mandag den 17. juni 2013

Nyt cpr-nummer ved identitetstyveri?

Hvornår får danske statsborgere en nyt cpr-nummer, når vi bliver udsat for et identitetstyveri?

Jeg hørte i dag i TV2 News, at op imod 75.000 mennesker får stjålet deres CPR-nummer om året, og dermed er udsat for et identitetstyveri. Indtil nu, er det meget småt med hjælpen fra politiets side til disse mennesker - om det så skyldes ressourcemangel fra politiets side, skal jeg undlade at gøre mig klog på, men de ramte mennesker er udsat for et enormt pres mht. alle de regninger, der uafbrudt vælter ind i deres postkasse.

Forleden kunne jeg læse, at den danske stat havde været udsat for et kæmpe datatyveri, der bl.a. gik ud over alle i Danmark, der har kørekort, hvilke vil sige, at alle disse cpr-numre nu er kommet i de forkertes hænder. Jeg læste også, at både Lars Løkke Rasmussen og Statsminister, Helle Thorning-Schmidt's cpr-numre var hacket.

Jeg kan forestille mig, at hvis omtalte to cpr-numre bliver misbrugt, vil der meget hurtigt blive gjort noget effektivt ved denne sag - evt. et helt nyt cpr-nummer til de to kendte politikere. Men når en almindelig borger bliver ramt - nå ja, jeg har det med at rode tingene sammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar