søndag den 28. juli 2013

Vore fodboldpiger er værd at satse på

Forleden så vi vore fodboldpiger tabe semifinalen i fodbold-EM. Landholdet tabte til Norge efter forlænget spilletid og straffesparkkonkurrence.

Det er altid en underlig måde at finde en vinder på i fodbold - men sådan er reglerne. Så når man er nået så langt i kampen, er det meget mere heldet, der styrer dette game. Pigerne havde helt klart fortjent, at vinde kampen i den almindelige spilletid, men som bekendt er det målene der tæller.

Efter det blev en kendtgerning, at Norge gik videre til finalen, skulle der ikke det helt store kendskab til mundaflæsning, før man kunne komme med et godt bud på, hvad de danske piger sagde om deres modstander. Oven i det, var der flere der græd over den tabte kamp.

Det er lige netop denne indstilling vi mangler på vort "rigtige landshold" - altså det med mændene, derfor har jeg den dybeste respekt for vore piger, der giver sig fuld ud.

Det kan vi vist ikke sige om mændene i fodbold.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar