onsdag den 31. juli 2013

Personligt konflikt mellem Jesper Worre og Michael Rasmussen?

Jesper Worre - er han den egentlige kylling?
I går gik sidevisningen på min blog helt amok. 5 gange så mange sidevisninger end der plejede at være, hvilket fik mig til at tro, at min blog pludselig var blevet ret populær.

Da jeg så tjekkede for hvilke sider, der var blevet så meget besøgt, viste det sig, at det "kun" var en enkelt side, der var så meget besøgt.

Siden var i forvejen ret besøgt, men havde været lidt stille på det sidste. Siden var "Jesper Worre, dopingdømt 2 gange".

Jeg vidste ikke grunden til, at denne side pludselig var så populær, så jeg gik ind på Ekstra Bladets netavis - og dér var forklaringen under overskriften:

Cykelboss nægtede at dele tv-studie med Kyllingen


Michael Rasmussen - før konflikten med Jesper Worre

Mere og mere tyder på, at konflikten mellem Jesper Worre og Michael Rasmussen (også kaldet "Kyllingen") er af personlig karakter - set fra Jesper Worres side!

I hvert fald er det det indtryk Jesper Worre efterlader,  når han nægter at være i samme studie med Michael Rasmussen.

Indtil nu, har jeg haft det indtryk, at Jesper Worre ikke er konfliktsky, men når Jesper Worre ikke kan klare, at være i samme stue/studie, som Michael Rasmussen, kunne det være, at Jesper Worre er mere "kylling" end Kyllingen selv!


Foto: Fra nettet

tirsdag den 30. juli 2013

Halal-slagtet kød! Hvorfor lefler vi for et mindretal?

Uden den danske borger er blevet informeret, bliver meget af vort daglig kød halal-slagtet. Hvorfor?!? Mig bekendt er der ingen tradition for at slagte på den metode her i landet.

Når man så skal følge lovgivningen, så SKAL alle dyr, inden slagtning i Danmark, bedøves før slagtningen, hvilket man også hævder sker inden en halal-slagtning. Men hvorfor så den arabiske messe på bånd inden slagtningen - det har vi heller ikke nogen tradition for?!?

Tilsyneladende efterkommer slagterrierne et muslimsk mindretals krav, og er revnende ligeglad med den almindelige danskers mening, samt, hvad der har været almindeligt her i landet. Og så er der lige den med bedøvelse - bliver dette lovkrav så overholdt?

I følge EU-lovgivningen - skal alle dyr bedøves inden slagtningen. Altså må dyret ikke være ved bevidsthed når det slagtes. Så langt så godt.


Dog er der mulighed for slagtning efter religiøse grunde (efter islamisk eller jødisk ritus). Det kræves derfor, at denne form for slagtning foregår på et godkendt slagteri - samt, at embedslægen overvåger slagtningen, samt, at hvert dyr fastholdes!

Hvilken garanti har vi for, at dette overholdes, samt, er der dokumentation for dette krav?

Hvorfor får vi forbrugere ikke det valg, at købe vore fødevarer efter hvilken slagtemetode der er foretaget? Og hvorfor er Halal-slagtningen bare blevet indført, uden den almindelige forbrugers vidende?

Der er alt for mange spørgsmål i dette til, at et svar bare kan ignoreres!

mandag den 29. juli 2013

Ólavsøka

Ólavsøka starter foran Lagtinghuset i Thorshavn
I dag, den 29. juli, er det Ólavsøka på Færøerne, eller Olaj som det siges på færøsk. Og hvad er så lige en Olaifest på Færøerne?

Befolkningen på Færøerne er det eneste nordiske folk, der har valgt Sankt Olavs messe som deres nationale helligdag - og det er ikke bare som en religiøs handling, men så sandelig også meget politisk.

Olav den Helliges kongerige, var en hel del større end det vi kender som Norge i dag - og omfattede derfor også Færøerne dengang. Datidens Kong Olav blev kåret til Helgen af den katolske kirke - og har siden været Færøernes skytshelgen. På Kong Olavs dødsdag, den 29. juli 1030, giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet - derfor denne dato, hvor Færøerne fejrer Olaifesten.

Olaifesten kan næsten ikke beskrives, den skal opleves. En sydtysker oplevede den engang, hvor han sammenlignede festen med oktoberfesten i München, men alligevel på en lidt anden måde. Han udtalte, at han før har oplevet en hel egn drikke (oktoberfesten i München), men aldrig, at et helt folk drikke i så festlig et lag, som Olaifesten er.

Alle mennesker går på visit hos hinanden, og alle steder får man "en lille en", så efterhånden bliver "mange bække små til en stor å". Derfor er det nogle eventyrlige kæferter, der render rundt i "den færøske sidevind".

Festen varer i nogle dage, men ret mange begynder "noget før" og kan godt trække den ud til at omfatte 2 - 3 uger. Som skrevet - det skal opleves!

Men min hilsen til Færøerne i dag er - glædelig Olaifest til jer alle på Færøerne.

Foto: Fra nettet

søndag den 28. juli 2013

Vore fodboldpiger er værd at satse på

Forleden så vi vore fodboldpiger tabe semifinalen i fodbold-EM. Landholdet tabte til Norge efter forlænget spilletid og straffesparkkonkurrence.

Det er altid en underlig måde at finde en vinder på i fodbold - men sådan er reglerne. Så når man er nået så langt i kampen, er det meget mere heldet, der styrer dette game. Pigerne havde helt klart fortjent, at vinde kampen i den almindelige spilletid, men som bekendt er det målene der tæller.

Efter det blev en kendtgerning, at Norge gik videre til finalen, skulle der ikke det helt store kendskab til mundaflæsning, før man kunne komme med et godt bud på, hvad de danske piger sagde om deres modstander. Oven i det, var der flere der græd over den tabte kamp.

Det er lige netop denne indstilling vi mangler på vort "rigtige landshold" - altså det med mændene, derfor har jeg den dybeste respekt for vore piger, der giver sig fuld ud.

Det kan vi vist ikke sige om mændene i fodbold.

fredag den 26. juli 2013

En ny boligboble? - Ikke på Bornholm

I den sidste tid er der kommet en stigende frygt for, at der skulle opstå en ny boligboble på det danske boligmarked - ja, det er sådan det beskrives af journalisterne på det danske TV!

Nu er det danske boligmarked andet end København, og da der er tale om ejerlejlighederne i København i den aktuelle sag, kommer det slet ikke det samlede boligmarked i Danmark ved. Der er helt klart tale om en isoleret sag for ejerlejligheder i København - og intet andet!

I denne uge kunne jeg læse i Odder Avis, at huspriserne rasler ned i Odder og omegn. På samme måde er det her på Bornholm, hvor vi er kommet så langt ned i huspriserne, så der kun er plads til mindre justeringer - men stadig for nedadgående.

Men journalister elsker sensationer - og det må en "ny boligboble" jo være for dem! Men det er altså kun i København, der er "denne fare". På den anden side, så har vi jo også "agurketid" - og den skal også passes.


Boligpligt

Jeg har set spørgsmålet "boligpligt" stillet her på Bornholm, hvad det betyder? Det kan jeg godt forstå, at der er personer, der spørger om, da mange huse står gabende tomme. Så i disse tilfælde skal kommunen gå ind i sagen for at leje de tomme boliger ud - hvilket slet ikke sker!

Det kunne være fordi - efter kommunen har haft boligen til udlejning i 6 uger, ikke har haft held med udlejningen, så kan ejeren ansøge - og få tildelt en ophævelse af bopælspligten. Så er huset pludselig et fritidshus. Ligegyldigt hvor det ligger!


Ophævelse af bopælspligten?!?

Indtil nu, er der ikke kommet noget réelt fra Bornholms Regionskommune om en ophævelse af bopælspligten, og sommeren er ved at gå ind i sin sidste fase. Bornholms Regionskommune (borgmester Winni Grosbøll) har lovet et udspil af dette i sommeren 2013, så det er ved at haste med dette!

torsdag den 25. juli 2013

Kutteren "Jens Kiil"

"Jens Kiil" i Tejn havn.
I går har vi i Tejn besøg af kutteren "Jens Kiil" fra Stockholm. Sejlskibet er egentlig en kutter, men er ombygget til et sejlskib, og anvendes nu som fritidsskib i den svenske skærgård.

"Jens Kiil" blev bygget i 1951 ved Rognan Slip i Norge, og har været anvendt både som fiskeskib og lastfartøj.

"Jens Kiil" blev ombygget i 1965, hvor det blev forlænget med 4 meter, da det overgik til lastskib.

Skibet blev anvendt som fragtskib for laksfoder til Nordnorge.

Største længde er 20,7 meter, med en bredde på 5,24 meter. "Jens Kiil2 har en dybdegang på 2,70 meter, og kunne derfor sagtens ligge til hvor "BornholmExperssen" plejer at "parkere" i Tejn havn.

Stormasten er på hele 24 meter, inklusiv topstang. Mesanmasten er på 18 meter.


Agter af skibet "Jens Kiil" fra Stockholm.                    



Foto: Erik Krog

Da Helena blev født

Vort yngste barnebarn, Helena, bliver 4 år i dag. For 4 år siden, blev vi bedt om, at komme til Bevtoft i Sønderjylland, så der hele tiden var nogen ved lille Kasper, når Lene, vor datter, skule føde.

Om natten til den 25. juli, havde Lene fødselsvéer, så vor svigersøn, René, kørte Lene til Haderslev Hospitals fødeafdeling, som Lene forøvrigt havde haft et tidligere job ved.

Lene og Helena i dag.                                 Foto: Erik Krog
Meget tidligt på morgenen kom Helena til verden.

Nu er det sådan, at hvis et hospital skønner, at mor og barn er OK, så bliver de udskrevet så hurtigt som muligt, men at det gik så hurtigt, kom meget bag på os. René ringede og bad os komme ind på Hospitalet med nogle ting, så de alle kunne komme hjem.

Vi pakkede bilen med Kasper, samt de ønskede ting til mor og barn, stadig noget forvirret over, at det kunne lade sig gøre, at komme hjem så hurtigt.

På vejen hjem på hospitalet, kørte vi lige omkring bageren i Haderslev (de sønderjyder kan bare det dér med morgenbrød), så en ½ time efter, var vi alle samlet omkring morgenbordet i Bevtoft - efter en meget begivenhedsrig nat/morgen.

Flaget blev hejst, og det varede ikke længe før genboen (Brian) kom en tur over gaden, og spurgte undrende, om Lene allerede havde født?

Vi fik en snak om med den hurtighed Lene havde født (hvad véd mænd om véer?), samt, at Lene allerede sad ved morgenbordet og forsynede sig med rundstykker.

Brian var et stort spørgsmåltegn: "Vil det så sige, at alt det kvinder har fyldt os med om fødsler, bare er næsten ingenting?" Inden jeg nåede at svare, kunne vi høre Brians kone, fra den anden side af vejen, komme med en stærk advarsel, "nu skal I to ikke komme alt for godt igang!"

Tillykke med de 4 år Helena :)

onsdag den 24. juli 2013

Redningsveste til sejlere

Som det ser ud til, bliver sejlere, eller for den sags skyld, alle der bevæger sig på en eller anden båd på vandet, påbudt at bære redningsvest.

Vi får oplyst, at det bare er en direkte forlængelse af personer i biler, som skal have en sikkerhedssele på, så udviklingen skulle være helt naturlig.

Nu venter jeg bare på, at alle flypassagerer skal bære faldskærm - det må da også være en naturlig udvikling?

Der er efterhånden ikke meget frihed på den front!

tirsdag den 23. juli 2013

Er 1½ % et større prisfald?

En journalist fra TV 2, Christian Kjær, skrive på TV 2's netavis  http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-70234751:s%C3%A5-skal-der-tankes-st%C3%B8rre-prisfald-p%C3%A5-benzin.html  at der er et større prisfald på vej på benzin - og nu skal der bare tankes!!!

Prisen er pt. ca. kr. 12,49 og vil sikkert komme ned på kr. 12,30. Altså et prisfald på 19 øre, hvilket svaret til i omegnen af 1½ %.

Journalister skal helst skrive om "sensationer", men at 1½ % er et større prisfald, er nok at tage munden for fuld.

Stor respekt for vort kvindelandshold

Danmarks kvindelandshold i fodbold.                                    Foto: Fra nettet
Jeg gjorde noget nyt i går. Jeg slog over på EM-kvartfinale kampen mellem Frankrig og Danmark - i kvindefodbold!

Forud for denne kamp, havde Danmark været igennem en lodtrækning for at komme så langt. Faktisk havde Danmark slet ikke vundet nogen af sine kampe, men havde spillet to uafgjorte. Efter de indledende kampe, stod Rusland og Danmark lige i point og mål, så det blev nødvendigt med en lodtrækning, for at finde ud af, hvem der skulle gå videre til kvartfinalen. Den lodtrækning vandt Danmark!

Herefter var der åbent for en kamp imod de franske storfarvoritter for en plads i semifinalen. Danmark førte det meste af kampen med 1-0, men et straffe til Frankrig sendte kampen til uafgjort. Herefter blev det til forlænget spilletid!

Danmark blev spillet helt i bund, men bevarede det uafgjorte resultat, da kampen blev fløjtet af. Herefter hed det straffespark for at finde en vinder.

Og den vandt de danske kvinder. Tillykke med det store holdindsats.

Turneringen foregår i Sverige - og kunne man tænke, at der måske er en parallel fra 1992, hvor de danske herrer vandt deres EM? Deres deltagelse var ikke noget, de selv kunne leve op til, men det gjorde resultaterne på banen i Sverige så.

Jeg skal i hvert fald se de resterende kampe, for de kvinder har min største respekt.

mandag den 22. juli 2013

Norsk kvinde benådet i Dubai

I dag kunne vi læse i nyhedsspalterne, at den norske kvinde, Marte Dalelv, er blevet "benådet" for sin straf på 16 måneders fængsel, hun havde fået - fordi hun var blevet voldtaget!?!

Voldtægtsforbryderen får ingen straf!

Fra Dubais officielle kilder fortælles, at det ikke er pga. den store opmærksomhed, som sagen har fået, at man har benådet den norske kvinde.

Jeg glæder mig på Marte Dalelvs vegne, men "dommen/benådningen" siger en hel del om Dubai og deres kvindesyn.

Tour de France 2013

Chris Froome, vinder af Tour de France 2013
Årets Tour de France var lige så kedeligt som dengang spanieren Miguel Indurain vandt fem gange i træk. Dengang var løbene så forudsigelige, at de var røvkedelige. Spanieren kontrollerede løbet fra først til sidst, så spændingen blev taget helt ud af løbet.

Næsten på samme måde var touren i år, dog med få undtagelser. Da Chris Froome overtog den gule føretrøje, slap han den ikke igen, og med en enkelt undtagelse, kørte han alt og alle udbrud ind igen, for derefter at slå kontra, så konkurrenter ikke skulle have klinket noget - for de havde simpelt hen ikke et modspil til Mr. Froome fra Team Sky.

I de sidste 20 år, har vi været vant til, at langt de fleste ryttere fra Tour de France var dopet med alt muligt, derfor er vi også meget obs. på, når en rytter kører ekstraordinær stærkt - hvilket man godt kan sige, at det gjorde Chris Froome i rigtig mange tilfælde. Derfor er det helt naturligt, at ingen helt  rigtig tror på ham, når han fortalte, at han er ren!


Ulven kommer!

Den sætning - om at være ren - har vi hørt FOR mange gange, og ingen tror rigtig på den. Man kan næsten sammenligne det med historien om "ulven kommer". Den dag det virkelig sker, er der ingen der tror på det. Dette KAN være tilfældet med Chris Froome, men det må tiden så vise.

Når man så ser på større navne, som f.eks. Andy Schlecks præstation under touren, som ikke var det helt store at skrive hjem om, så KAN dette godt give en mening, hvis touren i år har været dopingfri - for mange af  de "store navne" præsterede slet ikke det samme, som det de er kendt for?!?


Nye navne

Jakob Fuglsang
Det var befriende med et nyt navn som Nairo Quintana fra Columbia. En helt ny rytter fra Andesbjergene, som kørte sit første Tour de France.

Nairo Quintana er en meget stilren og ydmyg rytter, der kørte et rigtig flot Tour de France.

Han præsterede at erhverve sig ungdomstrøjen, bjergtrøjen og en samlet nummer to i touren. Super flot - ham vil vi se mere til.

Vor egen Jakob Fuglsang, kan vel næppe kaldes for et nyt navn - her i Danmark, men alligevel. Jakob kører for Team Astana - som kaptajn!

Han havde sat sig et mål, at ende i top ti. Han blev samlet nummer syv, og må derfor betragtes som et nyt navn i toppen af Tour de France.




Det danske hold Team Saxo-Tinkoff

Holdejer Bjarne Riis stillede op med store forventninger til sin toprytter, Alberto Contador. De var kommet for at vinde - og intet andet.

Det gjorde så ikke. Ikke bare Chris Froome satte Alberto Contador på plads, også to andre ryttere, Nairo Quintana og Contadors landsmand, Joaquin Rodriguez, satte Contador på løbets sidste bakke, så Contador røg helt ud af podiet. Det må have været en slem bet for Bjarne Riis og holdet!

Okay - Team Saxo-Tinkoff vandt så holdkonkurrencen, men det er en meget lille plaster på et stort sår!

Team Saxo-Tinkoff er et dansk hold - uden en eneste dansker i touren! Så for mit vedkommende var holdet ligegyldigt. Jeg fulgte de tre danskere, som kørte på andre tre forskellige hold.


Et lille gratis råd

Team Saxo-Tinkoff burde finde sig en anden talsmand end Bjarne Riis. Ikke engang en hosekræmmer fra Bjarnes hjemegn i Herning, ville ansætte ham som sælger. Han er direkte skadelig for holdet, hver gang han toner frem på skærmen for "at ytre sig". Bare min mening.

Foto: Fra nettet

søndag den 21. juli 2013

Dubai og kvinder

Det kan godt være lidt svært at forstå, hvordan vi kan have diplomatiske forbindelser med et land som Dubai, når deres syn på kvinder er så lavt som det er.

Ifølge Dubais lovgivning, er der ligeret mellem kvinder og mænd, men det er umuligt at få øje på, hvordan denne paragraf bliver efterlevet for, at landets ledere, men loven i hånd, kan leve op til dette budskab!

En norsk kvinde bliver voldtaget, hvorefter hun anmelder voldtægten til politiet i Dubai. Derefter bliver hun smidt i fængsel for at have sex udenfor ægteskabet. Politiet kunne end ikke forstå, at hun havde anmeldt det, for hun måtte da have nydt det!

I de arabiske lande er det kvinden der frister manden - seksuelt. Manden, altså den arabiske mand, har slet ingen modstandskraft til at stå imod denne fristelse, så det er alene kvindens skyld, hvis hun bliver voldtaget - og det er uanset om manden begriber sig på en kvinde i deres fuldstændige tillukkede burka. Manden kan være fristet ved at have set en lok af håret - eller endnu værre, måske af underarmen?!? Hold da kæft, det er godt nok for meget!

Dubai må være et slaraffenland for voldtægtsforbrydere, for de gør kun deres ret - ifølge landets love!

Tilbage står den norske kvinde, der er blevet idømt 1 år og 4 måneders fængsel, for at have sex udenfor ægteskabet, samt falsk vidneforklaring, da hun påstod at være voldtaget - hun var jo selv skyld i det!

Jeg håber inderligt på, at den norske kvinde snart bliver frigivet, og kommer hjem til civiliserede forhold i Norge, for hun har været igennem for mange ydmygelser i Dubai.

De nordjyske Cypern veteraner på Flyvestation Aalborg


Den 26. juni 2013, var der veterantræf på Flyvestation Aalborg. Over 400 veteraner var samlet, for bl.a. at få overrakt bogen "Danmark - Cypern. Da vikingerne mødte Afrodite", en bog, som den cypriotiske regering har ladet fremstille til ære for de danske veteraners indsats på Cypern, i perioden fra 1964 - 1992.

Dette er hold 1, som kom til Cypern i 1964, samlet på Flyvestation Aalborg. Til næste år har de 50 års jubilæum

Erik T. Hansen på talerstolen
Fra den cypriotiske regerings side, havde man sendt den cypriotiske Konsul, Zoé Neophytou Winding, som holdt en tale for de mange fremmødte veteraner.

En ting havde samtlige veteraner til fælles - og det var, at de ikke havde været samlet siden hjemsendelsen, samt - havde ingen af været medlem af De Blå Baretter.

De Blå Baretter er ellers stiftet af FN-veteraner fra netop Cypern, men foreningen har aldrig henvendt sig de mange veteraner, der stadig findes (på Cypern blev der udsendt 22000 soldater fra Danmark).

Det kan godt undre en udenforstående, når man ser på De Blå Baretters formålsparagraf som siger: "at samle hjemsendt og tjenestegørende personel, der har deltaget i fredsstøttende og humanitære missioner, for herigennem at styrke og knytte de kammeratlige bånd blandt medlemmerne".

Der er bl.a. denne mangel som "Cypernveteranerne" nu vil råde bod på, da De Blå Baretter tilsyneladende ikke magter denne opgave.

Det er Erik T. Hansen, der står som formand for "Cypernveteranerne", og man kan søge flere oplysninger på foreningens hjemmeside på denne adresse http://www.cypernveteranerne.dk/

Foto: Flyvestation Aalborg

lørdag den 20. juli 2013

Diabetes og bivirkninger

Af og til skriver jeg et indlæg om diabetes, da jeg selv har diabetes type 1. Den hjælp man får af sin læge, skal man selv have fat i den ene ende af, for ellers går det galt. Som patient skal man hele tiden sætte sig ind i, hvilken medicin man indtager og hvilken bivirkning medicinen har? Når man så får en ny medicin, har man problemet bivirkning på bivirkninger. Så det det gælder om er, at man skal have så lidt medicin som muligt - og selv gøre en aktiv indsats for at få dette forbrug med.


Kolesterolmedicin

Derfor tager jeg ikke kolesteroldæmpende medicin mere. Medicinen "Simvastatin" gjorde mig søvnløs, og ved at give mig sovemedicin gjorde, at lægen bare påførte mig et nyt problem, så derfor røg medicinen ud. Men, så skulle jeg selv til at gøre en aktiv indsats for at få mit kolesteroltal ned. Dette er lykkedes ved bl.a. kostændring og megen motion.

I dag er mit kolesteroltal helt normalt.


Kosttilskud

Ved en kostændring, skal man være opmærksom på, når man dyrker megen motion, at der er vigtige ting kroppen har brug for, som man sikkert nu - ikke får igennem kosten. Derfor kan man komme ud for andre ubehagelige bivirkninger ved en kostændring.

Jeg var begyndt af få en del kramper - mere end normalt. Tit måtte jeg op om natten, da jeg havde kramper i fødder eller lægmuskler, og når jeg var ude på cyklen, gik det til tider også galt. Efterhånden vidste jeg ikke mine levende råd - indtil jeg talte med en gammel cykelkammerat fra Lyngby. Han anbefalede magnesium og kalk, hvilket var ganske indlysende, da han sagde det. Jeg har jo fravalgt mange mejeriprodukter ved min kostændring.

Det er nok lidt for tidligt at sige, at problemet er løst, men i den sidste uge har jeg ikke haft kramper, og det er usædvanligt - for mig.

Men mit nye kosttilskud har givet mig et andet problem. Det har en påvirkning på mit blodsukker, og det er ret ubehageligt for en diabetiker, men det må jeg få styr på.

Engang imellem er jeg "lidt" træt af den sygdom.

Svensk tomaster på besøg i Tejn

Den svenske skonnert "Helene"
Landgangen er sat





















Skonnerten fra Ystad i Tejn havn i dag
Det svenske træskib, "Helene" fra Ystad, var i dag på besøg i Tejn havn.

Sejlskibet er en skonnert, som er bygget i 1916 og hjemmehørende i Sverige.

"Helene" nøjedes ikke bare med, at ligge til ydermolen, men kom helt ind i havnen, hvor "Bornholmexpressen" plejer at "parkere" i Tejn havn.

Det er ellers ikke skibe, der er mangel på i Tejn for tiden, for i Allinge og andre populære steder på Bornholm, har måttet melde fuld havn for tiden, så det der møder det sejlende folk for tiden, er den sorte kugle, som hejses for en fuld havn. Så derfor søger mange sejlere til Tejn, hvor vi har en del plads til de mange sejlskibe.

Det gode vejr (ja, bønderne mener sikkert noget andet), er helt sikkert skyld i de mange sejlskibe, der for tiden krydser rundt på Østersøen, og som man kan se på billedet, er der ikke mange skyer der kan dække for solen. Når jeg så går ind på skibstrafikken til Bornholm, så meldes der i dag "alt udsolgt", så det tyder på en strøm af turister til Bornholm for tiden. Så kan vi bare håbe på, at det fortsætter sommeren ud.

Foto: Erik Krog

fredag den 19. juli 2013

Fairtrade festival på toppen af Bornholm

Fairtrade Concert 2013 - lige overfor Hammershus
I dag starter Fairtrade festivallen på Hammershus. I år vil vejret være med arrangørerne, hvor det sidste år var en lidt anden situation.

Det der kan "drille" i år er, at vi ikke har haft nedbør et stykke tid, så alt er knas tørt, og kan derfor udgøre en brændfare for området på Hammershus.

I skovene omkring Slotslyngen, er der faste skilte med "Brændfare" for området, så det er noget, der skal tages alvorligt!

Koncerten i år er bl.a. med TV2 (det er lige før de er bornholmere, så meget de besøger øen), Travis, Thomas Helmig, Nabiha, Outlandish, MGP og mange flere. Martin Brygmann og Annette Heick kører hele showet fra scenen.

Da jeg var forbi Hammershus i går på cyklen, så jeg den store scene under opbygning. Det ser ud til, at det bliver en koncert, der bare bliver større og større.

Håber det bedste for arrangørerne.

REMA 1000 til Bornholm

REMA 1000 til Bornholm
Bornholm har Danmarks dyreste dagligvarer - påstår jeg. Derfor er det godt, at dagligvarekæden, REMA 1000, nu vil etablere sig på Bornholm.

Der er tale om to butikker, en i Rønne og en i Nexø

Et af de argumenter vi altid hører, vedrørende de høje priser er, at vi er en Ø langt ude i Østersøen, og det koster meget at få transporteret varer til øen, samt tager det altid lang tid, hvis det er noget, der skal bestilles overfra den anden side af vandet.

Nu kører der fragtmænd hver dag til Bornholm, så den med tiden er en meget dårlig undskyldning, samt - hvis det var så dyrt, at få transporteret varer til øen, så ville det være umuligt at betale en flaske vin fra Australien, Chile, Sydafrika - eller hvor en vare nu kommer fra.

Alt mit cykeludstyr får jeg tilsendt fra Selandia Cykler i Odder (se linket her på bloggens højre side), da det er alt for dyrt her på Bornholm, så jeg ser frem til, at vore dagligvarebutikker nu får lidt konkurrence. Og det ville bestemt ikke gøre noget, hvis Bilka og Lidl også finder på, at etablere sig her på øen.

torsdag den 18. juli 2013

Svinekød eller ej?

Inger Støjberg (V), har på det sidste udtalt sig på
næsten samme måde, som australske Julia Gillard.
Det er en lidt mærkelig form for diskussion, der er dukket op på det sidste i Danmark. Børn i landes børnehaver bliver frataget mad, som indeholder svinekød. Svinekød er ellers en meget traditionel dansk spise, men masser af forskellige madretter på menuen - både til hverdag, men så sandelig også til fest.

Der dukker også udtalelser om, at afgørelsen er truffet ved simpelt flertal gennem en afstemning, og så er vel alt i orden? For vi går vel ind for demokratiet?

Hvem husker lige det "demokratiske valg", der foregik i Egedalsvænge i Kokkedal? Her blev det årlige juletræ afskaffet af et muslimsk flertal - blev der sagt. Om afstemningen - og grunden til afstemningen, er foregået som beskrevet i dagspressen, har jeg ikke noget bevis for, men den afgående formand fortalte en helt anden historie på TV 2 News.

På samme måde, er der også her tale om en gammel dansk skik, som skal afskaffes pga. en muslimsk indflydelse. Alt dette forstår jeg ikke, da jeg kender en del muslimer, der godt kan deltage i julefrokoster, samt, - spise svinekød! Så hvem er det réelt, der står bag disse "afskaffelser" af gamle danske traditioner?

Nu får vore poder i børnehaverne halal-slagtet okse- og kalvekød, af hensyn til de muslimske børn?!? Hvilket hensyn bliver der så taget til det helt almindelige danske barn? Intet overhovedet - er svaret!

Jeg kan kun gentage hvad en tidligere australsk Premierminister, Julia Gillard, udtalte på et tidspunkt. En udtalelse, som Inger Støjberg (V), efterhånden må have taget til sig som sin egen:
"Dette er vor nation, vort land og vi har vor måde at leve på. Vi vil gerne give alle indvandrere muligheden til at nyde godt af dette.
    Men dersom du er en indvandrer, der klager, bedrager og klager over vort flag, vor ed, vor tro eller vor måde at leve på, vil jeg på det stærkeste opfordre dig til, at du benytter dig af en anden rettighed - hvilket er retten til at forlade landet.
    Dersom du ikke føler dig tilpas her - så rejs. Vi tvang dig ikke til at komme. Du valgte selv at komme her." 
Det må også være lidt svært, at bo i et land, som man slet ikke bryder sig om, selv om jeg tror, at der kun er tale om en mindre del af vore indvandrere/nydanskere.

Foto: Fra nettet  

onsdag den 17. juli 2013

Hasle havn og søbad

Hasle havn, set fra ydermolen ind mod Hasle
Jeg har i længere tid lidt af forskellige former for kramper, hvilket er et resultat af min diabetes, så jeg har ikke kunnet træne som jeg plejer. Men det hindrer mig ikke helt i, at tage cyklen på et andet plan end den almindelig træningstur, hvilket afstedkom, at jeg tog mit kamera med på tur.

Turen gik ned omkring Hasle, da jeg havde set og hørt på TV 2 Bornholm, at der var kommet et nyt flot søbad i Hasle havn, så det var målet for min tur den dag.

Vejret var blæsende og lidt overskyet, så jeg var bestemt ikke plaget af for megen sol, på den anden side, var jeg ved at blæse af cyklen lige nord for Hasle. Når der er en kraftig vestenvind, er området nord for Hasle altid et af de steder, man som cyklist skal passe ekstra på, da området er helt åbent ud til Østersøen.

Den hollandske sejlbåd

Da jeg cyklede ned gennem "hårnålesvingene" til havnen, kunne jeg se det nye "søbad" - lige midt i havnen. Jeg kunne også se, at der var en del mennesker, der også havde fundet frem til søbadet, men det var for at bruge det til det, det var bygget til.

Jeg kørte rundt om havnen, da jeg aldrig havde været helt ude ved havneindløbet. På molen havde en del måger taget ophold for den kraftige vestenvind, så det så nærmest ud, som om de klamrede sig til asfalten på molen. Da jeg nærmede mig mågerne, hoppede de kun langsomt væk, og kun meget få gik på vingerne. Vinden var for kraftig - selv for en måge.

I havneindløbet var en hollandsk sejlbåd på vej i havn. Et flot skib, tænkte jeg, og kunne ikke lade være med, at følge skibet hele vejen ind i havnen.

På denne tid af året, får Bornholm rigtig mange besøg af sejlskibe fra mange lande, og her i Hasle så jeg et par skibe med et hollandsk flag, hvilket jeg ikke ser så tit i Allinge og Tejn.

Havne/søbadet i Hasle
Det søbad/havnebad, tror jeg bliver et meget stort aktiv for Hasle, og når man lader blikket vandre rundt i havnen, skiller Hasle havn sig markant ud fra de øvrige havne her på Bornholm. Alle de huse, der er bygget ned til og rundt om havnen, giver Hasle havn sit helt eget særpræg, et særpræg, som helt sikkert bliver et godt varemærke for Hasle.

På billedet til venstre ses en udspringer på vej i havnen. Lige bag ses de omtalte huse, som er bygget ned og omkring havnen, så der er ikke noget at sige til, at Hasle har fået sit helt eget image.

Her i Tejn kunne vi også trænge til at få gjort noget ved området omkring havnen, da der er uanede muligheder for at tiltrække turister i Tejn. Men som det er nu, er der ikke ret mange, der gider tage til "Bornholms næststørste fiskerihavn", med mindre, der er tale om Trolling Master Bornholm - og det skal vi have gjort noget ved!

Foto: Erik Krog

tirsdag den 16. juli 2013

Hammerhavn i dag

Bygningerne ligner noget, hvor et vaterpas har været gemt godt væk 
Tog lige en fototur omkring Hammerhavn med tovbanen (som bliver flittigt brugt af turisterne).

Hele havneområdet i Hammerhavn, er blevet godt forandret - og jeg mener til den gode side. Havnen og området øst for havnen, med bygningerne på billedet til højre, er blevet til et stort plus for Bornholms turister. Nu kan turisterne vælge retter på en større menuliste, i stedet for et enligt ishus med diverse pølser. Det i sig selv, trækker en større del turister til. Men der mangler stadig en del, for at området bliver ryddet så meget, at det ikke bærer præg af den større ombygning, som har foregået på stedet.

Udsigten til Hammershus
Men det er også godt, at der er bevaret noget af det gamle på stedet, selv om det gamle ishus har måttet lade livet foran de gamle bygninger ned til havnen.

Et af de ting som knytter sig til Hammerhavn er, at der er en klar udsigt til Hammershus - og så skal man vist undlade at tænke på den grusomme historie som knytter sig til Hammershus.

På samme måde med Blanchs Hotel. Da jeg kørte langs skoven ned til Hammerhavn - lod jeg blikket søge ind i skoven, samme skov, som skeletterne fra Blanchs Hotel blev fundet i.

En af de ting ved Hammerhavn, som jeg ikke har været ved, er tovbanen. Da rådede jeg bod på ved dette besøg.

Det der overraskede mig ved tovbanen var, at der var så mange turister ved den, samt, at de som prøvede turen på banen, kom i en stadig strøm fra klippen, der rejste sig fra søen modsat målområdet. Det var næsten som om, at der ikke var nogen ende på den strøm af mennesker, som ville prøve den populære tovbane.



Der gøres klar til "landing" på søbredden
Kort efter ser billedet sådan ud





















Ikke så snart der var ankommet en deltager, stor der en ny parat på klippen, som man lige så hurtigt kunne følge på turen ned mod vandet, hvor vi stod og tog billeder af de modige turister.

Så selv om turen ned til Hammerhavn ikke ser ud af ret meget, så er stedet - på mange måder - bestemt et besøg værd, hvilket mange af Bornholms turister allerede har fundet ud af.

Foto: Erik Krog

mandag den 15. juli 2013

Det årlige tyreløb i Pamplona

Når jeg i dag går ind på netaviserne, bliver jeg advaret om stærke videobilleder, vedrørende det årlige tyreløb i Pamplona i Nordspanien.

Nu ser jeg ikke på den slags videoer, da de er helt uden min interesse, men jeg undrer mig hver gang jeg læser om den slags begivenheder, som jeg opfatter som fuldstændige vanvittige. Når jeg læser den slags, tænker jeg: "Hvad kan folk så ha' imod grindedrab?"

I Pamplona bliver der hvert år sluppet 12 voksne og rasende (man har sikkert hidset dem op?) tyre løs i byens gader. Publikum og hjerneløse (noget jeg påstår) vovehalse, løber om kap med tyrene ind til Pamplonas tyrefægterstadion.

Af en eller anden grund, gør folk alt hvad de kan, for at hidse dyrene endnu mere op, og det siger sig selv, at flere af idioterne publikum får alvorlige skader undervejs. I år var der flere, der blev direkte spiddet af tyrenes horn.

Helt ærligt, så har de helt sikkert også fortjent det.

søndag den 14. juli 2013

Tour de France - tvivl

Chris Froome - er han ren?!?                         Foto: Fra nettet
Det vi så i dag på Mont Ventoux, virkede på mig, som i "de gode gamle dage" med Lance Armstrong. Forstået på den måde, da Lance Armstrong kørte, som den dopede rytter han nu engang var, var på samme måde jeg så Chris Froome sprinte op ad Mont Ventoux.

Der var FOR stor forskel fra Froome til alle de andre.

Desværre tror jeg ikke på, at min sport er blevet ren. På samme måde, tror jeg heller ikke på julemanden. Jeg har ligeledes noteret mig, at der er en del andre, der har den samme opfattelse.

Det er meget tæt på, at jeg ikke gider se resten af Tour de France.

lørdag den 13. juli 2013

Aakirkeby Cyklers enkeltstart 2013

Start og mål, på Eskildsgade i Aakirkeby, gøres klar.              Foto: Erik Krog
Dagen i dag bød på et frivilligt job - ved vendepunktet - for "Team Cycling Bornholm", vedrørende deres cykelløb, Aakirkeby Cyklers enkeltstart 2013.

Det sker med jævne mellemrum, når jeg har tid til det, at jeg enten kan stå som løbskontrollør/vejviser, depotbestyrer eller løbsleder under cykelløb her på Bornholm.

Da jeg selv har deltaget i en del cykelløb, er der derfor en del, der skal "betales" tilbage til sporten, da andre havde dette erhverv, som jeg i min tid havde fordel af.

Nu er det bestemt ikke en tung pligt, at udføre dette for sporten, da jeg altid har brændt for min gamle sport, og så er det også rart, at se alle de glade mennesker, der stiller til start.

Podiet ved målområdet var et af de få siddepladser, hvilket de tre unge
mennesker meget hurtigt havde fundet ud af.                  Foto: Erik Krog
Jeg havde fået, sammen med en af  "Team Cycling Bornholm's" faste hjælpere, Anders, til opgave, at stå ved vendepunktet nær rundkørslen på Rønnevej ved Nexø. Da Anders var vant til, at stå og holde biler tilbage, fik han helt naturligt denne tjans, hvorefter jeg tog mig af selve vendepunktet.

Der var en del tung trafik på Rønnevej i dag - en trafik, der kørte stærkt efter forholdene, så jeg havde mine betænkeligheder - om vi var synlige nok. Men denne betænkelighed kunne jeg godt have sparet mig, da trafikanterne opførte sig som vi kunne ønske det - og da Anders havde en "fast hånd" på sin side af vejen, var der slet ingen problemer på dagens vendepunkt.

Da vi atter var tilbage i Aakirkeby, blev vi mødt af en masse trætte - men glade ryttere, der hver især, i disse Tour de France tider, havde kørt en vis del ud af bukserne, for at forbedre deres tider fra året før. Tiderne blev vendt og drejet, sammen med vinden, der fik en fortjent omgang, da der havde været en god generende sidevind.

Kort efter kørte jeg hjem - godt tilfreds med de mange positive indtryk, som formiddagen havde givet mig.

fredag den 12. juli 2013

BT opfordrer deres læsere til at dømme/frikende Amin Skov

På BT's internetudgave af deres avis, opfordrer BT deres læsere til, at træffe en afgørelse i sagen imod Amin Skov - om Amin Skov selv skulle have sat ild til "Restaurant Vejlegården"?

I BT's artikel lyder overskriften således "Få overblikket over Amin Skov-sagen: Har han selv gjort det?"

Er det med denne fremgangsmåde, vi skal til at dømme folk på i Danmark?

Det har taget politiet over et ½ år at efterforske sagen, og nu vil BT have, at deres læsere skal tage stilling til sagen igennem en artikel, der fylder omkring et A4 ark?!?

Helt ærligt BT, den slags tiltag for at dømme en person, er direkte usmageligt.

Allinge Jazz festival 2013

Et bedre sejlvejr findes næppe, hvilket en del sejlere havde fundet ud af
I år har jeg ikke været til Jazz festival i Allinge - før jeg i dag tog cyklen ind til Allinge for at købe lidt ind. Og - en lørdag formiddag, giver sikkert ikke det helt rigtige billede af denne årlige begivenhed på toppen af Bornholm!

Men alligevel, jeg syntes ikke der var de samme antal telte på og omkring havnen, som der plejer at være. Måske har det lidt at gøre med, at vi lige har forladt det største "Folkemøde" nogensinde i Allinge, med tæt på 70.000 besøgende, så kan en Jazz festival godt virke en del mindre.

På den lille "oase", mellem Super Brugsen og Bageren midt i Allinge, varmede et jazzband dog alligevel op, selv om klokken kun var 09:30. Flere tilskuer havde allerede taget pladser på "oasen", for at nyde den gode jazzmusik.

Inden jeg vendte cyklen hjem igen, tog jeg lige en smut ned omkring "Kæmpestranden" (som den faktisk hedder), og et blik ud over havet afslørede, at en del sejlbåde havde fundet sommervejret særdeles egnet til en tur på søen i dag, hvilket jeg kun kunne give dem ret i.

En jazzmusiker gør klar til en lille opvarmning, inden hele bandet bliver samlet til en omgang glad jazz i Allinge
Foto: Erik Krog

torsdag den 11. juli 2013

Hører Bornholm med til Danmark?

Selv om vi har eget flag på Bornholm, er det stadig Dannebrog, der er det 
officielle flag på øen. Men ifølge TV 2 News er øen slet ikke med på kortet.
På TV 2 News, kunne vi i dag se et "Danmarkskort", hvorpå "Udkantsdanmark" var tegnet ind. Men - Bornholm var slet ikke med på kortet?!?

Så kunne man komme med et argument om, at Bornholm ikke hørte med til "Udkantsdanmark", men så skulle Falster og Møn også have været sløjfet - eller for den sags skyld, den Nordjyske del af Jylland, da denne heller ikke hørte til denne kategori.

Måske var det bedre om vi hørte ind under Sverige, for TV 2 News (vort største nyhedsmedie), er tilsyneladende ligeglad med Bornholm, eller også er de slet ikke klar over, at Bornholm er en del af riget?

Udøver Vordingborg kommune selvtægt?

Det er meget tæt på selvtægt, det som Vordingborg kommune i øjeblikket er ude i. Ifølge dagspressen, har omtalte kommune forbudt alle former for forening i bymidten - og der menes ALLE former for foreninger. Nu kan jeg ikke læse, om det også gælder for allerede eksisterende foreninger, men - af en eller anden grund, tror jeg ikke det er det, der er formålet.

Formålet ser ud til at være foreninger af rockermiljøet, som skulle have i tankerne, at slå sig ned i Vordingborg bymidte, hvilket der er gået en del rygter om.

Borgmester Henrik Holmer (S) fortæller da også, at tiltaget sker på grund af kampen imod rockerforeningerne.

Ifølge vor lovgivning, må man ikke udelukke bestemte lovlige foreninger i at etablere sig, hvilket vel er på kanten med dette tiltag - selv om kommunen garderer sig ved, at udelukke alle i Vordingborgs bymidte.

Det lugter lidt af en selvtægtsag i Vordingborg - selv om jeg sagtens kan følge dem.

onsdag den 10. juli 2013

Publikum "tager pis på Cavendish"

Mark Cavendish, offer for publikums vrede
I går opførte den britiske supersprinter, Mark Cavendish, sig fra sin mindre pæne side - hvilket publikum, i dag under enkeltstarten, kvitterede med, at oversprøjte ham med "urinbomber".

Baggrunden var, at Mark Cavendish, kort før mål. vædrede Tom Veelers fra Argos-Shimano holdet i spurten.

Tom Veelers styrtede med omkring 70 km/t, og var mere end heldig med, at feltet kom udenom ham, således at han undgik flere skader, end dem asfalten allerede havde givet ham.

For mig lignede det et bevist overfald på Tom Veelers, hvilket kunne havde bevirket et massestyrt, til stor fare for de cykelryttere, der med høj fart kom kørende bagfra.

Jeg er af den helt klare mening, at Cavendish burde have været disket for den "forseelse"!

Selv om Cavendish opførte sig fra sin meget dårlige side i går, så behøver folk ikke opføre sig som svin i dag!

Foto: Fra nettet

Tysk tremaster gæster Tejn

"SS Amphitrite" fra Bremen i Tyskland
Sommeren er tiden for de mange sejlskibe, som anløber Bornholm, og jeg er kun lige færdig med, at skrive om et andet af disse prægtige skibe, før der atter anløber et endnu større skib i Tejn havn.

Den store tremaster hedder "SS Amphitrite", og er hjemmehørende i Bremen i Tyskland. Sejlskibet er bygget i United Kingdom (UK) i året 1887 ved Camper & Nicholson Gosport som tomaster, og ombygget som tremaster i 1954. "SS Amphitrite" har en længde på 44,33 meter, og en bredde på 5,72 meter. Dybdegangen ligger på 3,90 meter. Der er 29 køjer på skibet, så der er plads til en større besætning.

Det er mere eller mindre held, at jeg opdager skibene i havnen, da det som regel er på en indkøbstur jeg "render ind i disse flotte sejlskibe". Det var også tilfældet i dag, da Birthe og jeg, var en tur i Allinge for at købe lidt ind i vort lokale byggemarked.



"SS Amphitrite" set fra agter

På tilbagevejen så vi skibet ligge til kaj på ydermolen, så derfor svingede vi lige den gule Suzuki en tur ned omkring havnen - for, som sædvanlige, havde jeg mit kamera med mig.

Der var en del mennesker om bord på "SS Amphitrite", og med den aktivitet vi kunne fornemme, var besætningen ved at gøre klar til afgang. På kajen stod en herboende og havde en livlig snak med folkene på skibet.

Da vi havde være hjemme med vort indkøb, tog vi en tur til Rønne, da vort lokale byggemarked bestemt ikke har alt - samt, er det i langt de fleste tilfælde til en del højere priser.

På vejen forbi havnen, så vi atter "SS Amphitrite" - men nu var sejlskibet et stykke ude på havet, og var ved at rigge sine sejl for sin videre sejlads. Og netop i dag har vi en vindstyrke på 10 m/s, så jeg vil tro, at "SS Amphitrite" vil kunne skyde en god fart videre på sin tur på Østersøen.


Besætningen på "SS Amphitrite", er ved at være klar til deres videre færd på havet ud for Bornholm

Foto: Erik Krog

mandag den 8. juli 2013

Britisk tomaster gæster Allinge

Det britiske sejlskeb "EYE OF THE WIND".   Foto: Erik Krog
En britisk tomaster gæster Allinge, som i denne uge har Jazz festival, så sejlbåden blev modtaget med fuld musik - kan man godt sige.

Og sejlskibets besætning har helt garanteret nydt godt af den årlige jazzmusik, som man i denne tid kan høre overalt i Allinge. Hele byen på Nordbornholm er fyldt med telte, udendørs scener, restaurationshaver - ja, alle steder hvor der kan klemmes en jazzband ind, så det er bestemt ikke jazzmusik vi mangler her på Nordlandet i øjeblikket.

Den sejlende tomaster, "EYE OF THE WIND", er fra United Kingdom (UK). Skibet længde og bredde er 33 x 4 meter og har en dybdegang på 2,8 meter. Det næste sted på sejladsen er til Visby.

Igen har et flot sejlskib gæstet Bornholm.

Mor og datter i Bevtoft

Mor og datter hygger sig på gyngen.       Foto: Erik Krog
Vi har lige været på familiebesøg i Sønderjylland. Når vi tager på familiebesøg, er det som regel lidt af en arbejdsferie, da vi altid finder på "lidt" at lave, hvilket også var tilfældet denne gang.

På den anden side, er vi også sådan indrettet, at der skal ikke meget "slendrian" til, før vi begynder at kede os, så der er slet ikke noget underligt i, at vi "finder" på et eller andet.

Dette var selvfølgelig også tilfældet denne gang, så jeg fik ordnet hele det store stykke foran huset, og inden vi kørte, var der også sået græs, samt vandet et par gange. Vi havde Kasper hjemme fra skole, da han havde ferie, mens Helena stadig kunne "passe" sin børnehave.

De sidste par dage kunne vi alle have sammen, så vi fik et par hyggedage, hvor børnene havde en del tid på havens trampolin og gynger, hvor mor Lene deltog på gyngestativet.

En rigtig dejlig familieferie i det "synnejyske".

søndag den 7. juli 2013

En julihilsen fra fotografen Joel Andersen.

En kærflue
Med jævne mellemrum får jeg en hilsen fra fotografen Joel Andersen, der har gjort sig til sin niche, at se naturen gennem søgeren på sit, efterhånden, uundværlige kamera. En niche, som Joel Andersen efterhånden har gjort sig ekspert i - og det kan vi bestemt ikke være utilfreds med.

Og også denne gang har Joel Andersen sendt mig nogle yderst fremragende fotos af naturen, som vi sædvanligvis ikke selv lægger mærke til. Men det bliver de bestemt ikke mindre uinteressante af.

Det første i mit indlæg er "Kærfluen", som bl.a. kendes på ikke at have brystskæl ved vingebasis. Kærfluens krop kan optræde i farverne rødgul, gulbrun eller over i det grålige. Fluen findes for det meste på fugtige steder, så som søbredder og lignende. De flyver omkring i større partier, men ingen af arterne svinger med vingerne. Der findes 66 kendte arter af kærfluen i Danmark.


Skovbredtægen
Den næste, som Joel Andersen har fanget i søgeren, er "Bredtægen" - eller som jeg kan se ud fra billedet - en "Skovbredtæge". Denne findes overalt i Danmark, dog ikke i det vestjyske.

Skovbredtægen er et rovdyr - både som voksen og som nymfe. De lever af andre tæger og deres nymfer, biller og larver.

Størrelsen varierer fra 10 - 13 mm. Den voksne Skovbredtæge findes i naturen fra begyndelsen af april til slutningen af september.


Skorpionfluen (Han)

Den næste i rækken er en "Skorpionflue. Selve navne "Skorpionflue", varsler noget "farligt", men fluen har fået dette navn ved bl.a. bagkropsformen, der ved hannen (billedet), kan minde noget om en skorpion - derfor.

Så hvis man leder efter en giftbrod, kommen man til at lede forgæves, da den heldigvis ikke har en sådan.

Langt de fleste skorpionfluer har "hovedkapslen" trukket så langt ud, at den ligner en snude - hvilket den altså ikke er.


Skorpionfluen (Hun)
Selv om skorpionfluerne kan levere ca. 500 nulevende arter, så er den alligevel en mindre insektgruppe - men en insektgruppe som er yderst forskelligartet. På den sydlige halvkugle findes der en art af skorpionfluen, som mangler den tydelige snude. I Danmark er der to familier af skorpionfluen - de typiske skorpionfluer med 5 arter, og så de næsten vingeløse "snelopper" med én art.

Skorpionfluerne lever hovedsaglig af døde insekter i edderkoppespind, mens sneloppen smæsker sig i mos.


Er granitmanden fra Vang flyttet til Ekkodalen?

De næste billeder har ikke ret meget med insekter at gøre, men fotografen forlader alligevel ikke naturen af den grund. I et af de øvrige indlæg, fortalte jeg om granitmanden fra Vang, men ifølge Joel Andersen, så kan han være flyttet til "Ekkodalen"?!? - beretter han med et glimt i øjet.

Det sidste billede, jeg har valgt at tage med i dette indlæg, er fra "Grib Skov" i Nordsjælland. Joel Andersen fortæller, at vi, her på Bornholm, havde, før i tiden, "Syvmasteren", så har de i Grib Skov "Skibet" - i form af en "seksmastet bøg".

Joels hustru, Alice Andersen, er rorgænger på den "Seksmastet Bøg", Skibet, i Grib skov.

Foto: Joel Andersen

fredag den 5. juli 2013

Billeder fra Filippinerne

Fem på én knallert - den gik ikke i Danmark
Min gamle ven, fra min tidlige ungdom som jeg rejste en del sammen med, Erik Rudolf, har efterhånden fået et fast forhold til Filippinerne, da hans samleverske er derfra.

De bor begge i det nordlige Hobart på Tasmanien, men af og til tager de en tur nordpå til Filippinerne, som på alle måder, adskiller sig ret meget fra Australien.





Man kan vist ikke just kalde det rigdom, der præger dette billede
Filippinerne er ikke ligefrem et rigt land, og sammenlignet med Australien, er de yderst fattige. Derfor er der også mange filippinere, der prøver lykken uden for Filippinerne.

Jeg mødte en del filippinere i Saudi Arabien (for det meste kvinder) som levede i slavelignende forhold hos deres arabiske arbejdsgivere. Araberne forlangte deres pas ved ankomsten, dermed var de totalt underlagt arbejdsgiverens "luner".


En ganske normal slagterbutik
Hvis de ikke gjorde som forlangt, blev de udleveret til myndighederne - som så kunne konstatere, at de opholdt sig illegalt i landet, da arbejdsgiveren ikke havde søgt om opholdstilladelse for dem - med fuld overlæg.

Derfor er der også mange filippinere, der søger sydpå til Australien, hvilket jeg godt kan forstå.

Alle billeder er fra Omoc, Leyte, Filippinerne.


Et havnemiljø fra Omoc, Filippinerne

Foto: Erik Rudolf, Hobart, Tasmanien, Australien

torsdag den 4. juli 2013

Bjarne Riis i Skærsilden

Smiler Bjarne Riis stadig efter en eventuel dopingdom?   
Det myldrer ind med dopinganklager imod Bjarne Riis og hans cykelhold.

Ud over Michael Rasmussen, der har forklaret sit dopingmisbrug til Anti Doping Danmark, har Anti Doping Danmark også haft en samtale med en af Bjarne Riis's tidligere toprytter, tyskeren Jörg Jaksche, der i flere år har anklaget Bjarne Riis for at være vidne om hans dopingmisbrug.

Bjarne Riis har hidtil nægtet enhver kendskab til Jörg Jaksche beskyldninger, hvor tyskeren nærmest er blevet hængt ud som lystløgner i verdenspressen.

Jörg Jaksche, da han var i den gule trøje for Team CSC
Det kan blive meget spændende, hvad der kommer ud af sagen, da Bjarne Riis risikerer, at få en karantæne på op til livstid indenfor cykelsportens regi.

Hvis Bjarne Riis har tilskyndet til, at rytterne skulle tage doping, eller hvis han har været en aktiv "mellemmand", ser det meget sort ud for Bjarne Riis.

Hvis dette er tilfældet, fortjener Bjarne Riis også sin straf!

Jeg er spændt på, hvor tæt Anti Doping Danmark går på Bjarne Riis - her tænker jeg på, om sponsorerne kan have haft nogen viden om den doping, der kan være foregået? Indtil nu har vi aldrig hørt om en sponsor, der kan have en direkte viden om et holds dopingmisbrug!

Foto: Fra Nettet

onsdag den 3. juli 2013

En færøsk historie ved juletid

I de gode gamle dag i 60'erne, på Færøerne, nærmede julen sig. Dengang kunne man ikke købe vin, øl og spiritus på Færøerne - alt skulle bestilles fra Danmark. Dengang var en af hovedleverandørerne af disse varer, F.W. Kattrup.

Da det var op til jul, skulle der selvfølgelig indkøbes julebryg, sammen med guldøl, FF'er og andet i den "vægtklasse", da man på de kanter, ikke regnede en HOF og Grøn Tuborg for andet end en frokostøl.

Nu var det næsten altid under en mindre "kæfert", at de fleste rettede henvendelse til F.W. Kattrup, hvilket også var tilfældet med min bekendt i Thorshavn. Der kunne næsten ikke bestilles nok, så ud over de obligatoriske 12 flasker spiritus, blev der også bestilt øl i lange baner - og så 20 bokse "Juleøl". På Færøerne er man ikke så bekendt med juleøl - andet end, at det sikkert er det samme som den øl, der brygges op imod jul.

Og det er det som bekendt ikke. Juleøl er hvidtøl!

Hvis min bekendt stadig lever, tror jeg, at han stadig ligger inde med de fleste bokse af omtalte sending, da han aldrig kom over det chok, da han kom ned på havnen for at indløse sin sending.

BRK's budget bliver et afgørende punkt i kommunevalget

Steen Colberg Jensen (V), vil næppe pege på Winni Grosbøll (S), som 
borgmester ved næste valg.                                        Foto: Fra nettet
Det er noget af en chokerende melding, der er kommet vedrørende Bornholms Regionskommunes økonomi. Et beregnet underskud på 70 mio kroner, viser sig måske at være steget til 125 mio kroner? Eller er underskuddet måske større?

Dette skal nok vise sig, at blive et afgørende tema i det kommende kommunevalg.

Hvis det viser sig, at have sin rigtighed i den størrelsesorden, tror jeg næppe, at Steen Colberg Jensen endnu engang vil pege på Winni Grosbøll som Borgmester.

Valget kan blive rigtigt spændende, da vi denne gang skal se bort fra Borgerlisten - og dermed Bjarne Kristiansen, der har valgt at forlade kommunalpolitik, til fordel for en tilværelse på den anden side af vandet.

Vi har før set meget tvivlsomme sammensætninger på tværs af partierne her på Bornholm, hvor sidste valg ikke lod noget tilbage i den retning, da Steen Colberg Jensen (V) pegede på sin socialdemokratiske modstander, Winni Grosbøll, som borgmester - men det var nok mere for, at holde SF ude af indflydelse på det plan?

Som altid, vil det først efter valgresultatet er opgjort, at vi vil se (fornemme), hvad det kan føre med sig, men et godt bud vil være, at formanden for miljø og teknik, Steen Colberg Jensen, vil sætte sig i borgmesterstolen.


tirsdag den 2. juli 2013

Brugerbetaling, skat og utroværdige politikere

For ikke så længe siden fik regeringen indført, at vi kun fik tilskud til én tandrensning/undersøgelse om året, dermed steg vor tandlægeregning for os, som besøger tandlægen 2 gange om året. Nu tales der om, at fjerne hele tilskuddet til undersøgelsen.

Der tales også om, at indføre brugerbetaling på lægebesøg - og hospitaler. Dette for (begrunder vore folkevalgte), at så kan tandlægebesøget sættes ned!?!

Det er bl.a. derfor regeringen har så travlt med, at sætte vor tandlægeregning i vejret, for når brugerbetalingen så bliver indført, kan man sætte tandlægeregningen lidt ned (dog aldrig til det den engang har været), men blot lidt ned, så man kan sige "Vi satte tandlægeregningen ned, som vi lovede"!

Brugerbetaling - hvad pokker betaler vi skat for?

Det utroværdige fortsætter for de folkevalgte. Anders Samuelsen, der engang var med til at stifte Ny Alliance, som senere blev omdøbt til Liberal Alliance, stiftede partiet på grund af deres afsky overfor Dansk Folkeparti.

På deres stiftende møde var parolen "Nok er nok!" Hvilket var rettet imod Dansk Folkepartis store indflydelse på regeringssamarbejdet med Venstre og De Konservative. Nu peger Liberal Alliance på en regering beståen af Venstre og Dansk Folkeparti - med Liberal Alliance som støtteparti.

Er der noget at sige til, at vi vælgere får politikerlede?

mandag den 1. juli 2013

6 års fængsel for doping?

Brian Mikkelsen (K)       Foto: Fra nettet
I forlængelse med afslutningen på 2. etape af Tour de France, kunne TV 2 fortælle, at der var ved, at være et politisk flertal for, at hæve straffen for doping - fra to års karantæne til 6  års fængsel?!?

Jeg troede ikke mine egne ører.

I den forbindelse, udtalte den tidligere konservative justitsminister, Brian Mikkelsen, sig om det man havde tænkt sig som en "fortjent" straf for doping - nemlig 6 års fængsel.

Som jeg tolker denne udmelding, sidestiller man atleter - som doper sig - med mordere og voldtægtsforbrydere!

Faktisk er der forbrydere i den kategori, der er sluppet langt billigere end med 6 års fængsel - alt efter omstændighederne. Voldtægtsforbryderen fra Herning, som voldtog en lille pige på bare 10 år, er sluppet langt billigere. Eller hvad med at sammenligne en dopet atlet, med det som Stein Bagger udførte - bedrog for op imod 1 milliard kroner, der sendt en masse mennesker ud i et økonomisk uføre? Det hænger bare ikke sammen!

Da nyheden nåede Tour de France's TV-studie, hvor bl.a. Michael Rasmussen (kyllingen) var paneldeltager, kunne jeg læse på Michaels kropsprog (dette står selvfølgelig på min regning), at den udmelding kunne han slet ikke tage alvorligt.

Jeg mener, at det er helt galt, at sidestille sportsfolk i nævnte kriminelle kategori - og vi mangler også svar på, hvornår er man så dopet, for så må det jo gælde for alle almindelige mennesker, ikke bare for cykelryttere?

Helt ærligt, til tider tror jeg vore folketingspolitikere bruger en anden kropsdel til at tænke med.