mandag den 3. juni 2013

Zorba på bornholmsk

Gæsterne på vej ned til P-pladsen til danseundervisning
Så fik vi prøvet det - Zorba på bornholmsk! Historien er i sin enkelthed, at vi var med til en 50 års fødselsdag i Kanondalen i Rønne, hvor denne græske dans blev udsat for bornholmske fødder. Nu skal det også lige nævnes, at vi fik meget kort tid til at sætte os ordentlig ind i disse dansetrin.

Vi blev alle kommanderet ned på parkeringspladsen mellem FDF-hytten og "Østkraft" til en mindre lektion i Zorba-dansen, derefter blev der sat musik til, og så var det ellers bare der-ud-af.


Fødselaren er vor gode ven, Ole Bolin, som vi har haft kontakt med gennem vor datter Randi. Ole og Randi kender hinanden fra deres tid på Bornholms Tidende.

Her på Bornholm bliver selv den mindste lejlighed fejret, og en 50 års dag hører ikke til de mindste, så Ole havde inviteret ca. 50 mennesker for at fejre denne dag. Og dagen blev fejret med bacon, burgere og bajere - som Ole selv udtrykker det, så jeg fik besked på, at jeg skulle tage rigeligt med insulin. Der blev holdt talere og sunget sange, og fødselaren blev selv udsat for en del han måtte igennem - næsten som et ritual for det runde hjørne han var kommet til i sit liv.

Ole, før hans udseende blev ændret "en smule".
Ole igen - efter han måtte gennem et "ritual"
til stor morskab for gæsterne.





















Min egen præstation var mildest talt elendig, så da snakken kom på, at vi skulle prøve engang til, så jeg lige mit snit til, at forlade "danseringen" - for at filme seancen.

Birthe og jeg er ikke ligefrem dem der holder fester - ikke engang vor sølvbryllup mente vi var nogen milepæl i vort liv, men alligevel var fødselsdagen en oplevelse at være med til her på Bornholm. Ole havde bl.a. lavet en opgave til gæsterne, der gik ud på, at de hver især fik et stykke papir, hvor der var omkring 15 spørgsmål - der kun kunne besvares ved, at gæsterne henvendte sig til hinanden for at kunne svare.

Kort efter var hele selskabet rystet sammen. Smart træk Ole!

Her på denne plads, var det meningen, at den omtalte video af "zorbadansen" skulle vises, men af en eller anden grund vil serveren ikke tage den, så jeg har lagt videoen på facebook - her var der ingen problemer.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar