fredag den 9. august 2013

Halal-slagtningen til debat

Ifølge dansk lovgivning, er det ikke tilladt at slagte dyr uden bedøvelse!

Dog er der mulighed for slagtning efter religiøse grunde (efter islamisk eller jødisk ritus). Det kræves derfor, at denne form for slagtning foregår på et godkendt slagteri - samt, at embedslægen overvåger slagtningen, samt, at hvert dyr fastholdes!

Vor (nu) tidligere fødevareminister, Mette Gjerskov (S), havde ikke den store lyst til, at ændre på denne lovgivning, nærmest tværtimod blev der lagt op til det modsatte - altså, at det skulle være lovligt, at aflive dyr uden bedøvelse!

Selv om vi nu har fået en ny fødevareminister (Karen Hækkerup (S)), har jeg ikke den store tiltro til, at det skulle blive ulovligt at aflive dyr uden bedøvelse - selv om Dyreetiske Råd er nået frem til, at det slet ikke kan anses for etisk forsvarligt, at der foretages halssnit, uden at dyret først er bedøvet!

Jeg læste forleden en meningsudveksling mellem en for og imod halal-slagtning, hvor den der var "for" skrev "skal du så bestemme hvordan vi skal slagte vort kød?" Efter vort lands skikke og love, er den diskussion nu vendt helt på hovedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar