søndag den 17. marts 2013

Skovlunde - en by på vestegnen

Skovlunde station, før viadukten blev bygget. Der er vel ingen
i Skovlunde i dag, der kan forestille sig dette?
Første gang jeg kom til Skovlunde, var i 1948. Det er efterhånden en del år siden - ja, faktisk er det rigtig mange år siden. Dengang boede der ikke ret mange mennesker i Skovlunde, da de fleste huse stadig befandt sig i det gamle Skovlunde - rundt om gadekæret.

Mine forældre havde købt et grundstykke, som en gartner havde ladet udstykke fra sit tidligere erhverv. Man kunne sagtens se langt omkring på denne tid, da det var småt med beplantningen  - og navnlig huse, da det kun var skure og mindre kolonihavehuse, der endnu var rejst på de solgte jordlodder. Vejene var endnu jordveje med grøfter på begge sider af vejen, så hvis man ville ind til sin nyerhvervelse, måtte man lægge et par solide brædder over grøften.

Nogle steder havde de høns, og man kunne sagtens høre den røre, der var i diverse hønsegårde omkring i det, der engang skulle blive til Skovlunde Villaby.

Gangbroen, der blev bygget på grund af kirkestien. Da banen blev ført igennem til Ballerup, gennemskar banen en kirkesti, der havde været der meget længe. Stien førte fra det gamle Skovlunde til kirken i Ballerup, så derfor blev man nødt til at bygge gangbroen, da der var hævd på kirkestien. I dag har Skovlunde sin egen kirke, men gangbroen er der stadig.

Vi flyttede til Skovlunde i 1953, hvor jeg begyndte i Skovlunde Skole i tredje klasse, da jeg havde gået de to første år i Korsager Skole i Husum. Skovlunde Skole havde dengang kun 4 klasseværelser, og var en rigtig landsbyskole.

Jeg flyttede fra Skovlunde i 1966, hvor mit første sted fra hjemmet, var i Thorshavn på Færøerne. Dengang var Skovlunde stadig en meget lille og fredelig by, der endnu ikke var opslugt af det store København mod øst - selv om byen havde udviklet sig ret meget, siden vi flyttede ind i Villabyen.

I dag kan jeg slet ikke genkende Skovlunde. Den lille by er blevet en del af København, og sidst jeg besøgte min tidligere hjemby, hørte jeg sirener af politibiler flere gange i de par timer jeg var i byen. Nu kan jeg læse om bander, der skyder løs på hinanden, eller bare på tilfældige mennesker. Knivoverfald hører ligeledes til "dagens orden" her på vestegnen.

Egentlig er det "vel bare noget", der hedder udvikling - men jeg bryder mig meget lidt om den udvikling, som er foregået i Skovlunde - eller for den sags skyld, i Bagsværd, Herlev, Gladsaxe osv.

Billederne er fra min kusines artikel om et krigsbarn i Skovlunde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar