fredag den 3. maj 2013

Joel Andersens fotos af forårets bebudere

Dette skulle være en humlesvæveflue
Den hvide anemone, som dækker hele
skovbunden som et væg til væg tæppe












I går fik jeg en rigtig god e-mail fra fotografen Joel Andersen. Joels kone, Alice, var for en del år siden udsat for en ulykke, som hun har været plaget en del af siden. Nu har Alice været til en alternativ behandler, som har kunnet rette op på en stor del af hendes skavanker, så nu kan Alice gå ture helt uden uden hjælpemidler. Og som Joel selv udtrykker det -  "det er fantastisk!"

Nu ser jeg frem til at møde dem begge i dette års Handicap Tour de Bornholm, hvor Alice altid er fast deltager på sin gå/løbecykel.


Her en skrubtudse - "kom bare an!"

Joel Andersen har denne gang sendt mig nærbilleder af foråret, forstået på den måde, af de dyr/blomster vi kendetegner foråret på - og det kan vi bestemt ikke have noget imod efter den lange vinter vi har været igennem.

Det er under en uge siden, jeg sidst så sne på en af mine træningsture på cyklen her på Bornholm, så jeg er ret modtagelig for Joels billeder.



Her har fotografen fanget en mosesnegl i søgeren



Nu er Joel Andersens billeder også af sådan en kvalitet, at jeg altid er meget spændt på, hvilke billeder han vedhæfter sine e-mails, og også denne gang har han formået at imponere mig. Så derfor sender jeg straks billederne videre til mine bloglæsere, så I også kan få glæde af dem.




En meget flot sandspringer


Vejret i dag, her i Tejn, har vi ingen skyer, næsten ingen vind, der gør det helt perfekt for trollingfiskerne med et totalt havblik at fiske i. Temperaturen ligger på vor terrasse på ca. 15 grader, så jeg har ingen besværligheder med at sætte mig ind i stemningen af Joel Andersens billeder.





Disse to skrubtudser er bestemt et ekstra stort billede værd.

Alle fotos af: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar