søndag den 7. juli 2013

En julihilsen fra fotografen Joel Andersen.

En kærflue
Med jævne mellemrum får jeg en hilsen fra fotografen Joel Andersen, der har gjort sig til sin niche, at se naturen gennem søgeren på sit, efterhånden, uundværlige kamera. En niche, som Joel Andersen efterhånden har gjort sig ekspert i - og det kan vi bestemt ikke være utilfreds med.

Og også denne gang har Joel Andersen sendt mig nogle yderst fremragende fotos af naturen, som vi sædvanligvis ikke selv lægger mærke til. Men det bliver de bestemt ikke mindre uinteressante af.

Det første i mit indlæg er "Kærfluen", som bl.a. kendes på ikke at have brystskæl ved vingebasis. Kærfluens krop kan optræde i farverne rødgul, gulbrun eller over i det grålige. Fluen findes for det meste på fugtige steder, så som søbredder og lignende. De flyver omkring i større partier, men ingen af arterne svinger med vingerne. Der findes 66 kendte arter af kærfluen i Danmark.


Skovbredtægen
Den næste, som Joel Andersen har fanget i søgeren, er "Bredtægen" - eller som jeg kan se ud fra billedet - en "Skovbredtæge". Denne findes overalt i Danmark, dog ikke i det vestjyske.

Skovbredtægen er et rovdyr - både som voksen og som nymfe. De lever af andre tæger og deres nymfer, biller og larver.

Størrelsen varierer fra 10 - 13 mm. Den voksne Skovbredtæge findes i naturen fra begyndelsen af april til slutningen af september.


Skorpionfluen (Han)

Den næste i rækken er en "Skorpionflue. Selve navne "Skorpionflue", varsler noget "farligt", men fluen har fået dette navn ved bl.a. bagkropsformen, der ved hannen (billedet), kan minde noget om en skorpion - derfor.

Så hvis man leder efter en giftbrod, kommen man til at lede forgæves, da den heldigvis ikke har en sådan.

Langt de fleste skorpionfluer har "hovedkapslen" trukket så langt ud, at den ligner en snude - hvilket den altså ikke er.


Skorpionfluen (Hun)
Selv om skorpionfluerne kan levere ca. 500 nulevende arter, så er den alligevel en mindre insektgruppe - men en insektgruppe som er yderst forskelligartet. På den sydlige halvkugle findes der en art af skorpionfluen, som mangler den tydelige snude. I Danmark er der to familier af skorpionfluen - de typiske skorpionfluer med 5 arter, og så de næsten vingeløse "snelopper" med én art.

Skorpionfluerne lever hovedsaglig af døde insekter i edderkoppespind, mens sneloppen smæsker sig i mos.


Er granitmanden fra Vang flyttet til Ekkodalen?

De næste billeder har ikke ret meget med insekter at gøre, men fotografen forlader alligevel ikke naturen af den grund. I et af de øvrige indlæg, fortalte jeg om granitmanden fra Vang, men ifølge Joel Andersen, så kan han være flyttet til "Ekkodalen"?!? - beretter han med et glimt i øjet.

Det sidste billede, jeg har valgt at tage med i dette indlæg, er fra "Grib Skov" i Nordsjælland. Joel Andersen fortæller, at vi, her på Bornholm, havde, før i tiden, "Syvmasteren", så har de i Grib Skov "Skibet" - i form af en "seksmastet bøg".

Joels hustru, Alice Andersen, er rorgænger på den "Seksmastet Bøg", Skibet, i Grib skov.

Foto: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar