lørdag den 16. februar 2013

Mange ældre vil godt i arbejde

Beskæftigelsesministeren er umulig at få et svar fra, men hun
ser  troværdig ud på TV, hvilket man ikke skal lade sig narre af
Vi kan læse på dansk TV, at i dag har Danmark den største gruppe borgere på overførselsindkomst, eller i tal er det omkring 2.2 millioner borgere.

Vi folkepensionister må finde os i, at blive kaldt for "ældrebyrden" i gruppen af overførselsindkomster. Fandeme lige skrap nok, efter et helt liv på arbejdsmarkedet - og vi er blevet presset ud i et pensionistliv af virksomheder, der har en skjult ældrepolitik.

Nu er det ikke kun de grupper, som TV fortæller om, der er på overførselsindkomst, en gruppe som de kongelige bliver slet ikke nævnt - og denne gruppe får endda tilført en større indkomst hvert år, helt uden sværslag!

En nyelig undersøgelse har vist, at mange ældre på folkepension, har fortrudt at gå på pension, og da jeg i forgårs så to læger - begge på 82 år - i DR's aftenshow, kunne jeg nikke genkendende til det, som holdt dem i gang i deres lægepraksis.

Vi hører og læser hele tiden, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, men når det kommer til kendsgerningerne, så er der ingen der kan bruge os - og der er heller intet arbejde at få - overhovedet, så skal vi ikke lige stoppe med alt det ævl? Mange gange tænker jeg, at det eneste vi folkepensionister har at se frem til er, når kistelåget bliver lagt på.

Nadeem Farooq
Forleden blev de radikales Nadeem Farooq "stukket i hovedet" af en journalist, at der ikke var noget arbejde at få, men omtalte folketingsmedlem, fra det radikale venstre, tillod sig at påstå, at det var en skrøne - manden aner ikke hvad der foregår udenfor Borgens mure! Men det er han bestemt ikke ene om.

Jeg er en af de pensionister, der meget gerne vil have noget at stå op til, så kom bare med et jobtilbud! Jeg er endda gået så vidt, at jeg har henvendt mig til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, men hun er kommet så højt op i graderne, at konen overhovedet ikke gider svare en folkepensionist - og det er ikke bare én gang, jeg har skrevet til damen! Men hun er sørme god til at hælde vand ud af ørerne, når hun toner frem på skærmen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar