torsdag den 29. august 2013

Melstedgård - igen

Billedet er fra grovkøkken med alt hvad dertil hører
Et af de steder vi elsker at komme til her på Bornholm - er på Melstedgård.

Denne gård i Melsted er opført som et landbrugsmuseum, og da vi i øjeblikket har besøg af gode venner fra Lyngby, var det helt oplagt, at lægge turen forbi denne gård.

Jeg havde begge mine kameraer med, for jeg havde øje på et par motiver, som jeg vidste kunne gøres bedre end sidste gang vi besøgte gården.

Dette krævede dog, at jeg skulle have "trefoden" med, da jeg ellers ville få problemer med billedets kvalitet pga. lys og lukketiden på kameraet.

Og jeg mener at jeg fik mit forehavende opfyldt - hvilket læserne selv må bedømme på mine billeder.

De gamle vogne er altid et godt motiv - især når der er lagt et neg ved





Melstedgård bliver for det meste drevet af frivillige, der gør en kæmpeindsats for, at få hele rammen omkring gårdens aktiviteter, til at fremstå som dengang gården var i drift i "de gode gamle dage".

Men når man så ser hvilke forhold bønderne levede under dengang, så var det alt andet end en dans på roser for gårdens beboere.



Lige dette motiv havde jeg stor fokus på. Lys og opsætning er bare helt i særklasse
Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar