mandag den 1. juli 2013

6 års fængsel for doping?

Brian Mikkelsen (K)       Foto: Fra nettet
I forlængelse med afslutningen på 2. etape af Tour de France, kunne TV 2 fortælle, at der var ved, at være et politisk flertal for, at hæve straffen for doping - fra to års karantæne til 6  års fængsel?!?

Jeg troede ikke mine egne ører.

I den forbindelse, udtalte den tidligere konservative justitsminister, Brian Mikkelsen, sig om det man havde tænkt sig som en "fortjent" straf for doping - nemlig 6 års fængsel.

Som jeg tolker denne udmelding, sidestiller man atleter - som doper sig - med mordere og voldtægtsforbrydere!

Faktisk er der forbrydere i den kategori, der er sluppet langt billigere end med 6 års fængsel - alt efter omstændighederne. Voldtægtsforbryderen fra Herning, som voldtog en lille pige på bare 10 år, er sluppet langt billigere. Eller hvad med at sammenligne en dopet atlet, med det som Stein Bagger udførte - bedrog for op imod 1 milliard kroner, der sendt en masse mennesker ud i et økonomisk uføre? Det hænger bare ikke sammen!

Da nyheden nåede Tour de France's TV-studie, hvor bl.a. Michael Rasmussen (kyllingen) var paneldeltager, kunne jeg læse på Michaels kropsprog (dette står selvfølgelig på min regning), at den udmelding kunne han slet ikke tage alvorligt.

Jeg mener, at det er helt galt, at sidestille sportsfolk i nævnte kriminelle kategori - og vi mangler også svar på, hvornår er man så dopet, for så må det jo gælde for alle almindelige mennesker, ikke bare for cykelryttere?

Helt ærligt, til tider tror jeg vore folketingspolitikere bruger en anden kropsdel til at tænke med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar