tirsdag den 12. februar 2013

Sne - igen!

Lidt vinteridyl. Vandkanden bliver kun brugt
til pynt, som et levn fra en svunden tid.
I går var jeg på landevejen - ude på en god tur på cyklen, da jeg skal benytte alle de muligheder, som denne vinter giver, og i går havde vi stadig en rimelig farbar vejbane, idet vore cykelstier ikke værd at skrive hjem om, da de var komplet ufarbar - som de plejer at være om vinteren!

Men - i dag, da vi vågnede til morgen, havde det sneet en hel del om natten, så alt var hvidt - ligemeget hvor mit blik vandrede rundt i horisonten.

Satans pokkers også, tænkte jeg, kan den vinter da aldrig få ende? Så jeg måtte igen ud og skovle indkørsel fri. Dog er jeg fri for at skovle vort fortov, da fortovet kun er ca. 30 cm bredt, så det fungerer kun som opsamlingsplads for sne - og underligt nok, havner genboens sne også over i vor side. Sådan er det altså på vor lille vej, og det skal jeg nok ikke prøve at lave om på!

Ifølge DMI, skal jeg nok ikke forvente, at vejene bliver farbar før sidst på ugen - altså til cykeltræning, så træningen skal foregå indendørs indtil da. Godt jeg har muligheden for det.

Billedet er fra det bagerste i haven, hvor der er en kirkesti til Pinsekirken, som er en af vore naboer her i Tejn.

Når så lillebror Peter fra Grækenland, beskriver deres "vinter", prøver jeg at lade som ingenting, men i stedet glæde mig over, at vi går den gode forårstid i møde, men en hel sommer foran os - og det er vel heller ikke så galt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar