tirsdag den 18. juni 2013

Ny cykelsti mellem Døndalen og Gudhjem

Bornholms Regionskommune vil bruge 26 millioner kroner på en cykelsti mellem Døndalen og Gudhjem, vel at mærke, en cykelsti, der kun kan anvendes om sommeren.

Ligesom vore øvrige cykelstier, her på Bornholm, vil den nye cykelsti blive anvendt til oplagring af kørebanens snemasser om vinteren - og så syndes jeg, at det er for dyr en oplagsplads til det formål.

Først bygger Bornholms Regionskommune en meget dyr cykelsti, derefter tvinger man cyklisterne til at bryde færdselsloven om vinteren, da cyklisterne ikke kan bruge cykelstierne på grund af sne. Og det er bestemt ikke mindre farligt for cyklisten, at færdes på en is- og sneglat kørebane imellem bilerne!

Cykelstien mellem Nyker og klemensker  om vinteren
Sidst vi så et lignende byggeri, var da cykelstien mellem Nyker og Klemensker blev etableret. Hele vinteren igennem bliver der ikke ryddet sne på denne cykelsti - tværtimod.

Det ny projekt, er ikke mindre end en "oplevelsessti", kan man læse på www.bornholm.nu Stien skal etableres mellem Døndalen og Gudhjem, via Helligdommen, med henblik på en øget oplevelse for cykelturisme.

Denne idé har jeg stor respekt for, for lige i omtalte område, er der virkelig noget for cykelturisterne at se frem til. Men, hvis man også kunne anvende cykelstien om vinteren, ville min respekt være endnu større!

I øjeblikket er der kun en meget dårlig cykelsti ved siden af bakken i Døndalen, den er så elendig, at alle vælger landevejen frem for at køre på jordvejen gennem skoven, med trapper som indlagte forhindringer.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar