søndag den 10. marts 2013

"BT-undersøgelse" - snyder 43.000 lærere i skat?

BT har under overskriften "Sådan kan 43.000 lærere slippe for skat - er det i orden?", "fundet ud af", hvordan omtalte lærere kan slippe for at betale skat under konflikten med Kommunernes Landsforening (KL).

En fagforening har normalt en "konfliktkasse" - som skal sikre deres medlemmer under strejker og lockouter, men da denne kasse, for landets lærere, ikke har de helt store midler, har de fundet ud af, at hvis de låner deres medlemmer pengene, er der tale om et lån (som naturligvis skal betales tilbage). Derved kan udbetalingen ikke sammenlignes med en lønudbetaling - og derfor vil den være skattefri.

Man betaler jo heller ikke skat af et lån i banken!

Denne metode har været brugt utallige gange af de grafiske fag - dengang deres fag havde deres eget fagforbund, så som Dansk Typograf Forbund og Dansk Litografisk Forbund. Jeg har været medlem af dem begge, og kender derfor lånemetoderne, som er helt lovlige. Efter en konflikt, blev vi automatisk trukket i løn til vore forbund, indtil lånet var tilbagebetalt.

Derfor er BT's "undersøgelse", om det er okay, at lærerne ikke betaler skat af de penge, de modtager fra strejkekassen fuldstændigt vildledende, og giver slet ikke den pågældende de rigtige oplysninger i problematikken, når de afgiver deres stemme om et "Ja eller Nej" til spørgsmålet.

Denne "undersøgelse" giver BT det svar de vil have, så de kan brygge videre på deres makværk i dækningen af denne sag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar