fredag den 19. april 2013

Tinganes - en konfliktløser?

Tinganes. Måske var det en idé, at sende Michael Ziegler og Anders Bondo 
Christensen en tur ud på klippen, indtil de blev enige?      Foto: Erik Krog
Hvad skal der egentligt til, for at konflikten mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening løses?

Hver gang vi ser de to chefforhandlere på vore TV skærme, er det den samme retorik vi hører gang på gang. Man skulle heller ikke tro, at det var de samme møder, de har været til de sidste 4 måneder, da hver især har en helt anden opfattelse af, hvad "der er lagt på bordet".

Både KL's Michael Ziegler og DL's, Anders Bondo Christensen, virker lige stædige og kompromisløse. Ingen forstår tilsyneladende, hvad den anden siger?
Nu er det, at jeg kommer til at tænke på min tid på Færøerne. I de gode gamle dage, hvor lagtingsmedlemmerne ikke kunne komme til et forlig, blev de jagtet helt ud på klippen, hvor Tinganes ligger i Thorshavn - uanset vejret. Først når de havde opnået et forlig, kunne de komme ind igen i varmen.
Måske skulle vi sende de to herrer, Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen, en tur til Thorshavn?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar