søndag den 3. marts 2013

Regeringens togplan

Først det gode ved denne plan. Det er helt i top, at regeringen har visioner, og med en plan til en værdi på kr. 27.5 mia er det en plan, der vil noget med hensyn til arbejdepladser - og det kan vi kun være meget tilfredse med!

Det næste er, at det er en plan med nye og hurtigere togforbindelser fra Aalborg til København - og vi taler om elektrificering af vor tognet, hvilket er et yderst godt tiltag, når samtalen kommer ind på vor indflydelse på miljøet.

Men det, der har min bekymring er, at sporene (undskyld udtrykket) skræmmer. Sidste gang en socialdemokratisk ledet regering "legede" med tog, kostede det staten (altså os skatteborgere) milliarder af kroner, samt en ubehagelig situation for både almindelige rejsende og pendlere. IC4 togene blev udskudt i årevis, og da de endelig kom på skinner, var der så mange fejl på dem, at de var til direkte fare for alt og alle.

Det næste, der springer mig i øjnene er, at udkants-danmark slet ikke er med i det regnestykke. F.eks., den nordvest-jyske motorvej, som var bevilget, slet ikke er med i dette tiltag, så endnu engang fører sporene igen kun til København, som det åbenbart er meget vigtigt at nå en times tid før end i dag - engang i 2025, altså om 12 år!!!

Og "Kattegatbroen" er heller ikke nævnt overhovedet, så Fyn og trekantområdet skal vedblive med, at være en flaskehals for både tog og biler.

Jeg er også ret sikker på, at Sønderjyderne også har et par knubbede ord med på vejen til de omtalte planer!

Så er der det med planer i den størrelsesorden, den kommer altid til at koste langt mere end beregnet - og hvem falder det så tilbage på?!? Skatteborgerne!

Til sidst er det olieselskaberne, der pt. har en juridisk bindende aftale med regeringen om beskatningen af nordsøolien, der så skal beskattes yderligere, så det dækker udgifterne på de kr. 27.5 mia. Jeg er ret sikker på, at omtalte olieselskaber har en helt anden mening om den sag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar