fredag den 19. april 2013

Skeletterne ved Blanchs Hotel - 2. del

Med henblik på de indenfor de sidste 2 dage fundne grave siger hun også, at knoglerne derfra efter hendes mening har samme alder, som det den 7. ds afhentede skelet – hun mener ikke, at knoglerne har ligget i jorden mere end 50 år og mindst 25 år.

Under udgravningen er man også stødt på rester fra formentlig en gasmaske fra krigens tid. Der blev fundet et rundt glas – formentlig et øjeglas, samt lidt rustne metalrester fra selve masken. Disse effekter er senere bortkommet.

Med hensyn til de fundne grave siger hun, at de alle er orienteret efter verdenshjørnerne øst/vest sådan., at hovederne er anbragt i den vestlige ende af graven.

Tidligere kriminalbetjent, Bent Pedersen, og hans fætter, 
Erik Rudolf fra Tasmanien, ved deres sidste møde.
Som en slags datering for eet af fundene kan hun sige, at de har været gravet ned umiddelbart ved siden af det sted, hvor der for et par år siden blev fjernet et til Blanchs Hotel hørende vandtårn. Hun kan med sikkerhed sige, at dette lig er nedgravet på stedet efter at vandtårnet er opført, idet der efter opførelsen af vandtårnet er skrabet den omkringliggende jord op som en vold om vandtårnet, og i udgravningen af denne vold, har man fundet en hel del brandpletsmateriale, der kan stedfæstes og hører til rundt omkring pladsen, hvor vandtårnet har været placeret. Alle oldtidsfundene fra jorden er simpelthen skrabet med op i den høj eller vold, og i de andre fyldskifter er der også fundet rester af brandpletsmateriale fra oldtiden.

Hun oplyste på min forespørgsel, at hun ganske rigtigt i går havde haft besøg af en medarbejder ved Bornholms Radio, der havde været meget interesseret i oldtidsgravene, og herunder havde hun fortalt om de her omhandlende skeletfund. Hun havde på ingen måde dramatiseret fundene, og havde bestemt ikke udlagt det, som det nu er blevet refereret i Regionalradioen.

Hun oplyste, at der nu vil blive holdt juleferie fra den 19. ds, og hun vil inden personligt sørge for, at samtlige afdækkede grave vil være ryddet for knogler, og at alle knogler vil blive lagt i mærkede kasser, der så vil blive indbragt til Rønne Politistation til foranstaltning for kriminalpolitiet.

Efter hendes mening vil udgravningen nok vare hele januar måned 1978, hvorefter byggeriet af feriebyen kan påbegyndes på stedet.
Sektionschef Jens Andersen, CF Sektionen, Allinge, har dags eftermiddag kontaktet Kk. Løsholt og oplyst, at han efter at have læst artiklerne i dagbladene og gravfundene, har oplysninger omen formentlig likvidation af 2  Tyske officerer, der havde fundet sted i maj/juni måned 1945 på det tidligere Blanchs Hotel.
Margrethe Watt har dags eftermiddag indleveret 4 papkasser med forskellige skeletdele fra de afdækkede grave ved Blanchs Hotel. Hver kasse er mrkt. med nummer, der henviser til én på fundstedet udfærdiget skitse. Kasserne er sikret og anbragt i fyrrummet til videre foranstaltning.
                     
                      Fortsat tirsdag den 20. december 1977.

Sektionschef Jens Henning Andersen, Tejnvej 2, 3770  Allinge, forklarede, at han i foråret 1945 havde værende i tjeneste som gruppefører i CBU korpset i Sandvig, og at han var kommet til Bornholm i november 1943 fra Hæren. Efter kapitulationen i maj måned overgik han som delingsfører ved 1. kompagni i modstandsbevægelsens styrke, og herunder blev han stationeret på Blanchs Hotel.

Han er ikke i stand til at oplyse de reelle datoer, men han kan oplyse, at den episode han omtaler, fandt sted efter Russernes ankomst på Bornholm, hvilket var den 10. maj 1945, og til han selv den 7. juni 1945 begyndte som løjtnant på Frederiksberg Slot ved 1. Regiment i København.

Om sine opgaver ved CBU korpset og modstandsbevægelsen forklarer han, at CBU korpset havde overtaget havnebevogtningen i 1945 efter bombardementet af Nexø og Rønne, og at korpset også havde bevogtningen af Sandvig havn, Allinge havn, Tejn havn og Hammerhavnen.

Den vagtstyrke han var tilknyttet boede på Hammers pensionat, hvor det Russiske kommandantskab for Allinge-Sandvig lå. CBU korpset havde til transport beslaglagt civile køretøjer, og personalet var attacherede som chauffører og ledsagere for det russiske personale i de forskellige områder.

I dag er Hammershus et turistmål, men det er en grum historie, der hører til
stedet. Blot nogle hundrede meter fra ruinen, udspillede der sig også grumme
ting - i slutningen af Den 2. Verdenskrig.
Han var selv specielt forbindelsesled til en Russisk sergent ved navn Mischa Kunbov, og først senere fandt han ud af, at han egentlig var politisk kommisær. Kunbov talte et udmærket Tysk, og i begyndelsen var der en magister ved navn Sarov, der fungerede som tolk for ham. Personalet var stort set menige fra Hvide-Rusland, og mange af dem var meget bange for Kunbov.

En søndag i den aktuelle periode, hvor han kom hjem fra vagten om morgenen og havde fri om formiddagen, indtil han havde spist sin middagsmad. Han blev da kaldt op til kolonnechef Eigil Riis, hvor han fik en ordre om et køre til Olsker præstegård, idet præsten derfra havde telefoneret og anmodet om assistance til at få smidt 2 Tyskere ud – han erindrer ikke præstens navn.

Sammen med værkstedsleder Poul Anker Johansen, der i mellemtiden er afgået ved døden, kørte han til præstegården.  Forud havde de ikke underrettet det Russiske militær, idet de gik ud fra som givet, at de to Tyskere var ubevæbnede, idet der forud havde været en meget omfattende razzia rundt om på øen efter Tysk personale – selv var han og kollegaen bevæbnet med pistoler.

Ankommen til præstegården mødte de præsten i gården, der fortalte dem, at de to Tyskere havde slået sig ned i hans gæsteværelse på 1. sal, hvor de nu befandt sig, og at de begge var bevæbnede.

Det var en usædvanlig situation for ham og kollegaen, men de gik dog op til Tyskerne, idet de lavede en del støj på trappen, så de  kunne høres. De bankede på døren og kom ind i værelset, hvor der fandtes to senge, og på hver seng sad en Tysk soldat – de var begge uniformerede  - den ene var Oberst og den anden Major, og på hver af de to sengeborde lå der en parabellum.

De to Tyske officerer forklarede, at de var kommet Øst fra med deres troppeafdeling og at de af én eller anden grund var kommet væk fra styrken. De påstod at have kontaktet amtmanden og havde forhørt sig om muligheden for en transportlejlighed væk fra øen, men at de var blevet henvist til en løjtnant Jørgensen, der var regionsleder i modstandsbevægelsen. Selv kender han ikke samme Jørgensen, og er uvidende om, hvorvidt han lever endnu.
          
Tyskerne påstod, at Jørgensen havde sagt , at han ikke kunne skaffe dem transportlejlighed, men at de kunne søge til Tejn, hvor der er en masse fiskerbåde, som de så måtte se, om de kunne organisere på én eller anden måde.

Under samtalen rodede de sig ind i forskellige forklaringer, og det endte med, at de blev bedt om at følge med til CBU kasernen til videre foranstaltning, og det indvilligede de i, og de afleverede deres våben, og blev så transporteret til Sandvig.

De to tyskere blev anbragt bagest i bilen, de kørte så retur til Sandvig, men på turen lagde de mærke til, at de to tyskere var meget bange for russerne, hvilket specielt viste sig, da de på turen overhalede en menig Russisk soldat, og det medførte, at de to tyskere skyndsomt krøb ned i bunden af bilen, for at gemme sig.

Forsættes

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar