torsdag den 9. maj 2013

Ny ting i haven

Hegnet opsættes ind mod naboerne
Ind imellem laver jeg andet end at cykle og skrive kommentarer på min blog, da jeg også har en have at passe.

Haven, som vi overtog for lidt over ti år siden, var meget misligeholdt dengang. Indtil dette forår, havde jeg fældet lidt over 50 træer, og her i foråret fulgte der endnu ti træer til dette resultat.

Ind mod den ene af vore naboer, var der så mange træer, at Birthe ikke engang anede, at der var en hæk inde bagved - og det var endda en bøgehæk, der var over tre meter høj.


Det færdige resultat
Da hækken blev klippet ned til små to meter, bemærkede vor nabos datter, at der var "bygget et hus på nabogrunden". Det siger en del om, hvor høje træerne har været!

I dag er hækken trimmet, så godt det nu engeng kan lade sig gøre, de fleste træer er væk, og jorden er genskabt som et bed.

Men hækken, bagerst i haven, havde taget så meget skade, at tre meter hæk nærmest ikke var eksisterende. Derfor har vi nu bygget et hegn, som samtidig er en kombination af et hegn/kompostkasse, så vort haveaffald kan genbruges som muldjord.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar