søndag den 26. maj 2013

Korshage på værft

Der skal en del "knofedt" til, før den gamle færge kan sejle igen
Det ser ud til, at skibet "Korshage" skal gennemgå en "skønhedsoperation" på Tejn værft?


Skibet er kommet på land, og hvad den videre plan er, har jeg ingen anelse om. Hvis skibet skal shines op til tidligere standart, vil det helt sikkert koste en del på den front, så måske er planerne om "Korshage" som rev blevet skrinlagt?


Den gamle bilfærge blev bygget på Holbæk skibs- og bådebyggeri i 1964, og har plads til 20 personbiler og ca. 100 passagerer. Skibet blev indsat på ruten Hundested Rørvig i 1964.

Det ser ud til, at færgen skal restaureres - eller måske skrottes?
For der har været planer for det gamle skib - at skibet skulle fungere som rev ud for Vang Pier. Planen gik ud på, at "Korshage" skulle sænkes ca. 100 meter ud fra Vang Pier for bl.a. at fungere som et kunstigt rev - berettede Jacob Jensen, havnekoordinator i Bornholms Regionskommune til TV2 Bornholm dengang. "Korshage" ville komme til at ligge på en dybde på 15 - 20 meter?

For at et sådan projektet kunne godkendes, skal Kystdirektoratet give en tilladelse til projektet. Men, som skrevet, så ser det ud til, at disse planer måske er gået i vasken. Nu bliver det så spændende hvilke andre planer der er gældende for den gamle bilfærge?

2 kommentarer:

  1. Godt at se den er kommet på værft!!!

    Jeg var forbi i sommers, og satte faktisk en seddel på den om at ejeren gerne måtte kontakte mig i tilfælde af at de ville sælge.

    De ringede ca. 14 dage efter og spurgte om jeg ville HAVE både!!!!!! jeg var ved at gå bagover drømmene fløj afsted med tankerne om husbåd (jeg kommer fra og bor i København hvor de tre "søstreskibe" ligger.
    jeg havde dog i min naivitet bildt mig selv ind at det var en stålfærge nok katalyseret af at overbygningen er i stål så jeg blev meget slukøret da jeg blev bevist om det efter at have læst på historikken!!! jeg var ude i krudtløbet og tale med et par husbådsejere og de sagde hol dig fra træskibe der er så meget vedligeholdelse at du drukner i omkostninger.
    Ejerne af Korshage oplyste at de havde et tilbud på omkalefatring på 100.000 kr. men det var bare et overslag.
    jeg endte med at takke nej til tilbudet (det er nok en af dem man kommer til at se tilbage på og ævre sig over i mange år ;O)

    Ejerne oplyste at de var i kontakt med en dykkerklub som måske ville overtage den.

    God sommer.

    Mvh. Emil Rasmussen


    SvarSlet
  2. Hej Emil K.!
    Jeg har også skrevet et indlæg om Korshage den 4/6-2013. Båden er solgt og skal bugseres til København, hvor den skal ligge lige overfor Operahuset - men det kan du læse videre om på indlægget.
    Godt at få en kommentar om netop Korshage - jeg har en svaghed for både og skibe - og Korshage har sejler fra Hundested, hvor min mor blev født - derfor.
    Mvh
    Erik Krog

    SvarSlet