onsdag den 20. februar 2013

25-30 cm sne på Bornholm!

Ja, vi har sne, men ikke 25-30 cm.
Nu har vi det igen - snestormens hærgen over Bornholm. Ifølge vejrmeldingerne og TV har vi fået 25-30 cm sne på Bornholm?!? Øh ...... her i Tejn har vi i hvert fald ikke fået de mængder - heller ikke denne gang!

Jeg er ikke klar over, hvilken målestok der anvendes for at måle sne, men når jeg går en tur ned til Brugsen i Tejn, kan jeg bestemt ikke genkende det billede, man forsøger at bilde den danske befolkning ind. Måske anvendes den samme målestok, som de mænd, der fortæller, at de har én (du ved) på mindst 20 cm?

Der kan være steder på øen, hvor man har målt de mængder - efter en snefygning? Men så burde man være lidt mere præcis, for her på nordlandet er det meget mindre.

Men jeg kan da genkende det sædvanlige billede af pressen, der hele tiden skal smøre lidt ekstra på, for at skabe en sensation - eller noget helt usædvanligt. Vi har snevejr, ja, men prøv at være lidt mere ærlige i jeres meldinger!

tirsdag den 19. februar 2013

Vi skal alle bidrage!

Landet er i krise, og riget fattes penge, så vor regering er ude med sparekniven for, at få budgettet til at hænge sammen - ligesom i et husholdningsbudget.

Der er efterhånden ingen, der kan føle sig forbigået, arbejdsløse på dagpenge, syge og ældre, bunden er godt nok skrabet. Alle har mindre at "slå til Søren med" - og så forstår man ikke (dem inde på Borgen), "at folk sidder på deres penge"?

Hjulene er ved at gå i stå, så nu forsøger vor regering at spare sig ud af krisen. Det med at fokusere på arbejdspladserne kommer i anden række. Jeg er lidt forvirret - selvfølgelig på et højere niveau ;-)

Det er selvfølgeligt klart, at når alle skal spare, så mener regeringen alle - også vore studerende, der er på SU - selv om det strider imod regeringsgrundlaget. Alle skal være med i sparerunden, gamle, syge, fattige, rige, unge, folketingsmedlemmer - ....... folketingsmedlemmerne?!? REGERINGEN OG HELE FOLKETINGET!!!!!

Hvor er det nu, de lige har bidraget, som resten af landet er blevet pålagt?

mandag den 18. februar 2013

Pensionistrabatter til Bornholm?

Leonora Christina - som i dag er hovedskibet til Bornholm.     Foto: Erik Krog
Hvis man, som jyde, vil en tur til Bornholm, er der en anden mulighed end den "normale"- det er turen til Sassnitz, som har forbindelse til Bornholm! Denne forbindelse bliver der ikke gjort ret meget for - i oplysningens øjemed! Hvorfor?

Jeg har aldrig selv overvejet, at tage denne tur, da jeg først er blevet bekendt med den - efter vi er bosat på Bornholm. Reklamen/annonceringen er simpelt hen for dårlig for denne rute til Bornholm, hvor turen over Fyn, Sjælland til Sverige er yderst belyst, så mange tror, at dette er den eneste vej til Bornholm.

Turen gennem Danmark og Sverige er ligeledes belemret med to betalingsbroer, samt, en ikke helt billig sejltur fra Ystad!

En af de mangler Sassnitz-ruten har, er den manglende pensionistrabat, som Ystad- og Køge-ruten har for pensionister.

  • Hvis Sassnitz-ruten havde samme rabatordning, så ville det ikke bare være billigere for pensionister fra det europæiske fastland, der "kunne lokkes" til en bornholmertur, men også øvrige pensionister fra "yderzonerne" i det jyske, ville have andre valgmuligheder til en bornholmertur.

Gang på gang hører vi, at det er rasende dyrt at tage til Bornholm, så hvorfor er der ikke mere opmærksomhed fra Bornholm side - på netop denne rute. Vi er en ferieø, der har brug for turister - eller hvad?


  • Sassnitz-ruten kunne vise sig, at være guld værd for Bornholm!



  • En anden ting er, at der, som nævnt, ikke er pensionistrabat på Sassnitz-ruten, det virker som en forskelsbehandling af EU-borgere? Danskere og svenskere kan få rabat, men ikke tyskere - eller for den sags skyld, alle andre EU-borgere? Det lyder som en forskelsbehandling, der bestemt ikke er rimelig!

søndag den 17. februar 2013

Diabetes,kolesteroltal og sladreprøve

Flere gange, har jeg her på bloggen, skrevet indlæg om kolesteroltal, kolesterolmedicin og diabetes, som jeg kan se, bliver læst flittigt af min blogs mange besøgende. Så hver tredje måned vil jeg skrive lidt om mine egne oplevelser på dette område.

Siden min sidste sladreprøve for tre måneder siden, har jeg kvittet (indtil videre) den indendørs cykling i KIF-fitness, for at køre mere på landevejen, da mine resultater viser, at der er langt større effekt på landevejstræningen når jeg taler om virkning på kolesteroltal.

Mit totale kolesterol er røget ned på 3,7 fra 5,2, hvilket er så stort et spring, at jeg tillader mig at tvivle på resultatet? HDL kolesterolet ligger nu på 1,69 mod sidste på 1,47, så dette er steget lidt, mens LDL kolesterolet nu ligger på 1,3 mod sidst på 3,3, hvilket er et meget stort spring. Så et eller andet sted, er der sket noget, eller også har de testet forkert på "Riget"?

Mit gennemsnit blodsukker lå på 7,4 mod 7,5 for tre måneder siden, og da lever- og nyretal er fine, kan man ikke umiddelbart se, at jeg har diabetes - på resultatlisten!

En ting er sladreprøven, en anden ting er, at i det tidsrum, som sladreprøven omtaler, kan man kun se gennemsnittet, mens de op- og nedture, som en diabetespatient har været ude for, i omtalte tidsrum, fortæller den ikke. Det er her, at patienten bliver eksperten i sin egen behandling - og ikke lægen!

Når man har diabetes, så er det en tvingende nødvendighed, at man holder meget øje med sit blodsukker, så man véd, hvordan kosten påvirker blodsukkeret. Så når en læge fortæller, at en diabetespatient skal tage et vist antal enheder før kosten indtages, er det meget vigtigt, at patienten har fat i den anden ende - eller går det nemt galt.

Det er nemlig ikke ligegyldigt om man spiser pasta, ris, kartofler, grøntsager, rugbrød eller hvedebrød. Hvis man, uden dette hensyn, tager de samme enheder insulin hver gang, vil det ende med en tur i dørken eller en jordprøve (hvis man er udendørs) - og så er der ikke ret langt til, at ens kørekort bliver inddraget. Anden gang, indenfor kun ét år, en diabetiker skal have hjælp efter et insulinchok, ryger kørekortet.

lørdag den 16. februar 2013

Mange ældre vil godt i arbejde

Beskæftigelsesministeren er umulig at få et svar fra, men hun
ser  troværdig ud på TV, hvilket man ikke skal lade sig narre af
Vi kan læse på dansk TV, at i dag har Danmark den største gruppe borgere på overførselsindkomst, eller i tal er det omkring 2.2 millioner borgere.

Vi folkepensionister må finde os i, at blive kaldt for "ældrebyrden" i gruppen af overførselsindkomster. Fandeme lige skrap nok, efter et helt liv på arbejdsmarkedet - og vi er blevet presset ud i et pensionistliv af virksomheder, der har en skjult ældrepolitik.

Nu er det ikke kun de grupper, som TV fortæller om, der er på overførselsindkomst, en gruppe som de kongelige bliver slet ikke nævnt - og denne gruppe får endda tilført en større indkomst hvert år, helt uden sværslag!

En nyelig undersøgelse har vist, at mange ældre på folkepension, har fortrudt at gå på pension, og da jeg i forgårs så to læger - begge på 82 år - i DR's aftenshow, kunne jeg nikke genkendende til det, som holdt dem i gang i deres lægepraksis.

Vi hører og læser hele tiden, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, men når det kommer til kendsgerningerne, så er der ingen der kan bruge os - og der er heller intet arbejde at få - overhovedet, så skal vi ikke lige stoppe med alt det ævl? Mange gange tænker jeg, at det eneste vi folkepensionister har at se frem til er, når kistelåget bliver lagt på.

Nadeem Farooq
Forleden blev de radikales Nadeem Farooq "stukket i hovedet" af en journalist, at der ikke var noget arbejde at få, men omtalte folketingsmedlem, fra det radikale venstre, tillod sig at påstå, at det var en skrøne - manden aner ikke hvad der foregår udenfor Borgens mure! Men det er han bestemt ikke ene om.

Jeg er en af de pensionister, der meget gerne vil have noget at stå op til, så kom bare med et jobtilbud! Jeg er endda gået så vidt, at jeg har henvendt mig til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, men hun er kommet så højt op i graderne, at konen overhovedet ikke gider svare en folkepensionist - og det er ikke bare én gang, jeg har skrevet til damen! Men hun er sørme god til at hælde vand ud af ørerne, når hun toner frem på skærmen!

fredag den 15. februar 2013

Boligreguleringsloven vs bopælspligten

Sommerhuse i Danmark kan kun købes af danske statsborgere! En lidt underlig lov, når danske statsborgere kan købe sommerboliger i udlandet, men sådan er loven altså - og det må udlændinge finde sig i. Eller behøver de egentlig det - de kan da bare købe et helårshus, hvorefter de kan forsøge, ad lovens vej, at få bopælspligten ophævet!

Normalt er dette ikke bare noget, der kan lade sig gøre, men de helt ekstraordinære omstændigheder vi har for tiden, kan åbne op for denne mulighed - på Bornholm!

Hvis man køber sig et helårshus i bl.a. de kystnære områder, skal den nye ejer - enten selv bo i huset, eller også leje huset ud efter minimum 6 uger efter overtagelsen. Dette skal ske efter denne lov:


Boligreguleringsloven
Kapitel VII
Benyttelse af boliger
§ 48. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.


 Altså en ny ejer har visse forpligtigelser jævnfør Boligreguleringslovens bogstav, men har den pågældende kommune også en pligt i denne sammenhæng?

Hvis vi ser på § 48 Stk. 3, så siger teksten "efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise ..."! Som vi kan læse, står der "kan" og ikke skal - men er det så det? Nu går vi ned til § 51 Stk. 3, som siger:

§ 51. Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i henhold til §§ 46, 47 og 50 skal foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.
Stk. 2. Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 48, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.



Her står det tydeligt, at der er ting, som en kommune skal overholde i denne forbindelse - altså forsøge at få huset udlejet - og hvis dette ikke kan lade sig gøre, ophæves bopælspligten på huset.

Igen er så spørgsmålet om, hvor meget Bornholms Regionskommune pt. gør for at overholde Boligreguleringsloven, da det er yderst tvivlsomt, at kommunen kan få udlejet alle de tomme boliger, som pt. er på Bornholm. Hvis man gjorde husejerne opmærksom på denne lov, ville kommunen komme ud for, at skulle ophæve bopælspligten på en hel del huse, som ville være helt umuligt at udleje.

Derfor er denne aktuelle boligsituation ideel for, at købe sig et helårshus, med henblik på, at få boligpligten ophævet ifølge loven!

Så mit spørgsmål er - endnu engang - er Boligreguleringsloven et element, der indgår i en omlægning af bopælspligten på Bornholm?

Efter jeg første gang skrev om Boligreguleringsloven, har jeg fået unormalt mange læsere fra Sverige, Holland og - USA. Det er bestemt ikke sikkert, at alle har søgt omtalte sider, men det tyder på en vis interesse i emnet!

torsdag den 14. februar 2013

Der er ikke noget, der er gratis!

Når vore politikere skal forsvare deres mange nye skatteforhøjelser, kommer en meget slidt kliché altid frem af genbrugskassen - "Der er ikke noget, der er gratis"!

Hvorfor fanden pokker skal vi så hele tiden høre om alle de gratis lægebesøg, gratis sygehuse, gratis skoler osv. - hele tiden? Alt det der "gratis" betaler vi til igennem vore skatter, som bestemt ikke er gratis!

Vi er verdens mest skatteplagede land!

Nu skal det retfærdigvis lige nævnes, at det ikke kun er vore politikere, der skiftevis fortæller om de gratis glæder (bare ikke når det gælder et forsvar om nye skatter), men også journalister på TV, har den samme opfattelse af alle vore "gratis" glæder.

Er journalister på TV bare ualmindelige uintelligente eller hvad?

onsdag den 13. februar 2013

Konservativt selvmord?

Lars Barfoed.                        Foto fra fb
Det konservative folkepartis formand, Lars Barfoed, har efter to skilsmisser, på grund af utroskab, ført sit parti en lige vej mod endnu et skridt mod spærregrænsen. Efterhånden skal der nærmest et mirakel til, at redde partiet fra at ryge ud af folketinget ved næste folketingsvalg.

I går læste jeg, at partiets top, slog ring omkring deres formand, dels for at beskytte ham, men også for vise deres sympati for deres formand, uagtet hans skilsmisser.

Når man så véd, at de konservative står som garant for de danske familieværdier, har jeg mere end svært ved at forstå denne beskyttelse. Naturligvis er Lars Barfoed kun et menneske, med helt naturlige drifter - meeeen to skilsmisse pga. utroskab - og den første mens han sad som "Familieminister", den er sgu svær at acceptere. Der må være en grænse - også for en konservativ formand!

Da så Lars Barfoed flyttede fra sin hustru, fik han meget hurtigt en ny bolig på Frederiksberg - en bolig til en enlig person på 114 kvm!?!

Ifølge dagspressen, har lejligheden aldrig været slået op som ledig - end ikke på PrivatBo's hjemmeside, som administrerer den omtalte lejlighed. Et eller andet sted, begynder denne sag at lugte fælt.

Når man så gennemgår ovenstående endnu engang, og sammensætter det med de konservatives meget lave tilslutning, der i lang tid, nærmest har været i frit fald, kan jeg godt forledes til denne tanke, om målet er et kollektivt selvmord (partiets top slår jo ring om deres formand!) - i fuld offentlighed?

For så er de meget tæt på målet i det konservative folkeparti!

tirsdag den 12. februar 2013

Debatten om bopælspligten på Bornholm

Det er ikke meget, der er sluppet ud om, hvad der i spil for en ophævelse af bopælspligten her på Bornholm, kun, at Borgmester Winnie Grosbøll, stod frem i TV2 Bornholm og fortalte, at seminaret om bopælspligten havde belyst, at det var en nødvendighed, at vi fik gjort noget ved bopælspligten, da der var alt for mange huse til salg, som på det nærmeste var usælgelige. Det gjorde det heller ikke meget nemmere, at mange bornholmere flytter til den øvrige del af landet på grund af arbejde, samt, at en hel del familier flytter til Rønne, hvilket bevirker en stor fraflytning fra den øvrige del af Bornholm.


  • At så Bornholms Regionskommune (BRK), på samme tidspunkt, forsøger at få samlet alle kommunens samlede aktiviteter i Rønne gør, at der bliver sat et yderlig skub i tilflytningen til Rønne. Så man kan roligt sige, at BRK's egne planer, også er med til, at affolke den øvrige del af Bornholm!



Hvad er egentlig i spil?

Som skrevet, er der ikke meget, der endnu har set dagens lys af direkte handlingsplaner for en omlægning af bopælspligten på Bornholm, dog har jeg hørt, at det kan dreje sig om huse på op til 90 kvm. Hvis det har sin rigtighed, så må det være en "ommer"!


  • Huse på op til 90 kvm? Man vil noget, og alligevel vil man ikke noget - helhjertet! Det vil i hvert fald ikke give den effekt. som kan rette op på øens store problem med alle de tomme huse, der er til salg - for jeg går ud fra, at omtalte målgruppe ikke gælder for Rønne, og ej heller for midtbydele i Hasle, Allinge, Gudhjem, Svaneke, Aakirkeby og Nexø! Så allerede her går det helt galt - hvis dette har sin rigtighed?



Boligreguleringsloven

Har BRK egentlig tænkt over "Boligreguleringsloven § 48 og § 51, og hvilken betydning denne har for vor aktuelle boligsituation?


  • Mange købere kan med fordel købe større huse på de mest populære steder på øen - og næsten være sikre på, at bopælspligten kan ophæves efter boligreguleringsloven § 48 og § 51, idet BRK, med garanti, ikke kan leje disse huse ud, da disse ligger attraktivt og kystnært - og et omkostningsbestemt budget til dette, vil nok gøre, at lejen vil få en størrelse, så BRK, alene af den grund, næppe er interesseret i at udleje huset, da dette vil være en umulighed. Herefter vil ejeren kunne få sin bopælspligt ophævet efter Boligreguleringsloven § 51, stk. 3.
  • Spørgsmålet er også, hvor meget gør BRK i øjeblikket for, at husejerne til de mange tomme boliger overholder loven om bopælspligten vedrørende udlejning af deres boliger? For det vil være en smal sag, hvis BRK sammenkørte data fra husene, da man hurtigt kan danne sig et overblik over forbruget af el og vand i ejendommene.


Boligreguleringsloven
Kapitel VII
Benyttelse af boliger
§ 48. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.


§ 51. Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i henhold til §§ 46, 47 og 50 skal foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.
Stk. 2. Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 48, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.

Sne - igen!

Lidt vinteridyl. Vandkanden bliver kun brugt
til pynt, som et levn fra en svunden tid.
I går var jeg på landevejen - ude på en god tur på cyklen, da jeg skal benytte alle de muligheder, som denne vinter giver, og i går havde vi stadig en rimelig farbar vejbane, idet vore cykelstier ikke værd at skrive hjem om, da de var komplet ufarbar - som de plejer at være om vinteren!

Men - i dag, da vi vågnede til morgen, havde det sneet en hel del om natten, så alt var hvidt - ligemeget hvor mit blik vandrede rundt i horisonten.

Satans pokkers også, tænkte jeg, kan den vinter da aldrig få ende? Så jeg måtte igen ud og skovle indkørsel fri. Dog er jeg fri for at skovle vort fortov, da fortovet kun er ca. 30 cm bredt, så det fungerer kun som opsamlingsplads for sne - og underligt nok, havner genboens sne også over i vor side. Sådan er det altså på vor lille vej, og det skal jeg nok ikke prøve at lave om på!

Ifølge DMI, skal jeg nok ikke forvente, at vejene bliver farbar før sidst på ugen - altså til cykeltræning, så træningen skal foregå indendørs indtil da. Godt jeg har muligheden for det.

Billedet er fra det bagerste i haven, hvor der er en kirkesti til Pinsekirken, som er en af vore naboer her i Tejn.

Når så lillebror Peter fra Grækenland, beskriver deres "vinter", prøver jeg at lade som ingenting, men i stedet glæde mig over, at vi går den gode forårstid i møde, men en hel sommer foran os - og det er vel heller ikke så galt?

søndag den 10. februar 2013

Hvor meget koster 1 mia EU-rabat?

Nu skal det ikke dreje sig om, at jeg altid kun skriver kritisk (negativt, om man vil) om vor Statsminister, Helle Thorning-Schmidt, men på den anden side, skal man heller ikke ukritisk labbe alt i sig, selv om et par af roserne kommer fra den anden kant - bl.a. fra Hans Engell.

Danmark har i flere år, forsøgt af få rabat i EU-budgettet, en rabat, som endelig er kommet i hus, for ikke så mange timer siden. Men har vi så fået den meget omtalte milliard i rabat, eller har denne "sejr" kostet os meget mere end rabatten har givet? Det er et af disse spørgsmål mange lærde forsøger at få besvaret - vi almindelige dødelige har ikke en chance for at få det sande og fulde overblik. Dog kan vi altid forsøge.


Lidt om EU-budgettet

Der er åbenbart flere måder at beregne vor besparelse på, men en af dem er, at vi réelt (måske?) har fået en rabat på 1.008 millioner kroner. Men, da budgetrammen i EU sænkes med 3,3%, vil det betyde, at Danmarks besparelse vil være yderligere på 540 mio kr. Altså penge, som Danmark skal betale mindre til EU hvert år!

Men når der skæres i budgettet, så må det da gå ud over nogle andre, da man ikke kan have det samme råderum som tidligere - og det er bl.a. her vore landmænd kommer ind i billedet. EU har nu bestemt, at det samlede tilskud til de europæiske landmænd, skal sænkes med 60 milliarder kroner! Af den besparelse, rammes de danske landmænd med, at deres EU-tilskud reduceres med 1,4 mia kr.


Hvad vil resultatet så sige?

Mange af de penge man tager fra Europas landmænd, gives bl.a. til Polen for at udbygge deres veje og broer, samt til rensningsanlæg i de baltiske lande. Så omkring halvdelen af det, der er blevet taget fra vore landmænd, får Danmark slet ingen andel i! Men den anden halvdel kan vi få gavn af, da disse er øremærket til forskning, innovation og uddannelse - så ikke alle pengene er tabt for Danmark! Dog kan jeg godt så et billede for mig i horisonten, et billede af, at de penge, som vore landmænd har mistet i EU-budgettet, vil falde tilbage til forbrugerne i form af højere priser!

Så er der en fond til infrastruktur, en fond, som Danmark håber at kunne få lidt del i. Om det vil lykkes, er sikkert meget tvivlsomt - efter min opfattelse. Denne fonds midler kunne bl.a. anvendes til den nye Fehmernforbindelse, hvor jeg også kan se mange udgifter i den gamle Storstrømsbro, som slet ikke kan klare den trafik, som vil komme fra hele norden og det øvrige Europa. Her er der rigtig mange ubesvarede spørgsmål.

Den sidste fond, jeg vil nævne, er Energifonden, som Danmark ligeledes håber at kunne få andel i, bl.a. ved forbindelserne fra "Kriegers Flak", en gigantisk vinmøllepark, men forbindelse til Danmark, Sverige og Tyskland. Så tabet fra vore landmænd på 1,4 mia kr., vil i realiteten ikke kunne siges, at være et tab for Danmark, da nogle af pengene kommer ind andre steder.


  • Men er resultatet så det, at vi forbrugere, ad omveje, betaler til nogle andre fonde - via landbruget - da landbruget, helt sikkert, vil komme med deres prisforhøjelser?



Er vi så blevet 1 milliard rigere?

Hvad er så én milliard kroner i det store regnestykke? Hvis vi nu tager Novo Nordisk helt nye skattesmæk på kr. 3,6 milliarder, så skulle dette være mindst 3 gange så godt, som det resultat, som Helle Thorning-Smidt præsterede i EU. Men her kommer den økonomiske vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen med følgende melding: En engangsindtægt i form af uventede skatteindtægter, er ikke noget der klinger i kassen særligt længe.
     Engangsindtægterne kan gå til, at nedbringe den offentlige gæld med de 3,6 mia. kroner. Det betyder, at man vil spare på rentebetalingen af de 3,6 mia. kroner fra Novo Nordisk. Og de penge kan man så bruge til at løfte den offentlige sektor - fortæller vismanden.


  • Så - hvor meget betyder den ene milliard fra EU - sammenholdt med det øvrige regnskab af landmænd, fonde osv.?

lørdag den 9. februar 2013

Aktiviteten på bloggen

Sidevisninger

Sidevisninger er taget i dag, men den vil nå op på omkring 60 sidevisninger inden dagen er omme. Jeg har været oppe på 160 sidevisninger for én dag, hvilket skete lige over nytår, men mit gennemsnit ligger på omkring 1500 - 1700 sidevisninger om måneden - så der er altså en del flere læsere på min blog end de 7 registrerede faste læsere. Jeg har hørt fra ikke registrerede læsere, at det er for vanskeligt at lade sig registrere som fast læser. Hvad mener du?

Som det ses, er jeg næsten oppe på 10.000 sidevisninger, hvilket ikke stemmer overens med min tæller på bloggen Men tælleren på bloggen er skiftet ud et par gange - derfor.


Sidevisninger i dag
14
Sidevisninger i går
62
Sidevisninger den seneste måned
1.551
Samlet oversigt over sidevisninger
9.885



Sidevisninger efter land


Ikke underligt ligger Danmark helt klart nummer 1, som det land, der har flest sidevisninger på min blog, men i meget lang tid, lå nummer 2, Rusland, et godt stykke foran Norge, som på det tidspunkt lå som nummer 3. Rusland er stadig på 2. pladsen, men USA har arbejdet sig på på 3. pladsen - og er kun 4 sidevisninger fra Rusland - så det ændrer sig med tiden.

Graf over de mest populære lande blandt bloglæsere
PostSidevisninger
Danmark
6426
Rusland
665
USA
661
Norge
620
Tyskland
234
Australien
202
Holland
143
Frankrig
89
Storbritannien
87
Sverige
57



Indlæg


I lang tid var mit indlæg om kolosterolmedicin på en klar 1. plads, men nye indlæg arbejder sig meget hurtigt op i top 10 for de mest læste indlæg. Se bare indlæggene om Jesper Worre, som er ret nye indlæg.


Post
Sidevisninger
18/12/2012
130
01/12/2011, 1 kommentar
94
06/10/2012
85
02/02/2013, 6 kommentarer
81
27/11/2012
75
09/05/2012, 4 kommentarer
71
13/01/2012
61
05/01/2013
56
09/02/2012
54
01/02/2013
49









Sider

Af mine sider, er siden om Erik Krog et godt stykke foran den næste på listen, som er siden om Færøerne. Sådan har det heller ikke været hele tiden, da siden om Færøerne, på et tidspunkt, lå et godt stykke foran Erik Krog siden. Så også her sker der hele tiden forandringer.

Post
Sidevisninger
27/04/2012
354
02/03/2012
250
18/03/2012
220
02/03/2012
181
08/03/2012, 1 kommentar
162
04/03/2012
159
27/04/2012
105