søndag den 2. juni 2013

Luftgevær som farligt våben?

Jeg havde et af de "farlige luftgeværer" - en kaliber 22, eller til 5,5 mm hagl. Det er jo blevet kriminelt at eje en sådan, selv om jeg har købt den fuld ud lovligt. Jeg kunne så gøre op med mig selv, om jeg ville melde mig i en skytteforening, købe mig et våbenskab til luftgeværet - eller aflevere geværet ved politiet, i anledning af "Frit lejde aktionen i juni måned"?

Jeg valgte det sidste. Det er lige i overkanten, at ofre kr. 7.000,- for et våbenskab til et luftgevær!

For under et år siden, fik jeg foræret et rigtigt gammelt jagtgevær af en tidligere politimand, der fortalte, at geværet var et gammelt sortskrudsgevær, og ikke behøvede en tilladelse til ejeren, da man ikke kunne købe ammunition til geværet mere. Men det havde politiet en anden opfattelse af i dag - i princippet kunne der være nogen, der stadigvæk havde patroner til dette antikke våben?

Men resultatet blev, at jeg kom af med to våben den dag - men, der var tale om "våben", der overhovedet ikke kunne anvendes, da jeg, inden afleveringen, havde "saboteret" mit gamle luftgevær, så det ikke kunne bruges mere - men det var stadig ulovligt?!?

Nu var det lige før, jeg blev nervøs for at blive sigtet for voldtægt - jeg havde jo et "våbnet" på mig!

I gamle dage tog vi flyveren rundt i Australien, hvor vi altid medbragte vore våben åbenlyst. Engang fløj vi fra Melbourne til Adelaide, hvor vi gik op i en DC9 T727 - medbringende tre geværer. To stk. kaliber 22, - et automatisk med ekstra slagkraft, en repeterriffel, samt 7,62  militær repeterriffel. Vi blev så lige kaldt op i flyveren om, hvor mange patroner vi egentlig havde med. Vi mente omkring 35. "Okay", svarede piloten - "men så heller ikke mere - vel?" Vi nikkede bare, for ingen gad undersøge os. Bundstykkerne havde vi taget ud, så der var slet ingen problemer.

I dag, er der vel næppe nogen, der tror på den historie, selv om den er ganske vist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar