lørdag den 22. juni 2013

Vismændene har fået "en idé"

Mette Frederiksen (S), er ikke til at vride et ord ud af
Læste forleden, at vore såkaldte "økonomiske vismænd" havde fået en god idé - at give pensionister et 100.000, kroner skatterabat, for at "lokke" dem til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Disse "vismænd" er sgu da slet ikke klar over, at vi har arbejdsløshed her i landet, samt, at langt de fleste virksomheder, har en seniorpolitik (ganske vist ikke officielt, da man ikke må aldersdiskriminere), der går ud på, at komme af med medarbejdere, der nærmer sig pensionsalderen.

I går kunne jeg sørme læse det samme budskab igen i dagbladet BT?!? Det gør altså ikke artiklen mere rigtig, at den skrives flere gange!

Skatteministeren risikerer intet ved at
være åben om forslaget fra vismandene
Skatteminister, Holger K. Nielsen (SF), skulle være åben overfor forslaget. Det kan han rolig være, for ingen vil vide af pensionisterne på arbejdsmarkedet.

Hvis man søger et job som pensionist, vel at mærke et job, som der ikke er den store søgning på, får man ikke engang en invitation til en samtale - man er åbenbart bare for gammel. Og alligevel skal man blive ved med at læse, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet.

Jeg har skrevet om dette problem til vor beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), et par gange, rykket samme minister flere gange, men damen gider ikke engang svare.

Nu skal man oven-i-købet læse, at de konservatives erhvervs- ordfører, Brian Mikkelsen, mener, det er et fremragende forslag fra "De vise mænd". Også DF's skatteordfører, Dennis Flydtkjær, er med i samme "heppekor", og kalder forslaget for "fantastisk godt", og vil arbejde for at det bliver til virkelighed.


Helt ærligt, så tror jeg ikke, at der er ret mange på "Borgen", der ved noget som helst om, hvad der foregår udenfor Christiansborgs mure!
Men, hvis man fik tilbudt en ministerpost, ville pensionsalderen ikke være en hindring - nærmest tværtimod.

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar