torsdag den 16. maj 2013

Regeringens dagpengeplan

Johanne Schmidt-Nielsen, og dermed Enhedslisten, truer regeringen med et
valg inden sommerferien, hvis ikke der findes en løsning i dagpengesagen.
                                                                                               Foto: fra nettet
Jeg hørte på TV2 NEWS, Johanne Schmidt-Nielsen udtale, at hun var glad for, at regeringen havde indset, at det var nødvendigt at hjælpe de arbejdsløse, der var faldet ud af dagpengesystemet.

Det kan vist ikke være rigtigt, at regeringen har indset det. Jeg er ret sikker på, at det må være en smutter for den unge Johanne, da regeringen kun gør denne indsats på grund af Enhedslistens trusler om, at hvis ikke der sker noget for denne gruppe mennesker - inden sommerferien - så kan det ende med et valg!


Længere er den altså ikke!

I dag har regeringen et møde med Enhedslisten, da Enhedslisten ikke bare vil godkende det forslag, som regeringen er kommet med for en dagpengeløsning.

Tre af de knaster, der i dag er på dagsorden, er et forhøjet a-kassebidrag, invandrere som skal betale mere for danskundervisning, samt en dagpengekommission, der skal arbejde de næste to år. Det er disse tre punkter, som Enhedslisten har sagt nej til.


Her til middag er der endnu ikke kommet noget anvendeligt ud af deres møde, og som jeg hører et af problemerne, er det bl.a. "dagpengekommissionen", som Enhedslisten mener vil fungere som en syltekrukke.

Én ting er i hvert fald helt sikkert, regeringen gør kun dette for at redde sig selv, og bestemt ikke for at komme de arbejdsløse til undsætning!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar