tirsdag den 16. april 2013

Det hemmelige løb af Tyler Hamilton og Daniel Coyle

Denne bog er værd at læse
Jeg har efterhånden pløjet mig igennem en del bøger, skrevet af tidligere professionelle topcykelryttere, men bogen "Det hemmelige løb", er vel en af de mest ærlige - vil jeg mene.

Hvis der er nogen af bloggens læsere, der er interesseret i at vide mere om Tour de France's bagside, vil jeg varmt anbefale denne bog.

Jeg har før taget Lance Armstrong i forsvar, da der aldrig har været noget håndgribeligt bevis på hans doping - lige indtil nu!

Så sent som i dag, er det kommet frem, at Lance Armstrong blev testet positiv 4 gange under Tour de France i 1999, foruden han også blev testet positiv under Schweiz Rundt. Men efter jeg har læst bogen af Tyler Hamilton, får jeg den mistanke, at Lance Armstrong også styrede UCI. 

Efter den positive prøve fra Schweiz Rundt, donerede Lance Armstrong 125.000 USD til UCI, derefter bortfaldt den positive prøve!?! UCI har også et andet problem, som hører under OL i Beijing, hvor BBC afslørede i et program, at UCI havde modtaget 3 millioner dollars under bordet af de kinesiske løbsarrangører? Dette er blevet afvist af den tidligere UCI-præsident, Hein Verbruggen - på samme måde som dopinganklagede cykelryttere plejer at gøre!

Efter at have læst bogen, har jeg tabt alt for den syvdobbelte Tour de France vinder, Lance Armstrong. Den mand gjorde ALT for at vinde - om det så gjaldt at stikke sine egne kammerater til UCI. Hvis én i teamet kørte lidt for stærkt, og kunne være en konkurrent til Lance Armstrong, pudsede samme Armstrong bare UCI på vedkommende - med en formodet mistanke for doping.

Vi vil godt have, at dopingsynderne bekender kulør, og ikke mindst røber deres bagmænd, så vi kan få en ren cykelsport, men er vi lige så ivrige for at få UCI til at bekende kulør?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar