tirsdag den 19. februar 2013

Vi skal alle bidrage!

Landet er i krise, og riget fattes penge, så vor regering er ude med sparekniven for, at få budgettet til at hænge sammen - ligesom i et husholdningsbudget.

Der er efterhånden ingen, der kan føle sig forbigået, arbejdsløse på dagpenge, syge og ældre, bunden er godt nok skrabet. Alle har mindre at "slå til Søren med" - og så forstår man ikke (dem inde på Borgen), "at folk sidder på deres penge"?

Hjulene er ved at gå i stå, så nu forsøger vor regering at spare sig ud af krisen. Det med at fokusere på arbejdspladserne kommer i anden række. Jeg er lidt forvirret - selvfølgelig på et højere niveau ;-)

Det er selvfølgeligt klart, at når alle skal spare, så mener regeringen alle - også vore studerende, der er på SU - selv om det strider imod regeringsgrundlaget. Alle skal være med i sparerunden, gamle, syge, fattige, rige, unge, folketingsmedlemmer - ....... folketingsmedlemmerne?!? REGERINGEN OG HELE FOLKETINGET!!!!!

Hvor er det nu, de lige har bidraget, som resten af landet er blevet pålagt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar