lørdag den 27. april 2013

Bilister og cykelryttere

Det er bl.a. denne slags cyklister, som bilisterne
har set sig gal på.                      Foto: Erik Krog
Så er vi ved, at komme så langt hen på foråret, at det begynder at vrimle med cykelryttere og cykelmotionister på de danske landeveje - og dermed bliver der trukket fronter op.

Inden jeg begynder på mit forsvar af det cyklende folk, vil jeg lige slå fast, at færdselsloven naturligvis skal overholdet - af både cyklister og bilister. Når jeg så nævner disse to parter i sagen, er der vel egentlig kun tale om én part i sagen, da cyklisterne også har et kørekort til bil - og dermed også er bilister.

Dermed burde de fleste cyklister også kunne se sagen fra en bilist synspunkt - og omvendt!

Enhver cyklist skal benytte cykelstien, hvis der en sådan - også når der tales om cyklister på racercykler. Men, der er en undtagelse - og det er der, når der køres cykelløb. Her har en cykelrytter fået tilladelse til at køre på kørebanen.

Under træning skal man altså benytte cykelstien - men cyklister har, ifølge færdselsloven, lov til at køre to og to ved siden af hinanden - også på steder, hvor der er fuldt optrukne linjer. Dermed er et felt cykelryttere at betragte som et køretøj, som man ikke må overhale, hvis en bilist derved overskrider de fuldt optrukne linjer. Altså, bilen skal blive bagved feltet!

Men der er også noget, der hedder, at køre efter forholdene, hvilket jeg vil opfordre cykelfolket til at gøre - altså, hvis der er fuldt optrukne linjer, at trække feltet ud, så man kører enkeltvis. Der er ikke meget ved at have ret, hvis man ender under en bils hjul.

Jeg er tit kommet ud for, at bilisterne ikke overholder færdselsreglerne, og jeg må indrømme, at i de tilfælde råber jeg efter bilisterne, vel vidende, at en dag får jeg røven på komedie - selv om jeg har ret.

En gang, er jeg kørt ind i siden på en bil og slået bevidstløs, fordi bilen svingede ind over cykelstien uden at se sig for. Der er ting, der er sjovere end den oplevelse. Det gode var, at jeg overlevede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar