fredag den 24. maj 2013

Historisk træf for Cypern Veteraner

Erik T. Hansen, tv., ved et arrangement på Cyperns
 Residens i Hellerup sidste år.
Den 26. juni 2013, er der træf for Cypern Veteranerne på Flyvestation Aalborg. Træffet er arrangeret af foreningen "Cypernveteranerne", hvor formanden hedder Erik T. Hansen.

Træffet er historisk på grund af, at ingen af veteranerne har været medlem af De Blå Baretter, da de aldrig har været kontaktet af denne veteranforening.

Hvordan er dette træf så kommet i stand?

Som det første land i verden, besluttede Cypern at hædre en FN indsats, som den de danske FN soldater udførte på Cypern i perioden fra 1964 - 1992, med bogen "Da vikingerne mødte Afrodite".
Bogen blev udleveret til indbudte veteraner ved en begivenhed på Cyperns Residens i Hellerup den 26. november 2012 - men der var mange andre veteraner, som ikke havde lejlighed til at komme til dette flotte arrangement.

Derfor fik Erik T. Hansen en aftale med den Cypriotiske ambassade om levering af flere bøger, som så var tiltænkt de veteraner, der ikke kunne komme til arrangementet i Hellerup.

Erik T. Hansen og Leif Kristoffersen fra
Rønne, i en samtale om dagene på Cypern


Erik T. Hansen kontaktede da den nordjyske presse, hvori han efterlyste Cypern veteraner, med henblik på, at får dem samlet til et lokalt arrangement, hvor bogen så kunne udleveres.
Tilmeldingen var enorm. Mere end 600 veteraner kimede Erik T. Hansen ned - og fælles for dem alle var, at ingen af dem, havde haft forbindelse til deres soldaterkammerater, siden de kom hjem fra Cypern.
En af kontakterne var Major Peder F. Rasmussen, Chef for Support Group Air Transport Wing Aalborg, der straks tilbød, at stille en hangar til rådighed, på Flyvestation Aalborg, ved arrangementet den 26. juni.

Dette er historisk i sig selv, forstået på den måde, at de første FN-soldater, der i sin tid blev sendt til Cypern, mødte op i en hangar, så på denne måde bliver ringen nu sluttet.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar